Den italienske entreprenør på den nye Storstrømsbro har rejst et foreløbigt krav om en fristforlængelse på 27 måneder og 3,4 milliarder kroner mod Vejdirektoratet.
Det oplyser Vejdirektoratet ifølge Ritzau.
Som TV2 ØST kunne fortælle onsdag kom den italienskejede entreprenør bag Storstrømsbroen, SBJV, kom ud af 2022 med et svimlende underskud på godt 1,4 milliarder kroner.
Dermed var 2022 fjerde år i træk, hvor italienerne tabte penge på at bygge broen.
Flere milliarder mere
Oprindeligt lød kontrakten på broen fra 2018 på 2,05 milliarder kroner. Det var dog eksklusive en regulering af prisstigninger.
Dermed lyder italienernes samlede regning nu på omkring 5,45 milliarder kroner inklusive de oprindelige 2,05 milliarder kroner.
I den samlede ramme til hele Storstrømsprojekt, hvor der også indgår nedrivning af den gamle bro og opkøb af arealer, er der en reserve til prisstigninger og løbende nye krav fra entreprenør.
Den samlede ramme er dog på 4,7 milliarder kroner, så den rummer altså ikke reserver til et krav, som det entreprenøren stiller.
Onsdag kunne TV2 ØST fortælle, hvordan det italienske moderselskab Itinera har tilført projektet store millionbeløb for at holde det oven vande, ligesom moderselskabet også har stillet garanti for, at de fortsat vil tilføre projektet penge, hvis det bliver nødvendigt.
Samtidig har Vejdirektoratet valgt at stille en såkaldt likviditetsbro til rådighed for SBJV. Det er et lån, der gives i rater, og som efterfølgende skal betales tilbage.
I totterne på hinanden
På grund af skader på den nuværende Storstrømsbro og en forventning om en voldsom stigning i trafikken sydfra, når Femern Bælt-forbindelsen åbner, har Folketinget besluttet, at der skal bygges en ny Storstrømsbro.
Første spadestik blev taget i 2018, men siden da er tidsplanen kørt lidt af sporet, og Vejdirektoratet og det italienske konsortium, Storstroem Bridge Joint Venture (SBJV) er i stigende grad røget i totterne på hinanden.
I oktober sidste år åbnede SBJV en voldgiftssag mod den danske stat i form af Vejdirektoratet. Det er i den voldgiftssag, at kravet om 27 måneders forsinkelse og ekstra penge er rejst.
Ifølge Vejdirektoratet har SBJV henvist til en række forhold såsom havstrømme, vindforhold, coronapandemien og krigen i Ukraine som årsagerne til, at projektet forsinkes og fordyres.
Vejdirektoratet forstår ikke kravene
Hos Vejdirektoratet har man svært ved at forstå det italienske konsortiums krav.
- De seneste tre år har været særlige, men vi har svært ved på det foreliggende grundlag at se, at entreprenøren tilnærmelsesvis vil have ret til de meget omfattende økonomiske krav og fristforlængelsen, som entreprenøren gør gældende, siger projektleder Niels Gottlieb, Vejdirektoratet, til Ritzau.
- Uenigheden er på en række forskellige punkter. En stor del af det handler om, hvem der egentlig er årsagen til forsinkelserne, og hvem der bærer ansvaret for forsinkelsen af projektet.
- Der har entreprenøren sin vurdering. Vi har som bygherre vores.
- Begge parter kan godt se, at coronakrisen og besværligheder med at skaffe arbejdskraft og materialer til projektet har haft indflydelse på forsinkelserne. Uenigheden er så størrelsen på forsinkelsen, der er relateret til det.
Vejdirektoratet forsøger sammen med Kammeradvokaten at gennemgå SBJV's krav og udarbejde et svar til Voldgiftsnævnet. Det er op til voldgiftssagen, hvorvidt SBJV rent faktisk får det, konsortiet kræver.
Selv om SBJV og Vejdirektoratet er uenige om den endelige regning, er begge parter enig om, at broen skal bygges færdig.
Derfor er der lavet en aftale om, at Vejdirektoratet stiller et lån til rådighed, så der sker fremdrift i byggeriet.
Vejdirektoratet forventer stadig at den nuværende tidsplan holder. Det betyder, at biler vil kunne krydse broen i 2025 og tog i 2027.