Stort fald i antallet af indbrud - sådan kan du være med til at holde det nede

Et stort fald i indbrud hænger direkte sammen med, at vi opholder os mere hjemme for tiden. Ifølge en ekspert kan vi lære noget af situationen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Siden 11. marts har en stor del af den danske befolkning opholdt sig hjemme - i hvert fald er mange langt mere hjemme end normalt. Dels fordi mange arbejder hjemmefra, og dels fordi stort set al offentlig aktivitet er blevet lukket ned.

At vi opholder os mere hjemme har givet ubetinget sværere arbejdsvilkår for særligt en gruppe i samfundet, nemlig indbrudstyvene.

quote En vigtig årsag er, at mange er hjemme. Måske er man ikke lige selv hjemme, men så er naboen hjemme

John Jensen, vicepolitiinspektør for forebyggelse, Midt- og Vestsjællands Politi

I perioden 17. til 24. marts 2020 er antallet af indbrud i private hjem faldet med 45 procent sammenlignet med sidste år i Midt- og Vestsjællands politikreds.

- Vi ser en positiv udvikling med færre indbrud, og det er vi rigtig glade for, siger John Jensen, vicepolitiinspektør for forebyggelse hos Midt- og Vestsjællands Politi.

- Der er flere grunde til den udvikling, men en vigtig årsag er, at mange er hjemme. Måske er man ikke lige selv hjemme, men så er naboen hjemme. Og en potentiel tyv kan godt fornemme, hvornår folk er hjemme.

Artiklen fortsætter under grafikken

Vicepolitiinspektøren opfordrer dog alle til at tage sig i agt, for man skal ikke tro, at alle tyve nu er afskrækkede fra at tage på rov.

- Vi skal ikke være blinde. Ser vi oppe fra og ned i den fødekæde, som indbrud er en del af, så vil tyvene på et tidspunkt mangle penge, som de skaffer ved at stjæle ting. Så sker der potentielt indbrud igen.

Lokal nabohjælp
Læs også
Nabohjælpere får ros for færre indbrud i julen
Lokal nabohjælp
Læs også
Nabohjælpere får ros for færre indbrud i julen

Derfor er det stadig vigtigt, at folk holder øje med hinandens ting og naboens hus og hvem, der færdes i kvarteret, påpeger John Jensen.

- Hvis nogen tager i sommerhus og lader huset stå tomt, skal man stadig lave en aftale med naboen, lyder opfordringen.

Stort fald i antallet af lommetyverier

At vi generelt færdes mindre i det offentlige rum afspejler sig også i antallet af antallet af lommetyverier, hvor man i Midt- og Vestsjællands politikreds har noteret sig et fald på 78 procent.

Hos Trygfondens kampagne Bo Trygt er projektchef Britt Vendelbo positiv over udviklingen:

- Det sker på en kedelig baggrund, men når det er sagt, er det meget positivt, for det viser, at indbrud kan bringes ned, siger hun og tilføjer:

quote Hvis man samarbejder, vil der næsten altid være nogen hjemme i kvarteret, som holder øje, og det har en stor effekt

Britt Vendelbo, projektchef, Bo Trygt-kampagnen

- Når man tænker på, at det, som en tyv vil risikere allermindst, er at blive set – så har det en præventiv effekt, at der er så meget liv i villakvartererne lige nu. Der er ingen tvivl om, at alle huse ser mere beboede ud, hvor folk for eksempel går i haven, når de holder pause fra hjemmearbejdspladsen.

Inspiration til eftertiden

Selvom det forhåbentlig snart bliver hverdag igen, så er der meget fra den nuværende situation, vi kan tage med videre for at holde indbruddene på et lavere niveau end hidtil, mener Britt Vendelbo.

Nabohjælp forhindrer indbrud
Læs også
Laveste antal indbrud i private boliger i over 35 år - se tallene fra din kommune her
Nabohjælp forhindrer indbrud
Læs også
Laveste antal indbrud i private boliger i over 35 år - se tallene fra din kommune her

Og det handler ikke kun om at lade lyset være tændt og klippe hækken, så det er sværere for en tyv at gemme sig:

- Der er næsten altid nogle naboer hjemme. Der er den pensionerede nabo, som går tur med hunden eller genboen, som er hjemme på barsel. Og så er der dem, som arbejder tidligt, og dem som arbejder sent. Hvis man samarbejder, vil der næsten altid være nogen hjemme i kvarteret, som holder øje, og det har en stor effekt, siger Britt Vendelbo.

Bo Trygt har oprettet fem gode råd til at holde indbrudstyven for døren - de kan findes her.


Nyhedsoverblik