Regeringen vil bruge 6,1 milliard kroner på uddannelse

Finansminister peger på tre økonomiske prioriteter på kort sigt: Uddannelse og lærlinge, klima og boliger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Finansminister Nicolai Wammen (S) foreslår at bruge 6,1 milliard kroner på uddannelse og lærlinge samt på et direkte tilskud til virksomhederne.

Det gør han i Jyllands-Posten.

Målet er blandt andet at undgå et tab af praktikpladser.

quote Jeg oplever, at arbejdsgiverne og arbejdstagerne er dybt bekymrede for situationen

Nicolai Wammen (S), finansminister

Forslaget udgør ifølge finansministeren et af tre spor, som han ser som de vigtigste frem mod sommerferien.

- Vi ønsker sammen med arbejdsmarkedets parter at sikre de unges uddannelser og at give en vitaminindsprøjtning til dansk erhvervsliv, som har hårdt brug for støtten lige nu, siger Nicolai Wammen til Ritzau.

Pengene kommer fra arbejdsgiverne

Konkret skal det fungere således, at regeringen vil bruge 6,1 milliard kroner fra en ordning, der kaldes Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Pengene i ordningen kommer fra arbejdsgiverne. Brugen af dem skal derfor aftales med fagbevægelsen og arbejdsgiverne.

Absalon skilt Kalundborg
Læs også
Uddannelser tømmer depoterne og sender vigtige værnemidler til region og kommuner
Absalon skilt Kalundborg
Læs også
Uddannelser tømmer depoterne og sender vigtige værnemidler til region og kommuner

Milliarderne skal bruges på forskellige tiltag relateret til blandt andet praktikpladser på erhvervsuddannelser og opkvalificering.

- Det her er noget, regeringen vil aftale sammen med arbejdsmarkedets parter, og derfor mødes vi i den kommende uge. Jeg oplever, at arbejdsgiverne og arbejdstagerne er dybt bekymrede for situationen, siger Wammen.

Partier efterlyser flere initiativer

Derudover peger Wammen på en snarlig klimapakke og regeringens udspil til renovering af almene boliger for 30 milliarder kroner som de resterende "store forløb" for regeringen i den kommende tid.

quote Jeg er chokeret, hvis det her er regeringens ambitionsniveau

Troels Lund Poulsen (V), finansordfører

Flere partier efterlyser dog langt flere initiativer for at imødegå coronapandemiens økonomiske følger.

- Jeg er chokeret, hvis det her er regeringens ambitionsniveau, siger Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, til Jyllands-Posten.

Nicolai Wammen understreger over for Ritzau, at dette blot er ét tiltag af mange, som vil følge i den kommende tid, hvor også hjælpepakker skal afvikles og genopretningspakker skal udformes.

Halvering af momsen og skattestop

I Venstre ønsker man blandt andet at halvere momsen i 2020. Formand Jakob Ellemann-Jensen slog i en tv-debat torsdag aften fast, at partiet ønsker indføre et skattestop under genopretningen af økonomien.

Han stillede det som et ultimativt krav til statsministeren.

Læs også
Unge uddannes til legeambassadører - skal hjælpe med aktiviteter i skoler
Læs også
Unge uddannes til legeambassadører - skal hjælpe med aktiviteter i skoler

De Konservative mener også, at regeringen må komme med flere tiltag, mens de De Radikale ifølge avisen savner en samlet plan for økonomien.

Ifølge en rapport fra Finansministeriet i maj kan det offentlige underskud i Danmark ende på op mod 197 milliarder kroner i 2020.

Forudsigelserne er ifølge ministeriet behæftet med "væsentlig usikkerhed" på grund af usikkerheden omkring den økonomiske udvikling.


Nyhedsoverblik