Her er de nye regler om mundbind – og det sker der, hvis ikke du overholder dem

Torsdag blev reglerne om brug af mundbind og visir skærpet. Få et overblik over gældende regler her.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Listen over steder, hvor der skal bæres mundbind eller visir, blev torsdag længere.

Nu er det ikke længere kun i den offentlige transport og på barer og restauranter, der skal bæres mundbind eller visir, men det gælder nu også en lang række offentlige steder.

Torsdag trådte en række nye bekendtgørelser fra Sundheds- og Ældreministeriet nemlig i kraft.

Blandt andet skal der bæres mundbind eller visir, der dækker næse og mund, på alle indendørs steder med offentlig adgang. Det gælder blandt andet supermarkeder, storcentre, museer, idrætshaller, spillesteder, biblioteker, biografer, teatre og fitnesscentre med mere.

Dog er man undtaget, når man sidder ned eller er i gang med sin aktivitet. Det kunne for eksempel være at spille fodbold i sin fodboldklub. Ligeledes er det altså heller ikke et krav at bære mundbind, når du først er i gang med at træne i fitnesscenteret. Man skal dog bære mundbindet, når man går ind og ud af centeret.

Derudover skal ansatte eller medarbejdere i for eksempel supermarkedet og på restauranter også bære visir eller mundbund, hvis de har kontakt til kunder. Dog er de fritaget, hvis de sidder bag en afskærmning.

Tine Wendell
Læs også
Stor efterspørgsel på hjemmesyede mundbind – stofbutikker kan ikke følge med
Tine Wendell
Læs også
Stor efterspørgsel på hjemmesyede mundbind – stofbutikker kan ikke følge med

Et af de steder, der altså for første gang skulle prøve kræfter med mundbindene torsdag, var Meny i Kalundborg, og her gik det udover al forventning.

- Kunderne tager overraskende godt imod det. Det foregår med et glimt i øjet og med god stemning. Det eneste vi mangler, er at fornemme det her smil mellem kunder og personale. Derfor har vi skrevet ’vi smiler stadig’ på vores mundbind, siger Peter Egebæk, der er købmand i Meny i Kalundborg.

Artiklen fortsætter under billedet.

Peter Egebæk er købmand i Kalundborg, og hans kunder har taget godt imod det nye påbud om mundbind.
Peter Egebæk er købmand i Kalundborg, og hans kunder har taget godt imod det nye påbud om mundbind. Foto: Frederik Hagedorn-Poulsen - TV2 ØST

Uddannelsessteder og sundhedssektoren også omfattet

Reglerne om brug af mundbind og visir gælder også en lang række øvrige områder fra torsdag. Det gælder også indendørs på de forskellige uddannelsesinstitutioner, såsom gymnasier, universiteter, aftenskoler, køreskoler med videre. Derudover skal man også bære mundbind på offentlige og private syghuse, plejecentre og på anbringelsessteder. Dog er man fritaget, hvis man er beboer eller patient et af de pågældende steder.

Man er også fritaget på uddannelsessteder, hvis man sidder ned og modtager undervisning eller er sammen med sit hold eller stamklasse. Når man aflægger køreprøve, skal man også bære mundbind, og vedkommende, der skal bedømme prøven, kan nægte at lade prøven komme i gang, hvis ikke der bæres værnemidler.

Mundbind eller visir

Ifølge bekendtgørelserne kan både visir og mundbind bruges, så længe de dækker næse og mund. Der er ikke noget krav til, om mundbindene er engangsmundbind eller stofmundbind.

Læs også
Ny hverdag i gymnasierne - skal bære mundbind mellem klasserne
Læs også
Ny hverdag i gymnasierne - skal bære mundbind mellem klasserne

Sundhedsstyrelsen har dog tidligere udtalt, at stofmundbind er bedre end intet mundbind, men man skal være opmærksom på, at de ikke giver samme beskyttelse som de CE-mærkede engangsmundbind.

Der anbefales desuden, at hvis man bruger stofmundbind, at det skal være i tre lag, gerne have elastikker til ørene og kunne slutte tæt om næse og mund. Derudover skal det kunne vaskes flere gange ved minimum 60 grader.

Nogle mennesker er undtaget

Det er dog ikke alle, der skal have mundbind på i ovennævnte situationer. Af bekendtgørelserne fra Sundheds- og Ældreministeriet fremgår det, at alle børn under 12 år er undtaget. Derudover er der tidspunkter, hvor det er anset som okay ikke at have mundbind på.

Det gælder blandt andet, hvis man kortvarigt skal indtage mad, drikke eller medicin, hvis man skal føre en samtale med folk, der mundaflæser, hvis mundbindet giver vejrtrækningsbesvær eller kvælningsfornemmelser, eller hvis politiet skal foretage identifikation.

Derudover gælder, at hvis man er fysisk eller psykisk besværet af at have mundbind eller visir på, så er man også fritaget. Det kan for eksempel være personer med en udviklingshæmning, demens, nedsat syns- eller høreevne. Hvis man har psykisk eller fysisk besvær, behøver man ikke kunne fremvise en lægeerklæring eller anden dokumentation for, at man er fritaget af reglerne.

Intet mundbind kan koste bøde

Er man dog ikke lovligt fritaget for ikke at bære mundbind eller visir, som nævnt ovenfor, så kan det komme til at koste en bøde. Det fremgår af en bekendelse fra Sundheds- og Ældreministeriet. Hvad det kommer til at koste, fremgår dog ikke af bekendtgørelsen, men på den fælles myndighedsside coronasmitte.dk, står der, at bøden er 2500 kroner, hvis man ikke følger anvisningerne.

Det vil sige, at personalet på en restaurant eller medarbejderne i et supermarked kan bortvise kunden eller andre besøgende, som undlader at bære mundbind. Hvis vedkommende nægter at forlade stedet, kan de altså straffes med en bøde på op til 2500 kroner, der kan forhøjes, hvis forseelsen gentages. Samme regler gælder også for den kollektive trafik.

Læs også
Krav om mundbind udvides i dag - butikkerne er forberedt
Læs også
Krav om mundbind udvides i dag - butikkerne er forberedt

Der dog ikke alle, der vil gøre brug af muligheden for bortvisning, hvis nogen forsøger at omgå reglerne. Det vil de i hvert fald ikke i Meny i Kalundborg.

- Vi spørger som udgangspunkt i døren, om de har et mundbind med, og hvis svaret er nej, så accepterer vi det. Det er ikke vores opgave at lege politi. Det er vores opgave at sikre tryghed, og at man overholder de afstande, der er i sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Er der nogen, der ikke kan tåle at gå med mundbind, så er de stadig velkomne i Meny, siger Peter Egebæk.

Hvornår skal du bruge mundbind?

  • Ved rejser med kollektiv transport. 
  • Ved besøg på restauranter, caféer, konditorier, bagerforretninger, fastfood-restauranter m.v., hvor der er siddende indendørsservering.
    Kravet om mundbind eller visir gælder så længe du går eller står, men ikke når du sidder ned. Du skal således bære mundbind, når du går ind i lokalet, når du rejser sig fra din plads ved bordet, fx for at gå på toilettet eller står ved disken for at bestille mad eller drikkevarer, betale osv. 
  • I detailhandlen, dvs. butikker, dagligvarebutikker, storcentre, stormagasiner, varehuse, basarer, arkader mv. hvortil offentligheden har adgang.
  • Ved indendørsarealer på ungdomsuddannelser, voksenuddannelser, videregående uddannelsesinstitutioner, musik- og kulturskoler, køreskoler, folkehøjskoler, daghøjskoler og aftenskoler, fx kantine og gange. Krav gælder ikke i klasse- eller undervisningslokale samt visse andre steder.
  • Indendørs på kulturinstitutioner og idrætsfaciliteter herunder museer, idrætshaller, træningscentre, kunsthaller, spillesteder, biblioteker, kulturhuse, zoologiske anlæg, biografer, teatre, foreningslokaler m.v. Krav om mundbind eller visir gælder ikke, når man sidder ned, hvis det ikke kan anvendes grundet aktivitetens natur, samt for optrædende deltagere og udøvere mv. under disses optræden mv. Dvs. man ikke behøver bruge mundbind, når man sidder ned fx i biografen eller er tilskuer, og heller ikke når man dyrker sport. 
  • I lokaler, hvor folkekirken og trossamfund uden for folkekirken gennemfører aktiviteter. Kravet gælder ikke, når man sidder ned.
  • På sundheds- og ældreområdet, fx sygehus, klinik i praksissektoren, fx hos lægen, praktiserende psykolog, fysioterapeut, kommunale sundhedstilbud, på plejehjem. Desuden kan den lokale ledelse indføre krav på visse dele af socialområdet, fx botilbud, herberger mv. Krav gælder ikke for indlagte patienter, visse beboere og borgere på plejehjem, botilbud, anbringelsessteder mv. 

 

For fuldt overblik over omfang og undtagelser henvises til gældende bekendtgørelser på retsinformation.dk 

 

Kilde: Sundhedsstyrrelsen


Nyhedsoverblik