Ny hverdag i gymnasierne - skal bære mundbind mellem klasserne

Eleverne på landets gymnasier mødte i morges ind til en ny hverdag, hvor mundbind bliver en fast følgesvend rundt på uddannelsen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Godmorgen. Har du mundbind med?

Sådan lød det torsdag morgen på Stenhus Gymnasium i Holbæk, der lige fra morgenstunden var klar til at håndtere de nye corona-retningslinjer.

quote Det er specielt, at alle kommer med mundbind på. Men eleverne er gode til det

Rektor Per Farbøl, Stenhus Gymnasium

- Det er specielt, at alle kommer med mundbind på. Men eleverne er gode til det. Alle har jo på. og jeg tror faktisk, at de finder det meget naturligt.

Sådan siger rektor Per Farbøl fra Stenhus Gymnasium fra sin plads foran gymnasiet, hvor han personligt byder eleverne velkommen.

- Vi har trænet lidt i ugen op til med personalet. og vi har talt meget om det. Det virker som om, at det er meget naturligt. Det her ligner en almindelig morgen. Jeg tror, udfordringen bliver størst, når lærerne skal undervise med det på, siger rektoren.

Artiklen fortsætter under billedet.

Eleverne skulle også vaske hænder ved ankomst til skolen.
Eleverne skulle også vaske hænder ved ankomst til skolen. Foto: Dorthe Olsgaard - TV2 ØST

Forstår mundbund

De nye restriktioner, der blev indført torsdag, betyder, at studerende og undervisere på landets uddannelsesinstitutioner skal bære mundbind, når det står eller går rundt på skolen uden for deres klasselokale.

Undervisere, der underviser i mere end to klasser eller hold i løbet af en dag, skal bære mundbind eller visir.

Blandt eleverne var der dog generelt forståelse for mundbindene.

- Jeg kan sagtens få vejret gennem det, og ud over at jeg skal snakke lidt højere, betyder det ikke noget, siger en elev til TV2 ØST. 

- Det er mærkeligt, at man ikke kan se, at man smiler. Vi er nødt at gestikulere mere, siger en anden.

Læs også
Krav om mundbind udvides i dag - butikkerne er forberedt
Læs også
Krav om mundbind udvides i dag - butikkerne er forberedt

Eleverne på gymnasiet har været involveret i at sikre, at alle overholdt de nye regler.

Således stod der elever klar til at uddele mundbind til dem, der havde glemt den nye rutine. 

- Der var to-tre stykker, der har glemt deres maske, men de fik dem udleveret ved indgangen af en af os. Det er gået meget fint, og alle har sådan set haft nogle mundbind eller visirer på, der var ordentlige, fortæller Julie Ludvig.

Artiklen fortsætter under billedet.

Julie Ludvig fra Stenhus Gymnasium var en af dem, der udleverede mundbind til de få, der havde glemt.
Julie Ludvig fra Stenhus Gymnasium var en af dem, der udleverede mundbind til de få, der havde glemt.

Det går fint

Blandt eleverne ses mundbindene da heller ikke som et problem.

- Det er en  hverdag, som man lige skal omstilles til, og så er det back to business. I mange andre lande har de brugt mundbind i årevis. Det går fint, siger Mikkel Lennert.

Artiklen fortsætter under billedet.

Mikkel Lennert fra Stenhus Gymnasium mener ikke, at mundbindene er et problem.
Mikkel Lennert fra Stenhus Gymnasium mener ikke, at mundbindene er et problem.

Også Mathilde Lunde har svært ved at se et problem ved mundbindskravet. 
 
- Jeg synes, at det er fint nok. Jeg tager offentlig transport til og fra skole. Så jeg er vant til det, og jeg skal også på job, hvor vi har visir eller mundbind på. Jeg har en farmor, der har astma. Jeg synes ikke, at det er så svært at forstå, siger hun.

Mathilde Lunde fra Stenhus Gymnasium mener at det giver god mening at bruge mundbind.
Mathilde Lunde fra Stenhus Gymnasium mener at det giver god mening at bruge mundbind.

Nyhedsoverblik