Coronasmittede hjemløse skal isoleres på plejehjem - åbner på onsdag

Forsorgshjemmet Toften har midlertidigt oprettet et natherberg. Nu er de også ved at gøre et tidligere plejehjem klar til at huse op til 12 hjemløse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg lider af kronisk bugspytbetændelse. Så jeg er jo i risikogruppen, fordi mit immunforsvar er meget nedsat, siger Peter Andersen, der er fra Skælskør og til daglig bor på Forsorgshjemmet Toften.

quote Mange udsatte og hjemløse har mange følgesygdomme, så de er i en større risikogruppe

Karen-Marie Heltoft, forstander på Forsorgscenter Toften i Slagelse

Han lider af en kronisk sygdom og er dermed i den særlige risikogruppe af personer, der er særligt sårbare ved smitte med ny coronavirus/COVID-19. Derfor er han allerede blevet testet for coronavirus.

- Jeg havde det ikke godt i sidste uge. Jeg kom herud igen lørdag aften, hvor jeg havde fået svar på prøverne, og det viste sig, at der var ikke noget, siger Peter Andersen.

20200116-101739-l-1920x1078we.jpg
Læs også
Virksomhed holdt åbent trods corona - satte sort tape for vinduerne
20200116-101739-l-1920x1078we.jpg
Læs også
Virksomhed holdt åbent trods corona - satte sort tape for vinduerne

- Men jeg havde symptomerne. Jeg havde kvalme, opkast og det hele. Men jeg havde en kraftig influenza, fortalte de mig på Slagelse Sygehus. Så sådan var det bare.

På toften i Slagelse tager man sig af hjemløse og andre udsatte. Bliver de smittet, rykkes de til et ellers nedlagt plejehjem.
På toften i Slagelse tager man sig af hjemløse og andre udsatte. Bliver de smittet, rykkes de til et ellers nedlagt plejehjem. Foto: Jacob Bagge Jensen - TV2 ØST

12 akutstuer åbner på Kastaniegården 1. april

Slagelse Kommune og Forsorgscenter Toften under KFUM's Sociale Arbejde er lige nu i gang med at etablere mulighed for at modtage syge hjemløse borgere på en anden adresse end Toften.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Peter Andersen, der bor på forsorgshjemmet Toften i Slagelse, er blevet testet for coronavirus.
Peter Andersen, der bor på forsorgshjemmet Toften i Slagelse, er blevet testet for coronavirus. Foto: Jacob Bagge - TV2 ØST

Hjemløse og udsatte borgere i Slagelse kan fra på onsdag få deres egen seng og deres eget værelse, hvis de viser tegn på coronavirus.

- Vi åbner på onsdag. Al visitation foregår igennem Toften, siger Karen-Marie Heltoft, forstander på Forsorgscenter Toften i Slagelse.

Forstander Karen-Marie Heltoft er glad for at kunne tilbyde hjælp til coronasmittede udsatte.
Forstander Karen-Marie Heltoft er glad for at kunne tilbyde hjælp til coronasmittede udsatte. Foto: Jacob Bagge Jensen - TV2 ØST

En fløj på et tidligere plejehjem i Rude syd for Slagelse er ved at blive omdannet, så man kan isolere nogle af de mest udsatte borgere i kommunen, hvis det skulle blive nødvendigt. 

quote Man får et værelse, og der er noget personale, der kan drage omsorg for én

Karen-Marie Heltoft, forstander på Forsorgscenter Toften i Slagelse

- Man får et værelse, og der er noget personale, der kan drage omsorg for én. Man får mad og drikke og mulighed for at komme i bad osv. Når man så er symptomfri igen, så kommer man tilbage på Toften, hvis man har en plads dér, eller det man nu har været vant til tidligere, siger forstander Karen-Marie Heltoft.

Personalet, der skal tage sig af de hjemløse, blev i dag undervist i brug af værnemidler, så de ikke selv bliver smittet.
Personalet, der skal tage sig af de hjemløse, blev i dag undervist i brug af værnemidler, så de ikke selv bliver smittet. Foto: Jacob Bagge Jensen - TV2 ØST

Mange udsatte og hjemløse er i risikogruppen

Hovedformålet er at inddæmme smitte og sikre hjemløse borgeres behov. Målgruppen er hjemløse syge borgere og borgere, der udviser symptomer, og som kommer fra Forsorgshjemmet Toften, Natherberget på Toften eller er gadehjemløse.

- Mange udsatte og hjemløse har mange følgesygdomme, så de er i en større risikogruppe for at blive alvorligt syge. Så det er også for at passe på dem, siger forstander Karen-Marie Heltoft.

quote Det er ikke alle, der er lige soignerede

Peter Andersen, beboer på Toften

Borgerne skal som udgangspunkt opholde sig på deres stuer for at undgå smittespredning. På stuerne er der eget toilet og bad. Indtil videre er der dog ingen borgere, der med det samme skal flyttes til plejehjemmet.

- Vi har haft to borgere, som har været henvist på sygehuset og er blevet undersøgt for covid-19, og der var ingen af dem, der havde virussen.

Beboer: - Det er ikke alle, der er lige renlige

Peter Andersen, der bor på Toften, mener i den grad, at der er behov for de nye pladser.

- Det tror jeg, der er behov for, så der bliver minimum smittefare, og det bliver holdt på et lukket sted, siger Peter Andersen.

- Det er ikke alle, der er lige soignerede. Vi gør selv rent og prøver at holde det pænt for at holde det nede. Men der er nogle, der har lidt svært ved at huske at spritte af.

Apotek
Læs også
Ung mand stjal håndsprit fra apotek - men begik en særlig fejl
Apotek
Læs også
Ung mand stjal håndsprit fra apotek - men begik en særlig fejl

Har hørt i medierne, at nogle hjemløse ikke har et sted at være

En anden beboer fra forsorgshjemmet, er John Gundersen fra Korsør, der tidligere har haft misbrugsproblemer.

Han mener heller ikke, at alle beboerne er lige hygiejniske:

- Der er nogle, der bor her, som ikke har særlig god hygiejne, siger John Gundersen. Selv spritter han af, siger han. Han ved godt, at det hjælper mod risikoen for smitte.

John Gundersen fra Korør, der bor på Toften, mener ikke alle beboere er lige renlige.
John Gundersen fra Korør, der bor på Toften, mener ikke alle beboere er lige renlige. Foto: Jacob Bagge - TV2 ØST

John Gundersen er selv blevet udredt for KOL.

quote Jeg har hørt i medierne, at der er hjemløse, der ikke har et sted at være. Det er da ikke rart at høre

John Gundersen, beboer på Toften

- Mit cigaretforbrug er røget ned efter det her, og nu vil jeg se, om ikke jeg kan stoppe det, siger John Gundersen.

Han er godt tilfreds med, at han har et værelse, hvor han kan sove om natten:

- Jeg har hørt i medierne, at der er hjemløse, der ikke har et sted at være. Det er da ikke rart at høre.

Bekymringen for coronavirus og de forandringer, det har medført i hverdagen, er også noget, der fylder hos John.

- Vi har normalt nogle opgaver, vi kan lave, men de er alle aflyst nu for at vi ikke smitter hinanden. Men det kan vi godt leve med, men det bliver rart, når det er hverdag igen.


Nyhedsoverblik