Regionen får millionregning for at tage imod for få elever - det er ikke godt nok, siger forsker

Foto: Grafik: Nick Abildgaard - TV2 ØST

Flere tusinde mangler en praktikplads, mens virksomheder betaler bøder for ikke at løse manglen. Det er ikke godt nok, mener en arbejdsmarkedsforsker.

Lige nu mangler der 6.000 praktikpladser på landsplan.

Men problemet med manglen på praktikpladser på de forskellige erhvervsuddannelser burde egentlig være løst. For tre år siden indgik virksomhederne nemlig en aftale, der forpligtede dem til at tage flere elever og lærlinge ind.

Alligevel har over 40.000 virksomheder fået en bøde, fordi de ikke har opnået at få optaget alle deres praktikpladser i 2018. Den største bøde her i regionen lyder på 1.214.779 kroner til Region Sjælland ifølge en aktindsigt, TV2 ØST har fået.

I Region Sjællands tilfælde manglede de at ansætte 160 elever, som primært var sosu-elever og lægesekretærelever.

Men det er ikke godt nok, at offentlige institutioner som Region Sjælland og andre virksomheder ikke påtager sig ansvaret for at besætte de manglende praktikpladser.

Det mener Henning Jørgensen, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

Det er et tab for os alle sammen

Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet

- Der er blevet lavet en indsats efter mange år, hvor man har haft systematisk mellem 10.000 og 13.000 unge, der ikke kunne få færdiggjort deres uddannelse, fordi de ikke kunne få en praktikplads, siger Henning Jørgensen.

- Så kan man sige, at vi har et kæmpe samfundsmæssigt problem, og at unge ikke kan komme ind og få det færdigt, når alle ønsker at prioritere erhvervsuddannelserne. Det er noget, vi ikke kan lade stå til, tilføjer han.

Ville løse praktikpladsmangel med bøder

Tilbage i 2016 indgik man en trepartsaftale mellem regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne. I den forbindelse indførte man den såkaldte AUB-ordning, som var et forsøg på at få skabt flere praktikpladser.

Princippet går ud på, at arbejdsgiverne skal betale bøder, hvis de ikke får ansat alle de elever, de har sat et mål for. Samtidig vil de virksomheder, som netop lykkes med at få opfyldt målet for lærlinge modtage en bonus.

På den måde forpligtede både private og offentlige arbejdsgivere sig til at løse manglen på praktikpladser.

- Dansk Industri har også skrevet ud til alle deres medlemsvirksomheder. I må rubbe jer. Nu må I se at få ansat nogle elever. Ellers får vi fremtidige arbejdskraftproblemer – altså flaskehalsproblemer. Det er sådan set et historisk produkt af, at virksomhederne ikke har oprettet det, der skulle til for at få dækket det, siger han.

Hvis man ikke får taget hånd om den mulige flaskehals på praktikområdet, vil man, som de ansvarlige myndigheder også siger, komme til at mangle titusindvis af faglærte i de kommende år, forklarer Henning Jørgensen.

Det kan få en negativ betydning for den fremtidige vækst.

- Det er en hæmsko for vækst og omstilling. Det betyder, at virksomheder ikke kan tage ordre ind, det offentlige ikke kan få lavet den velfærdsdækning, der skal til. Det er et tab for os alle sammen, siger han.

Manglen på praktikpladser er faldet

Efter man har indført ordningen med bonusser og bøder, kan man dog se en markant nedgang i manglen på praktikpladser.

I 2014 manglede der flere end 11.000 praktikpladser i virksomhederne. Men i juni i år er tallet næsten halveret, da det ligger på 6.045 på landsplan. Det viser de nyeste ifølge de nyeste tal fra Undervisningsministeriet.

Men arbejdsmarkedsforskeren er ikke videre begejstret for udviklingen.

- Det er virkelig positivt, at det går ned ad bakke (med de manglende praktikpladser, red.). Men det er jo stadig 6.000. Vi skal samtidig huske på, at der er ikke den store stigning i optag til de erhvervsfaglige uddannelser. Så der ligger stadig grunden til fremtidige flaskehalsproblemer, siger han.

01:15

Region Sjælland har fået en straf på godt 1,2 millioner kroner for ikke at have optaget nok elever sidste år.

Luk video

Hos erhvervsskolen ZBC har man taget godt imod ordningen med bonusser og bøder.

Her har man desuden en tro på, at udviklingen vil vende, så man i fremtiden vil mangle nok elever til at besætte alle pladserne, fortæller Glenny Hansen, der er uddannelsesdirektør på ZBC.

- Grundlæggende er vi jo glade for alle initiativer, der kan være med til at sikre, at vi får uddannet flere faglærte, men når det er sagt, så ser vi en stigning på mangel på elever og ikke praktikpladser, så jeg tror, billedet inden for nogle få år vil vende, siger Glenny Hansen.

Men den betragtning giver arbejdsmarkedsforskeren ikke meget for.

- Det er fint med håbefuldhed, men så stor optimisme deler jeg ikke. Først skal du have folk til at vende sig mod at tage en erhvervsuddannelse. Der er ikke kommet den store ændring der. For det andet så gør man det jo heller ikke, hvis man som ung føler, at der ikke er sikkerhed for, at man kan blive færdig med ved at gå den vej. Det er en blindgyde, hvis vi stadig har 6.000, der ikke kan få færdiggjort deres uddannelse, siger Henning Jørgensen.

Det er ikke den vej, man skal gå

Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet

- Jeg tror ikke på, at det her løser sig af sig selv. Og frivillighedens vej de sidste 30 år har jo vist sig ikke at være løsningen. Så derfor har de taget endnu hårdere instrumenter i brug.

Ønske til ny beskæftigelsesminister

Tilbage har Henning Jørgensen blot en opfordring til den nye beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). Han mener, man skal droppe jagten på de ledige, som tidligere regeringer har praktiseret.

I stedet bør man gøre et ihærdigt forsøg på løse problemet med de manglende praktikpladser.

- Jeg mener, de skal lave et paradigmeskifte. Vi skal væk fra det, vi har gjort i de sidste to årtier, hvor vi har kontrolleret de ledige og sagt, at deres motivation var nok ikke for stor til at tage arbejde. Vi vil prøve på at presse dem med økonomiske incitamenter og tage understøttelse fra dem i en periode. Kontrol og sanktioner dur ikke, for der er ikke de arbejdskraftreserver, der var tidligere.

- Det er ikke den vej, man skal gå. Man skal lave en aktiv arbejdsmarkedspolitik, så det offentlige påtager sig en forpligtelse til at snakke med arbejdsgivere og lønmodtagere og sørge for, at vi i tide får sat ind, sådan så vi ikke løber ind i de her tilbagevendende problemer, siger Henning Jørgensen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App