Tvang skal skabe flere praktikpladser

En ny lov om praktikpladser er trådt i kraft. Den kan ende med at virksomhederne skal have penge op af lommen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De mangler – praktikpladserne til de unge, der gerne vil være for eksempel tømrer eller smed. Derfor har arbejdsmarkedets parter lavet en aftale, der skal sørge for flere praktikpladser.

Aftalen går ud på, at alle virksomheder med faglært arbejdskraft skal være med til at uddanne elever, og det skal ske med tvang. Hvis virksomheden ikke tager det antal elever, der er udregnet, de skal have, så får de nemlig en bøde.

Hos virksomheden Kecon, ser man ikke med på postive øjne på det, at virksomheder skal tage elever.

- Der skal være mening i det. Det giver mening for os, men det gør det ikke for alle andre virksomheder, siger Bjarne Kristensen, direktør og indehaver af Kecon, der laver stålkonstruktioner.

quote Beslutningen minder lidt om at opdrage børn 

Bjarne Kristensen, direktør, Kecon

Som at opdrage børn

Kecon har cirka 60 ansatte og 35 af dem er uddannede smede. I øjeblikket har de seks lærlinge ansat og der kommer to mere i løbet af året.

Så Kecon hører til den slags virksomheder, der til fulde tager ansvar for at få uddannet nok lærlinge. Alligevel er direktøren ikke udelukkende begejstret for ideen om, at virksomhederne kan blive straffet på pengepungen, hvis de ikke har lærlinge nok.

- Beslutningen minder lidt om at opdrage børn – hvis vi har sagt tingene to gange og det ikke er sket, så får de et drag over nakken. Det er det samme, der sker her, siger han.

AUB

Den nye ordning hedder Praktikplads AUB – Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Tanken er, at alle virksomheder med faglært arbejdskraft, skal være med til at uddanne elever fra erhvervsuddannelserne.

Hvis man ikke tager nok i forhold til den kvote, der bliver udregnet for en, får virksomheden en bøde. Hvis virksomheden derimod tager flere lærlinge end kvoten siger, kan virksomheden få et beløb tilbage fra AUB.

Kvoten bliver regnet ud efter, hvor mange faglærte ansatte virksomheden har. Der er forskel på, hvor mange point en elevplads giver – det kommer an på, hvad eleven bliver uddannet til.

 

  


Nyhedsoverblik