Giftlinjen: Flere henvender sig om stoffet MDMA

Misbruget af narkotika stoffet MDMA, er steget markant inden for de sidste år. Og det kan man i den grad mærke hos Giftlinjen på Bisbebjerg Hospital. 

Siden 2012 er antallet af henvendelser til Giftlinjen vedrørende MDMA steget fra 79 til 177 henvendelser i 2017. Det viser tal, som Giftlinjen har forelagt for TV ØST.

Det er det samme stof, som fredag i sidste uge gjorde to 15-årige drenge fra Haslev alvorligt syge og sendte den ene i kunstig koma.

Og det er en markant stigning i henvendelser, ifølge overlæge hos Giftlinjen, Søren Bøgevig.

- Generelt set er vores henvendelser vedrørende MDMA også kaldet Ecstasy, i hvert fald steget med 50 procent i løbet af de sidste fem år, men vi ser også generelt et øget antal henvendelser til Giftlinjen med ønske om rådgivning generelt, siger Søren Bøgevig, overlæge hos Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, tilknyttet Giftlinjen.

Markedet har ændret sig

Giftlinjen giver landsdækkende telefonrådgivning til unge og forældre, der søger hjælp i tilfælde af forgiftning. Ifølge overlæge Søren Bøgevig kan stigningen skyldes en ændring på markedet og i kulturen omkring stoffer.

- Det siger mig så meget, at hvis man sammenligner med stofmarkedet og brugen af rusmidler for 20 år siden, så vil mange, der beskæftiger sig med området, helt sikkert bekræfte, at der er kommet et anden tilgængelighed, og der er kommet en anden holdning til at anvende rusmidler blandt de unge, siger han.

På Giftlinjen sidder sygeplejersker og læger, der er særligt uddannede inden for forgiftning, klar ved telefonerne døgnet rundt.

Henvendelserne kommer både fra patienter, men også fra sundhedsfagligt personale i forbindelse med behandling af patienter, der har indtaget stoffer.

- Vi får en hel del henvendelser omkring akutte symptomer på MDMA. Vi får også ind i mellem henvendelser, hvor tilstanden er meget alvorlig og akut behandlingskrævende, siger Søren Bøgevig.

Flere døde af MDMA

Alvoren af henvendelserne varierer fra generelle ubehagssymptomer, som patienter ringer med efter weekender, til sundhedsfagligt personale, der står med patienter, som svæver mellem liv og død.

- Vi får henvendelser fra sundhedsfaglige, der er i gang med at behandle patienten, hvor patienten bliver kraftigt, kraftigt centralt stimuleret i sit nervesystem, og det er så alt, der ligesom går amok, kan man sige. Det er både puls og blodtryk, men det er også muskelaktivitet og generelt nervesystemet. Så samlet bliver det en kraftig overophedning af kroppen, som går meget hurtigt, forklarer Søren Bøgevig.

Giftlinjen har kendskab til mindst fem unge, der døde som følge af stoffer de seneste tre år. Og de seneste år har man set flere episoder, som er meget alvorlige. 

Eksemplerne har det til fælles, at kroppen bliver overaktiveret, forklarer Søren Bøgevig.

- Kroppen bliver overaktiveret, nervesystemet bliver overaktiveret, så bliver det til en overophedning og så bliver det så til hjerterytmeforstyrrelser, og så bliver det så til dødsfald på grund af det. Man kan også se, at kroppen er blevet så kraftigt påvirket, at organerne begynder i det efterfølgende forløb at sætte ud, lyder det fra overlægen.

Russisk roulette 

Lige nu ligger en 15-årig dreng fra Haslev i kunstig koma på Rigshospitalet og kæmper for sit liv, efter han sammen med en kammerat i fredags indtog MDMA efter skole.

Tirsdag advarede en ven af drengens famlilie kraftigt mod at tager MDMA og stoffer i et ærligt brev til TV ØST for advare andre børn og forældre mod MDMA. 

- Dette er ikke blot en simpel koma. Dette er liv og død. Forestil jer, at I den ene time får at vide, at jeres søn måske vil leve natten ud og måske ikke. Og den næste time siger lægerne, at nu skal familien samles for at sige farvel, skrev vennen af familien i brevet til TV ØST.

Ifølge Søren Bøgevig er sagen med den 15-årige dreng fra Haslev et tragisk eksempel, som han håber vil være advarsel til andre, der har tanker om at eksperimentere med stoffer.

- Sådan en sag her taler for sig selv. Det er lidt en kliché at sige russisk roulette, men jeg synes i virkeligheden, det er det, der er tale om. Man aner ikke, hvordan ens krop vil reagere på et givent rusmiddel, man får, men man kan være sikker på, at den man får det af siger, at det er helt ok, for det handler om penge, siger han.

- Det er selvfølgelig et standardsvar for os lægefaglige: ”Lad være med at gøre det”, men jeg synes det her tilfælde desværre understreger, hvor alvorlige konsekvenser, det har, når man tager noget, som synes uskyldigt og i en meget lille mængde, lyder det fra Søren Bøgevig.