Ven til forældre af dreng i koma advarer: Det her er alvorligt

En 15-årig dreng fra Haslev kæmper for sit liv. En ven advarer nu unge mod at tage stoffer og fortæller, at drengen er i alvorlig livsfare.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En ven til forældrene af den 15-årige dreng fra Haslev, som fredag blev alvorligt syg af at indtage MDMA, går nu ud og advarer andre unge og deres forældre mod stoffer.

Det er en god ven af familien, som har henvendt sig til TV ØST, for at komme med en advarsel og understrege, at deres søn ikke 'bare' ligger i koma, men at han er dødeligt syg efter at have indtaget stoffet.

070912AR_NARKO.jpg
Læs også
Ven til 15-årig drengs familie advarer andre unge mod MDMA
070912AR_NARKO.jpg
Læs også
Ven til 15-årig drengs familie advarer andre unge mod MDMA

- Familien til drengen, som ligger i koma, vil gerne være anonym, men jeg har fået lov til at fortælle en del af deres historie til dig, skriver vennen i en besked til TV ØST mandag aften.

Vennen er tæt knyttet til familien til den 15-årige dreng, som sammen med en ven indtog narkotikastoffet MDMA i fredags. En beslutning, der betød, at drengen mistede bevidstheden og blev lagt i kunstigt koma.

Lige nu kæmper han for sit liv.

Familievennen, som nu udtaler sig om sagen, er en god ven til den 15-årige drengs forældre, og han har selv en dreng på samme alder og på samme skole. 

Vennen: Derfor fortæller jeg familiens historie

Historien om de to 15-årige drenge fra Haslev har fyldt meget. Hos familien, hos pårørende, klassekammerater og venner.

quote Mit budskab er, at det kan ramme alle. Lad være

Ven af familien

 Også borgere og medier er optagede af sagen, fordi drengene, der indtog stoffet, er så unge, samt det faktum, at den unge mand, der solgte stoffet til drengene, var klar over, hvor farligt og stærkt et stof, han solgte. 

Den gode ven af familien ønsker at fortælle, at den 15-årige dreng er alvorligt syg, og han og familien ønsker at advare andre unge på det kraftigste mod at tage stoffer.

Det gør han anonymt af hensyn til familien. De ønsker ro. Ro til at være samlet som familie. Men de vil samtidig have et vigtigt budskab ud til de unge, og derfor har de givet TV ØST lov til at fortælle om familiens situation. 

- Mit budskab er, at det kan ramme alle. Lad være, fortæller vennen af familien til TV ØST under en telefonsamtale tirsdag morgen. 

Forfærdelig besked at få

I fredags fik familien en besked, som mange forældre frygter. Deres dreng var kommet til skade.

Retten i Næstved
Læs også
17-årig bliver varetægtsfængslet for salg af MDMA
Retten i Næstved
Læs også
17-årig bliver varetægtsfængslet for salg af MDMA

Han blev indlagt på Køge Sygehus, efter at have indtaget narkotikastoffet MDMA om eftermiddagen. Hurtigt stod det klart, at situationen var meget alvorlig. Drengen mistede bevidstheden og blev lagt i kunstigt koma. 

- Vi får en melding om, at han nok ikke overlever, fortæller familievennen.

Drengen bliver hurtigt overflyttet til Rigshospitalet. Her har lægerne siden kæmpet for at redde hans liv. Familie og venner har set magtesløse på, at drengens temperatur har været over 42 grader. Hans organer er skadet og han har flere gange gennemgået store livsreddende operationer. Få gange har der været fremgang. Men situationen er ganske alvorlig. 

- Han kæmper for sit liv, siger vennen af familien.

I nat blev den 15-årige dreng opereret igen. I dag, tirsdag, skal han opereres igen. Familien beder til, at der sker et mirakel. 

- Familien har det helt forfærdeligt, fortæller familievennen. 

Vigtigt budskab: Lad være

Anonymitet

Familievennens identitet er TV ØST bekendt, men i den givne situation respekterer vi hans ønske om at være anonym.

Familien spørger sig selv, hvordan deres 15-årige dreng er endt i denne situation. Med tiden vil de måske finde ud af det. Lige nu bruger de alle kræfter på at passe på deres dreng og på at være samlet på Rigshospitalet.

Men tanken om at kunne advare andre børn og forældre er noget, som de taler meget om midt i den svære tid. De ønsker ikke, dette sker for andre børn. De ønsker ikke, at andre forældre skal stå i deres situation.

- De unge har brug for at vide, at det her er alvorligt, siger vennen af familien. 

Læs hele brevet her

070912AR_NARKO.jpg
Læs også
Ven til 15-årig drengs familie advarer andre unge mod MDMA
070912AR_NARKO.jpg
Læs også
Ven til 15-årig drengs familie advarer andre unge mod MDMA

Nyhedsoverblik