Forårsfrost halverer udbyttet hos frugt- og bæravlere

Bær- og frugthøsten er godt i gang, men det kølige forår har sat sine spor.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selvom sommervejret kaster masser af solskinstimer af sig, så har regionens frugt- og bæravlere udsigt til en hård sæson.

På Frederiksdal Gods på Vestlolland har Harald Krabbe 24 hektar med Stevnskirsebær. Her har det kølige forår sat sine spor på årets høst.

- I toppen er der masser af bær, men i bunden er der ikke så mange, fortæller godsejeren.

quote Som det ser ud nu, så går vi glip af en halv million kroner i år

Harald Krabbe, godsejer på Frederiksdal Gods

Frostnætter i april og maj har bremset de lavthængene bærs modning, mens bærrene i toppen af træerne modnes som de skal.

- Der er nogle år, hvor vi har 25 kilo pr. træ. Jeg har også prøvet at have under et kilo pr. træ. I år er der 12-14 kilo pr. træ, siger Harald Krabbe.

Læs også
Se de unikke billeder - sådan høstede man under Anden Verdenskrig
Læs også
Se de unikke billeder - sådan høstede man under Anden Verdenskrig

Godsejeren forventer halvt udbytte, og dermed et tab på 500.000 kr. på grund af forårets lave temperaturer. 

- Det her lille udbytte er en halvering af, hvad vi er vant til. Priserne kan godt svinge lidt, men som det ser ud nu, så går vi glip af en halv million kroner i år, siger Harald Krabbe.

Katastrofal æble- og pærehøst

Både på landsplan og her i regionen ser det skidt ud for frugtavlerne. Dette års æble- og pærehøst forventes at falde med 40 procent i forhold til et almindeligt år. 

Hos Lolle Frugt ved Sakskøbing på Lolland har Erik Lolle og hans forgængere dyrket frugt i en menneskealder. 

julehandel.transfer1.jpg
Læs også
Begejstret frugtavler: Tørken er perfekt til æbler – og det lover godt for næste år
julehandel.transfer1.jpg
Læs også
Begejstret frugtavler: Tørken er perfekt til æbler – og det lover godt for næste år

Her ser høsten ud til at blive den dårligste i flere årtier.

- Vi har dyrket frugt i 80 år, og der har vi ikke haft noget, der ligner i år. Så man kan roligt sige, at det er rekord, siger Erik Lolle.


Nyhedsoverblik