Tre naturskønne områder i regionen udvalgt til særlig kanon

Røsnæs, Suserup Skov samt Mandemarke Bakker og Møns Klint bliver alle en del af en ny naturkanon med helt særlig, dansk natur.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Netop nu løfter Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) sløret for, hvilke naturområder i Danmark, der skal være en del af den nye naturkanon.

Og tre områder i Region Sjælland er blevet udvalgt til at være en del af det eksklusive selskab på 15 natursteder i Danmark – nemlig Røsnæs på Vestsjælland, Suserup Skov på Midtsjælland og Mandemarke Bakker og Møns Klint.

- Vi er utrolig glade og taknemmelige for, at Møns Klint endnu engang markerer sig som et af de flotteste naturområder, vi har herhjemme, siger direktør Nils Natorp fra Geocenter Møns Klint til TV ØST.

Disse steder er udvalgt til Danmarks Naturkanon:

Helt særlig natur

Der er udvalgt tre steder i hver af landets fem regioner, og de er blandt andet udvalgt ud fra det kriterie, at det skal være steder, der har smuk natur og noget særligt, der er værd at besøge.

quote Jeg håber, at folk besøger området, men at de også bliver så betaget af det, når de kommer derud, at de får lyst til at være med til at passe på det

Nils Natorp, direktør, Geocenter Møns Klint

Og Mandemarke Bakker og Møns Klint ér noget særligt, slår Nils Natorp fast.

- Vi har kridtet helt oppe under overfladen, og den næringsværdi i kridtundergrunden betyder, at vi har en fantastisk flora og fauna med nogle af landets fornemste orkidélokaliteter på Møn, siger han.

- Det er et område, vi bruger i vores formidling, og som mange er begyndt at få øjnene op for. Det er skønt, at det er blevet bemærket.

Artiklen fortsætter under billederne...

Suserup Skov er også udvalgt til Danmarks Naturkanon.
Suserup Skov er også udvalgt til Danmarks Naturkanon.
Foto: Mads Sabro (https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Suserup_Skov_-_panoramio_(9).jpg)
Spidsen af Røsnæs er også udvalgt.
Spidsen af Røsnæs er også udvalgt.
Foto: TV ØST

Skal opleves og beskyttes

Målet med den nye naturkanon er blandt andet, at så mange mennesker som muligt kommer ud og oplever de smukke steder. Det håber direktøren på Geocenter Møn også bliver konsekvensen af kåringen – men han har også et andet ønske.

- Jeg håber, at folk besøger området, men at de også bliver så betaget af det, når de kommer derud, at de får lyst til at være med til at passe på det. Det er jo et meget sårbart område, hvor man gør meget for at passe på arterne, siger Nils Natorp.

- Der er specielle naturplejeplaner for området, og dem kommer der jo også fokus på, når det her område er udvalgt til at være på naturkanonen. For mig er det lige så vigtigt, at der bliver gjort opmærksom på, at det her er et område, der skal beskyttes. Dels skal det opleves, dels skal det beskyttes.

Det er regeringen, der har taget initiativet til den nye naturkanon. Du kan læse mere om den her.

Kriterier for udvælgelse: