Tankstation i bøn: Hent jeres pakker nu

Hos OK Plus i Nakskov kæmper man stadig mod efterdønningerne af Black Friday. Hent pakkerne nu, lyder opfordringen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der lugter af bagværk og pølser hos OK Plus-tankstationen i Nakskov.

Men lige nu er det noget andet, der fylder.

Som så mange andre steder i landet er der nemlig fuldstændig fyldt med pakker på tankstationen, hvor borgere fra Vestlolland kan hente pakker.

- Lige nu er det okay, men i sidste uge var det kaos, siger Line Vinfeldt Knudsen, der er forpagter på tankstationen. 

quote Folk har før været bedre til at hente pakkerne end i år

Line Vinfeldt Knudsen, forpagter, OK Plus, Nakskov

Hun fortæller, hvordan alt ledigt gulv og alle rum måtte fyldes op med pakkerne.

Der er nemlig endnu mere run på Black Friday i år end sidste år - og butikker over hele landet opfordrer derfor til, at kunderne henter deres pakker hurtigt. 

- Folk har før været bedre til at hente pakkerne end i år. Eller i hvert fald end de sidste 14 dage. Så vi presser ind, hvor der er plads. Vi må også vente med at varemodtage, til der er plads, siger Line Vinfeldt Knudsen.

7000 pakker på to uger

De sidste fjorten dage har tankstationen modtaget 7000 pakker.

- Selvom her ser nogenlunde ud om morgenen, så vælter det ind i løbet af formiddagen. Så det er et problem, at folk ikke henter dem, siger Line Vinfeldt Knudsen og håber, at folk bliver bedre til at hente deres pakker.

Line Vinfeldt Knudsen er forpagter på OK Plus-tanken i Nakskov.
Line Vinfeldt Knudsen er forpagter på OK Plus-tanken i Nakskov. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

OK Plus-tankstationen er ikke den eneste pakkepost, der har travlt. 

De Samvirkende Købmænd, som omfatter Min Købmand, Meny og 7-Eleven, kom i sidste uge med en opfordring til kunderne om at hente deres pakker i rimelig tid, da mange pakkeudleveringssteder er fyldt til bristepunktet. 

Det anslås, at den økonomiske krise i år har fået danskerne til at lette noget på speederen i forhold til indkøb på Black Friday. Antallet af pakker til afhentning er dog større i år end sidste år.

Og der er handlet for flere milliarder kroner i forbindelse med Black Friday-udsalget og det foregående udsalg Black Week.

62 procent af danskerne havde da også på forhånd planlagt at handle Black Friday, har TV 2 tidligere oplyst.

Mange flere pakker skal hentes

Hos PostNord oplyser man, at der er rigtig mange pakker sendt - og samlet set ti procent flere i år end sidste år.

- Black Friday er startskuddet på vores højsæson, som kører frem mod jul. De ekstraordinære mængder er ikke noget, vi ikke kan håndtere, og vi har været rigtig godt forberedt, siger Lene Reipuert, der bærer titlen Vice President Parcel Operations hos PostNord Danmark i en pressemeddelelse.

Læs også
Skal du købe julegaver på Black Friday? Her er reglerne for, hvornår gaven kan byttes
Læs også
Skal du købe julegaver på Black Friday? Her er reglerne for, hvornår gaven kan byttes

Danskerne har siden corona-nedlukningerne for alvor taget nethandlen til sig. Men den allerstørste stigning er blandt pakker til afhentning. 

I forbindelse med årets Black Friday leverer PostNord op mod 25 procent flere pakker til afhentning.

På landsplan har PostNord ansat ekstra folk og indsat 150 ekstra varebiler til at klare spidsbelastningsperioden.

Læs også
Black Friday slår rekord - men et sted gør de op med forbrugsfesten
Læs også
Black Friday slår rekord - men et sted gør de op med forbrugsfesten

For at sørge for, at der er så meget plads som muligt på posthusene, og så folk kan hente deres pakker dér, hvor det passer dem bedst, har PostNord i år ligeledes igangsat en konkurrence, hvor man kan vinde en præmie, hvis man afhenter sin pakke inden for 24 timer.  


Nyhedsoverblik