Black Friday slår rekord - men et sted gør de op med forbrugsfesten

Mens nogen bruger Black Friday på at købe ting til discountpriser i Ringsted Outlet, tager andre i Akademihaven i Sorø for at gøre op med forbrugsfesten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Siden klokken 6.30 fredag morgen var entusiastiske shoppere stimlet sammen for at sikre sig de mest favorable tilbud i Home&Cook i Ringsted Outlet.

quote Det er vigtigt at tage stilling til Black Friday og Black Week

Kristiane Nyborg

Og 13 timer senere er der stadig fyldt med folk i butikken.

En af dem var Kirsten Winter, der også har været i gang med at shoppe siden morgenstunden. 

- Først handlede jeg på nettet på vej på arbejde i toget ind til København. Så har vi været herude i Ringsted Outlet i 1,5 time. Så vi sparer rigtig mange penge, siger hun.

Sammen med sin partner Vicki Christensen har hun valgt at returnere de allerede indkøbte julegaver for at købe dem igen på tilbud.

- Så vi kunne få ekstra mange ting for pengene - så det er jo bare superfedt, siger Vicki Christensen. 

Butikschef i Home&Cook Jeanette Berthou fortæller, at Black Friday i år har slået alle rekorder for butikken.
Butikschef i Home&Cook Jeanette Berthou fortæller, at Black Friday i år har slået alle rekorder for butikken. Foto: Martin Stilling - TV ØST

De er ikke de eneste, der er begejstrede. 

Butikschef i Home&Cook Jeanette Berthou kan ikke få armene ned over shoppernes indsats. Det har nemlig været en exceptionel Black Friday.

- Vi slår alle rekorder, fortæller butikschefen, der har været i ansat siden 2008.

- Vi har forberedt os ved at lege tre lagerlokaler for at kunne fylde op, primært med airfryere, støvsugere, pander og grydesæt. Og det er blevet revet væk fra morgenstunden af, siger hun.

De rister skumfiduser og tager stilling

Fra de veloplyste butikker i Ringsted Outlet til Akademihaven i Sorø, hvor en gruppe vokse og børn har taget Black Friday lidt mere bogstaveligt. 

De har bevæget sig ud i mørket for at gøre op med forbrugsfesten. 

Her har gruppen samlet sig om et bål, hvorpå der bliver ristet skumfiduser og varmet kakao.

Læs også
Kæmpe miljøskandale rystede Danmark - nu starter oprydningen
Læs også
Kæmpe miljøskandale rystede Danmark - nu starter oprydningen

Arrangementet er lavet af Danmarks Naturfredningsforening, og der bliver afholdt lignende events rundt om i landet, fortæller bestyrelsesmedlem Rie Kristiansen.

-  Vi trækker stikket og tager ud i mørket for at finde ro og nærvær, fortæller hun.

Det er første gang arrangementet bliver afholdt, og hun håber, at det kan bredes mere ud næste år. 

- Vores lille lokale arrangement gør måske ikke den helt store forskel lige nu. Forhåbentlig skaber det lidt omtale, og flere og flere har lyst til at være med, siger hun. 

Læs også
Rekordmange ansøgninger til julehjælp
Læs også
Rekordmange ansøgninger til julehjælp

Én af dem, der har taget sin familie med til arrangementet er Kristiane Nyborg.

- Vi er kommet, fordi det er hyggeligt, men også fordi det er vigtigt at tage stilling til Black Friday og Black Week, siger hun.

- Det er nemlig en tid på året, hvor man gerne vil købe en hel masse, og hjemme ved os tænker vi meget over, hvad der er godt for planeten og naturen, siger hun.  




Nyhedsoverblik