Strammere regler på plejehjem i Vordingborg: - Begræns besøg fra familie og andre pårørende

Et for højt smittetryk i Vordingborg Kommune betyder, at beboerne på kommunens plejecentre nu skal beskyttes ekstra mod coronavirus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

December plejer for mange at være en måned med mange familiebesøg og hyggelige fællesstunder.

Men i Vordingborg Kommune betyder et højt smittetryk, at beboere på kommunens plejecentre fra 1. december kun må få begrænset besøg.

Det høje smittetryk i Vordinbgborg Kommune har ført til, at Styrelsen for Patientsikkerhed har givet et påbud om besøgsrestriktioner på plejecentrene.

Påbuddet gælder fra tirsdag den 1. december, og det er blevet varslet som følge af smitteudbruddet. 

Udbruddene af smitte er spredt geografisk i kommunen, og der er indtil videre ingen smitte på plejecentrene, skriver Vordingborg Kommune i en pressemeddelelse.

test kildemarkcentret
Læs også
Høj coronasmitte:
Nu kommer der strenge krav til besøg på plejecentre
test kildemarkcentret
Læs også
Høj coronasmitte:
Nu kommer der strenge krav til besøg på plejecentre

Påbuddene iværksættes netop også for at undgå smittespredning til plejecentre, skriver de.

Besøgsrestriktionerne betyder blandt andet, at der kun må komme en nær pårørende på besøg inde i plejeboligen. For kritisk syge er der dog mulighed for, at flere kan komme på besøg.

Besøgsrestriktion på plejecentrene betyder at:

 

  • Kun én nær pårørende – og den samme pårørende må komme på besøg inde i plejeboligen. Vedkommende må følges til plejeboligen med mundbind + afspritning af hænder forinden.

 

  • Pårørende til kritisk syge må godt komme på besøg i plejeboligen.

 

  • Hvis der er flere pårørende, der vil besøge beboere, der ikke er kritisk syge, kan besøget foregå udendørs.

 

  • Det er muligt at tage på besøg i familien, men det anbefales at have så få kontakter som muligt.

Der er også påbud om intensiveret testindsats af plejepersonalet hver anden uge for en periode, og kommunen lover, at alle pårørende vil blive orienteret om påbuddene på mail eller telefon.

Gælder ikke kun i Vordingborg

Det er ikke kun i Vordingborg Kommune, beboere på plejecentrene kun må få besøg af en enkelt pårørende.

Den seneste opgørelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed viser, at der også i Slagelse, Ringsted, Næstved, Kalundborg og Holbæk kommuner er indført besøgsrestriktioner.

I Slagelse Kommune har restriktionerne været gældende siden den 15. september 2020, og derfor kender Karl Sigsgaard fra Korsør allerede godt til, hvad det vil sige at være pårørende til en plejehjemsbeboer, når der er besøgsrestriktioner.

Atiklen fortsætter under billedet.

Karl Sigsgaard, pårørende til beboer på Plejecenter Quistgården.
Karl Sigsgaard, pårørende til beboer på Plejecenter Quistgården. Foto: Dorthe Olsgaard - TV2 ØST

Hans kone er bor på Plejecenter Quistgården, hvor Karl Sigsgaard er formand på pårørenderådet. Og 2020 har været et krævende år for de pårørende og plejehjemsbeboerne, fortæller han.

- Den første lange periode under coronaen, der var det dybt, dybt frustrerende, for der fik vi kun en kvarter om ugen ude i et telt, fortæller han.

Sporadisk kontakt til personalet

Da der blev lempet på restriktionerne, så en nær pårørende nu gerne må komme ind i plejeboligen, var det en lettelse for Karl Sigsgaard og mange andre pårørende. 

- Det var meget dejligt, fordi man kunne komme så meget som man nu ville, siger han.

Men selvom Karl Sigsgaard er glad for, at han nu kan besøge sin kone i hendes bolig, er det langt fra det samme, som før coronaen kom.

Læs også
Corona lukkede for besøg på plejehjem - nu har beboerne fået det bedre
Læs også
Corona lukkede for besøg på plejehjem - nu har beboerne fået det bedre

Blandt andet er kontakten med personalet blevet betydeligt formindsket.

- Vi må ikke komme i fællesrummene, så vi kan ikke fornemme, hvordan beboerne har det med hinanden, og kommunikationen med personalet er meget sporadisk, fortæller han.

Karl Sigsgaard børn er nødt til fortsat at besøge deres mor i et telt, der er stillet op ved plejecentret.


Nyhedsoverblik