Stort anlæg opføres på havn - skal forsyne fly med miljøvenligt brændstof

Selvom Vordingborg ikke har en lufthavn, er byen nu på vej til at spille en helt central rolle i grøn flyvning. Over 60 nye arbejdspladser i vente.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vordingborg Havn kan i nær fremtid komme til at spille en vigtig rolle, når det handler om at løse et af samtidens helt store miljøspørgsmål:

Hvordan kan flyindustrien gøres CO2-neutral?

For selvom den sydsjællandske kommune ikke kan prale af en eneste lufthavn, så har virksomheden Arcadia eFuels fundet Vordingborgs havneområde helt ideel for et nyt anlæg, hvorfra man allerede i 2024 vil producere og udskibe såkaldt electrofuel (elektro-brændstof) eller slet og ret bare efuel.

quote Det er en rigtig god nyhed

Mikael Smed (S), borgmester, Vordingborg Kommune

Netop efuel er i modsætning til traditionelt flybrændstof CO2-neutralt og bidrager derfor ikke til global opvarmning af atmosfæren.Til gengæld kan det CO2-neutrale brændstof, som udvindes af vand og CO2, hældes direkte i tanken på blandt andet de flytyper, som anvendes i dag.

- Det er en rigtig god nyhed, at vi kan være med til at arbejde i den grønne retning og samtidig kan sikre vedvarende arbejdspladser, siger Mikael Smed (S), borgmester i Vordingborg Kommune.

- Det betyder, vi kommer til at lægge jord til den grønne omstilling, og det er en stor virksomhed med en lang række arbejdspladser, som er vigtig for vores område.

Tager et stort skridt

Og ifølge Arcadia eFuels er der store ambitioner for den kommende fabrik på Vordingborg Havn.

- Vi er meget stolte over at kunne offentliggøre, at vi har valgt Vordingborg Havn som placering til verdens første storskala eFuel-produktionsanlæg, lyder det fra Amy Hebert, der er administrerende direktør i Arcadia eFuels, i en pressemeddelelse.

- Vi har i Arcadia eFuels sat et ambitiøst mål om at bekæmpe klimaændringerne, og vi tager nu et stort skridt i retning af, at vi kan producere CO2 neutralt flybrændstof til luftfart inden for få år, tilføjer hun.

Læs også
Havneudvidelse til 170 millioner er færdig før tid - Vordingborg er kommet på landkortet
Læs også
Havneudvidelse til 170 millioner er færdig før tid - Vordingborg er kommet på landkortet

Hos Vordingborg Havn er man glade over den nye aftale, og direktør Jan-Jaap Cramer fortæller til TV2 ØST, at der var flere grunde til, at den sydsjællandske havn kunne opfylde Arcadia eFuels' behov for den nye fabrik, der på fagsprog kaldes for et power-to-X-anlæg:

- Det vigtigste for dem var, at der skulle være adgang til en havn, fordi både råstoffer og det produkt, som kommer ud af produktionen, skal sejles med skib.

Det er på området her, som er en del af den nye havneudvidelse, at det nye anlæg skal ligge.
Det er på området her, som er en del af den nye havneudvidelse, at det nye anlæg skal ligge. Foto: Vordingborg Kommune

100 millioner liter om året

Et kritisk element i produktionen af electrofuel er adgangen til miljøvenlig energi fra solceller og vindmøller. Og her ligger Vordingborg Havn helt ideelt, forklarer Jan-Jaap Cramer:

- Vi er så heldige, at vi har nogle store transformerstationer, hvor der kommer masser af grøn energi sydfra.

Ifølge de oplysninger, som Jan-Jaap Cramer har fået, er det ambitionen, at det nye anlæg på Vordingborg Havn skal kunne levere 100 millioner liter brændstof om året.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har tidligere fremlagt en ambition om, at alle danske indenrigsfly skal flyve CO2-neutralt i 2030, og det er den ambition, som Arcadia eFuels efter eget udsagn vil gøre det muligt at opfylde, med det nye anlæg i Vordingborg.

Et kritisk element i produktionen af electrofuel er adgangen til miljøvenlig energi fra solceller og vindmøller. Og her ligger Vordingborg Havn helt ideelt, forklarer havnedirektør Jan-Jaap Cramer.
Et kritisk element i produktionen af electrofuel er adgangen til miljøvenlig energi fra solceller og vindmøller. Og her ligger Vordingborg Havn helt ideelt, forklarer havnedirektør Jan-Jaap Cramer. Foto: TV ØST - Mikkel Rise

Og selvom Vordingborg altså som bekendt, hverken kan bryste sig af indenrigsflyruter eller for den sags skyld lufthavne, så bliver der andre gevinster ved anlægget for den sydsjællandske kommune.

Alene anlægget vil ifølge Arcadia eFuels skabe 60 lokale arbejdspladser. Til sammenligning har Vordingborg Havn i dag omkring 40 medarbejdere.

Baner vejen for grønne indenrigsfly

Der er i dag både i luftfartsbranchen og blandt forskere og miljøfortalere enighed om, at electrofuel kan løse en stor del af fly-industruens miljøudfordringer.

Også Rådet for Grøn Omstilling ser potentialer i Arcadia eFuels' kommende fabrik på havnen i Vordingborg.

quote Det er ikke så vilde mængder – men det er betydeligt mere, end behovet i dansk indenrigsflyvning

Jeppe Juul, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

- Det er vejen til at gøre indenrigsflyvning så godt som CO2-neutral, forklarer Jeppe Juul, der er seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

- Med efuel recirkulerer man i virkeligheden CO2 – man tilfører altså ikke ny CO2 til luften – og dermed har man neutraliseret den negative klimabelastning kraftigt.

Der tankes over 1,3 milliarder liter flybrændstof hvert år i Danmark, hvor af indenrigsflyvningen udgør 28,6 millioner liter, svarende til 2,2 procent af det samlede brændstofforbrug i lufthavnene.
Der tankes over 1,3 milliarder liter flybrændstof hvert år i Danmark, hvor af indenrigsflyvningen udgør 28,6 millioner liter, svarende til 2,2 procent af det samlede brændstofforbrug i lufthavnene. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ifølge Jeppe Juul er de mængder brændstof, som Arcadia eFuels' lægger op til at producere, store sammenlignet med tidligere anlæg – men langt fra nok til at dække al flyvning fra danske lufthavne.

Læs også
Store havneinvesteringer vækker bekymring
Læs også
Store havneinvesteringer vækker bekymring

- Det er ikke så vilde mængder – men det er betydeligt mere, end behovet i dansk indenrigsflyvning, forklarer han og peger på, at danske indenrigsflyvninger tegner sig for omkring 2,2 procent af det samlede brændstofforbrug til fly i Danmark.

Første af sin slags

Selvom produktionen fra fabrikken i det perspektiv i første omgang alligevel kan synes forsvindende lille, så er der bestemt perspektiver i Arcadia eFuels' nye fabrik:

- Der er ikke så meget teknologisk nyopfindelse over det. Men der er ikke nogen, der i større stil har sat det sammen i en produktionskæde før. Det vil sige, alle elementerne kender man fra forskellige industrier, men det med at få det sat sammen – og få skaffet nok mængde vedvarende energi og CO2 – det gør det til noget anderledes og mere besværligt – men også meget interessant, siger Jeppe Juul, som peger på at produktion af electrofuel er meget energikrævende.

- Man mister meget energi i processen med at lave flydende flybrændstoffer.

Læs også
Koster to milliarder kroner: Firma vil lave stort anlæg for biobrændsel i Vordingborg
Læs også
Koster to milliarder kroner: Firma vil lave stort anlæg for biobrændsel i Vordingborg

Også han mener derfor, at Sydsjælland og Sydhavsøerne er en oplagt lokation for en fabrik, som den Arcadia eFuels nu vil åbne på havnen i Vordingborg.

- Der er rigtig meget grøn strøm, og det er en forudsætning for at lave det her.

Arcadia eFuels har tidligere oplyst, at det CO2-neutrale brændstof til en start ventes at blive op til fem gange dyrere end konventionelt flybrændstof. Ikke desto mindre oplyste nogle af Danmarks største flybrændstofforhandlere til fagmediet Ingeniøren for en måned siden, at man er klar til at købe "hver eneste dråbe", fra Arcadia eFuels produktion.

Der tankes over 1,3 milliarder liter flybrændstof hvert år i Danmark, hvoraf indenrigsflyvningen udgør 28,6 millioner liter, svarende til 2,2 procent.

 



Nyhedsoverblik