Stine Kitt Jørgensen blev dræbt på lukket afdeling - familie rejser kritik af sikkerheden på Oringe

39-årige Stine Kitt Jørgensen var indlagt og frihedsberøvet på Oringe, da hun blev slået ihjel af en anden patient.

Stine Kitt Jørgensen kæmpede med psykisk sygdom. Samtidig var hun et menneske med mange talenter. 

Nu har hendes mor blot minderne tilbage: 

- Stine var kreativ. Hun var en dygtig sanger og en dygtig musiker, fortæller Anna Birgitte Larsen fra Nykøbing Falster.

Hun var med til at få sin datter indlagt på den lukkede afdeling S1 på Oringe, Psykiatrien Syd i Vordingborg. Under to uger senere, den 27. februar, blev 39-årige Stine Kitt Jørgensen fundet kvalt inde på den lukkede afdeling af en anden psykisk syg patient. Familien forstår ikke, hvordan det kan være sket.

Stine Kitt Jørgensen kæmpede mod psykisk sygdom, men hun var også en talentfuld sanger og musiker.
Stine Kitt Jørgensen kæmpede mod psykisk sygdom, men hun var også en talentfuld sanger og musiker.
Foto: Martin Stilling - TV2 ØST

- Vi har mistet, og det er brutalt. Det skulle og burde ikke have været sket på en lukket afdeling, siger Karoline Bess Andersen, som er kusine til den dræbte. 

Dræbt i Region Sjællands varetægt

Da Stine Kitt Jørgensen ikke kunne forlade den lukkede afdeling S1, mener familien derfor, at en stor del af ansvaret for hendes sikkerhed lå hos Region Sjælland og Psykiatrien Syd, det psykiatriske hospital Oringe i Vordingborg. 

- Hun er på en lukket afdeling, hendes frihed er taget fra hende. Man har vurderet, hun ikke kan tage ansvar for sig selv, og at det skulle hun have hjælp til. Selvfølgelig har man selv altid et ansvar, men de har også et ansvar, siger Karoline Bess Andersen til TV2 ØST.

Karoline Bess Andersen forstår ikke, hvordan hendes kusine kunne blive dræbt på en lukket afdeling.
Karoline Bess Andersen forstår ikke, hvordan hendes kusine kunne blive dræbt på en lukket afdeling.
Foto: Martin Stilling - TV2 ØST

Region Sjælland har ikke ønsket at svare på TV2 ØSTs spørgsmål, men skriver i en mail:

Der er tale om en dybt ulykkelig sag, som vi ikke kan udtale os om på nuværende tidspunkt af hensyn til den igangværende politisag. Vi har – straks efter hændelsen – sat en intern undersøgelse i gang, som endnu ikke er færdiggjort.

Frihedsberøvet

Stine Kitt Jørgensen boede i Aarhus, men i starten af februar kom hun på besøg hos sin mor i Nykøbing Falster, hvor hun var født og opvokset. Hun havde lidt af mentale udfordringer i årevis, men pludselig blev det værre. 

- Hun følte, nogen var efter hende. Hun var psykotisk i sin måde at være på og snakkede med mennesker, der ikke var der, fortæller hendes mor, Anna Birgitte Larsen.

Anna Birgitte Larsen fik sin datter indlagt på Oringe i Vordingborg.
Anna Birgitte Larsen fik sin datter indlagt på Oringe i Vordingborg.
Foto: Martin Stilling - TV2 ØST

Derfor blev hun den 14. februar henvist til Oringe i Vordingborg, hvor hun efterfølgende blev indlagt på den lukkede afdeling S1 på såkaldt røde papirer. Det betyder, at hun var frihedsberøvet og dermed ikke kunne forlade hospitalet.

- Hun kunne være meget højrøstet og pågående, når hun havde det skidt. Så betyder det, at nogle skal hjælpe og guide hende. Skærme hende og andre, hvis der er brug for det, siger hendes mor. 

Fundet kold, livløs og blå i rygegården

TV2 ØST har fået adgang til Stine Kitt Jørgensens journal fra Oringe. Klokken 5:35 den 27. februar skriver personalet det sidste notat inden drabet. Her skriver de, at hun ikke kan motiveres for sin manglende medicin fra kl. 22:00.

Klokken 12:00 om middagen ser personalet hende gå rundt i haven, hvor hun taler med imaginære personer.

Stine Kitt Jørgensen blev fundet i den aflukkede rygegård her, der hører til den lukkede afdeling.
Stine Kitt Jørgensen blev fundet i den aflukkede rygegård her, der hører til den lukkede afdeling.

Klokken 12:35 begynder personalet at lede efter hende, da hun ikke har været synlig i noget tid. 

Ifølge journalen finder personalet Stine Kitt Jørgensen i en rhododendronbusk i rygegården, kold, livløs og blå, og hun har jord i øjne og mund. På halsen er et mærke svarende til en cykellås, der findes ved siden af. 

Personalet trykker alarm klokken 12:49. Ambulancefolkene forsøger genoplivning, men klokken 13:09 bliver hun erklæret død.

Ifølge familien, der har haft møde med ledelsen på det psykiatriske hospital i Oringe, var der fem medarbejdere på arbejde til at passe de i alt seks patienter den pågældende dag.

- Hvor har personalet været? I journalen noterer man, at hun er meget højrøstet. Derfor burde alle alarmklokker ringe, når der så bliver stille, siger Anna Birgitte Larsen.

Skulle tilses én gang i timen

Stine Kitt Jørgensen var indlagt til skærpet observation én gang i timen. I journalen bliver der lavet tre notater i gennemsnit om dagen. På dagen inden drabet registreres Stines færden blot én enkelt gang i lægejournalen og fire gange i sygeplejerskernes skema.

Ifølge Region Sjællands egne retningslinjer, har plejepersonalet ansvaret for løbende at dokumentere, at patienten er observeret, jf. det pågældende observationsniveau.

Sigtede er tidligere dømt for vold og trusler

En 20-årig mandlig patient fra afdelingen er efterfølgende blevet sigtet og varetægtsfængslet for drabet. I kendelsen fra det lukkede grundlovsforhør er det kommet frem, at manden havde et billede af Stine Kitt Jørgensen på sin telefon, som han havde sendt til en bekendt over Snapchat. Et billede, hvor han havde et knæ på hendes hals, og hvor hun formentligt var afgået ved døden. Den 20-årige nægtede sig skyldig ved grundlovsforhøret.

I retsbogen fremgår det, at manden i sommer 2020 er blevet dømt for personfarlig kriminalitet i form af vold og trusler. 

Familien rejser spørgsmål om, hvorvidt manden der slog Stine Kitt Jørgensen ihjel var på den rigtige afdeling.
Familien rejser spørgsmål om, hvorvidt manden der slog Stine Kitt Jørgensen ihjel var på den rigtige afdeling.
Foto: Martin Stilling - TV2 ØST

Stine Kitt Jørgensens mor rejser derfor spørgsmål ved, om den sigtede burde have været på en retspsykiatrisk afdeling, fremfor den lukkede afdeling S1, hvor han kunne bevæge sig frit rundt. 

- Det går over min forstand, at han har lov at være på afdelingen uden opsyn, siger Anna Birgitte Larsen.

Familien håber, at sikkerheden på den lukkede afdeling bliver løftet, og at nogen tager ansvar:
- Vi kan være med til, at det forhåbentligt ikke sker igen. At personalet kan blive mere sikre, men også patienterne og deres pårørende, siger Karoline Bess Andersen.