Janne Dissing Mørck sætter aldrig sine ben på det psykiatriske hospital Oringe i Vordingborg igen af frygten for, at hun eller en af kollegaerne bliver slået ihjel af en patient på stedet.
Efter en voldsom episode på psykiatrihospitalet mandag 1. juni står hun nu frem og beretter om et hårdt arbejdsmiljø, hvor patienterne blandt andet udsætter de ansatte for vold og trusler på livet.
Hvis de får fat i dig, så slår de dig ihjel
- Det går galt, og det ender med menneskeliv, siger Janne Dissing Mørck.
Hun bakkes op af flere nuværende og tidligere ansatte, der fortæller til TV2 ØST, hvordan de ofte flygter fra udadreagerende patienter ud gennem vinduer eller forskanser sig på afdelingens kontorer, mens patienterne forsøger at sparke sig gennem døren.
Sammen tegner de et dystert billede af afdelingen S4 med de såkaldte særlige pladser og fortæller, at episoden den 1. juni blot er én ud af mange. Det er selvom, at psykiatriledelsen hos Region Sjælland forleden gav udtryk for, at der er relativt få voldsomme episoder på stedet.
Ansatte truet på livet
Søndag den 31. maj mødte Janne Dissing Mørck ind på en nattevagt på afdelingen S4, hvor særligt udsatte personer med svære psykiske lidelser og sociale problemer er frivilligt indlagt. Patienterne kan forlade afdelingen uden opsyn af personalet, selvom de kan være til fare for andre og have en behandlingsdom.
Hvem kommer på de særlige pladser?
- Efter en række sager, blandt andet på Bostedet Lindegården i Roskilde, hvor en psykisk syg slog en medarbejder ihjel, besluttede Folketinget i 2017, at landets fem regioner skulle oprettes 150 særlige pladser til de farligste patienter i psykiatrien.
- De særlige pladser er for borgere over 18 år, der har svære psykiske lidelser, særlige sociale problemstillinger, udadreagerende adfærd og eventuelt misbrug.
- De særlige pladser i Region Sjælland ligger i Psykiatrien i Vordingborg og er fordelt på to afsnit. Afsnit S4-44 har syv pladser, mens afsnit S4-41 har 16 pladser med mulighed for skærmning.
- De særlige pladser er et såkaldt helhedstilbud med psykiatrisk behandling, rehabiliterende indsats og misbrugsbehandling.
De særlige pladser er et tilbud til den enkelte patient, man kan altså ikke tvangindlægges der. Hvis der er en begrundet mistanke om vold eller misbrug på afdelingen, kan medarbejderne bruge tvang som kropsundersøgelse, undersøgelse af ejendele, bæltefiksering, tvangsmedicinering og tilbageholdelse.
- Der er mulighed for forskellige aktiviteter som motion, udeliv og terapi.
Kilde: Region Sjælland.
De foregående fire nætter var Janne Dissing Mørck også blevet tilkaldt som vikar. Der var ifølge hende mangel på personale, patienterne var urolige og flere af dem påvirkede af euforiserende stoffer, fordi det havde været lønningsdag. Stemningen på afdelingen var utryg.
- Op til den 1. juni har vi haft en weekend, hvor vi har haft utallige alarmer, vi har haft trusler på livet, og vi har op til flere gange tilkaldt politiet, siger Janne Dissing Mørck.
Artiklen forrtsætter under videoen.
Flere patienter gik tidligt om morgenen den dag amok og smadrede store dele af afdelingen, mens ansatte blev truet på livet.
Ansatte flygtede fra afdelingen
Klokken 6.00 var situationen på psykiatrihospitalets særlige pladser eskaleret så voldsomt, at Janne Dissing Mørck slog alarm til politiet.
Flere patienter på stedet, gejlede hinanden op og slog blandt andet med genstande på hoveddøren i bygningen indefra. Foran døren stod Janne Dissing Mørck sammen med to betjente fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Jeg har stadig mareridt
- De er vrede og råber: Vi er klar til at tage til Valhalla, I kan bare tage os, I kan bare komme. Vi får jer, vi nakker jer, fortæller hun.
Sammen med betjentene valgte Janne Dissing Mørck at løbe væk fra hoveddøren, mens patienterne forsøgte at komme ud. Flere af hendes kollegaer var allerede flygtet ud af afdelingen. Men på vej væk væltede Janne Dissing Mørck over en lav betonpæl på parkeringspladsen.
- Jeg kan høre en af mine kollegaer råbe: Janne, Janne, Janne, vi skal have Janne med, fortæller Janne Dissing Mørck, mens hun gisper efter vejret og får tårer i øjnene.
Hun får vejret og fortsætter:
- Den frygt, der var i hendes stemme, den sidder også i hjertet. Jeg hører hende også hele tiden om natten. Jeg har stadig mareridt om, at de (patienterne red.) kommer ud, og jeg tør ikke kigge mig tilbage.
Janne Dissing Mørck er nu sygemeldt med et forslået knæ og en brækket hånd. Skader, som hun pådrog sig ved faldet.
Artiklen fortsætter under billedet.
Natten endte i et massivt politiopbud med flere betjente bevæbnede med maskinpistoler og udstyret med skudsikre veste. Ifølge en ansat på stedet rettede flere snigskytter også sigtekornet mod psykiatrihospitalet.
Sydsjællands og Lolland-Falsters oplyser, at alarmen på stedet drejede sig om trusler om ildspåsættelse og hærværk. Fem personer blev anholdt. Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke gå i detaljer om sagen.
TV2 ØST har desuden forsøgt at få oplyst, hvor mange gange politiet rykkede ud til psykiatrihospitalet i dagene omkring den 1. juni. Det har dog torsdag ikke været muligt for politiet oplyse.
Kommer vi overhovedet hjem i dag?
Efter episoden stod Lenette Bötel Eriksen, der arbejder som social- og sundhedsassistent på en naboafdeling på psykiatrihospitalet, frem og fortalte, at hun har ondt i maven, når hun tager på arbejde. Hun frygter at blive tilkaldt, når alarmen går på afdeling S4.
- Jeg får en kæmpe knude i maven, fordi jeg ikke ved, hvad jeg møder op til, sagde Lenette Bötel Eriksen og tilføjede:
- Jeg er bange for at skulle derop (på afdeling S4, red.). Det gør mig utryg, for når tingene kan blive så voldsomme deroppe, hvad bliver det så næste gang? Og risikerer jeg, at en af mine kollegaer kommer slemt til skade? Eller kommer jeg selv til skade? Eller kommer vi overhovedet hjem i dag?
Artiklen fortsætter under videoen.
Psykiatriledelsen hos Region Sjælland oplyste i den forbindelse, at der bliver gjort meget for at arbejde med problemerne på afdeling S4. Samtidig gav lægefaglig vicedirektør Søren Bredkjær udtryk for, at der er relativt få voldsomme episoder på stedet.
- Det er relativt meget lidt, han ved omkring, hvad der foregår på S4. Fordi siden oktober og november måned har det været livsfarligt at være der, siger Janne Dissing Mørck og henviser til flere voldsomme epsioder.
Patienter truer og jagter personalet
Udover Janne Dissing Mørck har yderligere tre nuværende og tidligere medarbejdere henvendt sig til TV2 ØST efter omtalen fredag.
Ligesom Janne Dissing Mørck tegner de et endnu værre billede af afdelingen. Hverdagen på psykiatrihospitalet er præget af trusler på livet, vold, alarmer og stofmisbrug.
Det flyder med stoffer
- Det var farligt at være der. De (patienterne red.) truede og jagtede personalet flere gange, siger en tidligere ansat på stedet, som ønsker at være anonym.
De tidligere og nuværende ansatte, hvis navne er redaktionen bekendt, bakker samstemmende op om Janne Dissing Mørcks beretninger. Alle fortæller de om et åbenlyst stofmisbrug på afdelingen, hvilket gør patienter med psykiske lidelser og sociale problemer endnu mere utilregnelige.
- Det flyder med stoffer dernede, og de kan slet ikke få bugt med stofferne på de andre afdelinger, fordi når patienterne har udgang, går de bare op på S4 og får det, som de skal bruge. Det bliver i sidste ende farligt for de ansatte, siger den tidligere ansatte.
Artiklen fortsætter under billedet.
De særlige pladser på psykiatrihospitalet skal forberede patienterne på stedet til at komme tilbage til samfundet og klare sig selv. Her gælder der ikke samme restriktioner som i retspsykiatrien. Det betyder blandt andet, at patienterne må have knive, gafler og tunge genstande som håndvægte på deres værelser. Genstande der kan bruges som kasteskyts og slagvåben.
- Når en patient får psykoser af sine stoffer, kan patienten bruge de genstande til at kaste efter personalet, og det er farligt, at der ikke er nogen begrænsning for deres ting, fortæller en nuværende ansat, der ikke ønsker at have sit navn frem.
En anden tidligere ansat, der også ønsker at være anonym, kritiser ledelsen for ikke at lytte til medarbejderne.
- Vi skal tage imod tilsvininger, trusler og vold. Vi må ikke sige eller gøre noget – vi kan trykke på vores alarmknap. Det er pisseskræmmende, når der står mænd, der er dybt psykotiske. Hvis de får fat i dig, så slår de dig ihjel, siger en anden tidligere medarbejder og fortsætter:
- Det gør ondt i sjælen, når du kører hjem. Og det gør nogle rigtig grimme ting ved én som medarbejder, når man prøver at råbe ledelsen op og sige, at den er helt gal.
Artiklen fortsætter under billedet.
Ifølge de nuværende og tidligere ansatte på stedet overfalder patienterne også hinanden.
- Der er ikke nogen konsekvens ved vold, og patienterne kan slå på medarbejdere og andre patienter. En yngre patient blev gennem tre måneder skærmet, fordi han blev decideret overfaldet af de andre, siger den tidligere ansatte på stedet.
Ledelsen får hård kritik
Men det er ikke kun fysisk vold, som personalet jævnligt udsættes for.
- Jeg bliver truet på mit liv, mine børn og mit hjem. Jeg bliver truet med at blive slået ned, når jeg møder ind på næste vagt, siger den nuværende ansatte på det psykiatriske hospitals særlige pladser og påpeger ligesom sin tidligere kollega, at der ikke er nogen konsekvenser over for de patienter, som truer personalet.
Der er brug for flere retningslinjer til patienterne
De nuværende og tidligere ansatte kritiserer derfor sammen med Janne Dissing Mørck ledelsen på psykiatrihospitalet for ikke at håndtere åbenlyse problemer med vold og stofmisbrug samt manglende sikkerhed for de ansatte på de særlige pladser.
- Der er brug for flere retningslinjer til patienterne. Når patienterne nogle gange er så dårlige, bliver der ikke skåret igennem, fordi de selv får lov til at bestemme, og det kammer fuldstændig over for dem, lyder det fra den nuværende ansatte.
- Der skal være nogen, som har overblikket og kan sørge for at have en handlingsplan for, hvad vi gør med nogle aktive misbrugere, der kommer hjem til afdelingen, og vi ved, at en patient kan blive dårlig og flippe ud, når han har været på druk. Det gør mig bange, at de (patienterne red.) er meget truende under misbruget, tilføjer den ansatte.
Artiklen fortsætter under billedet.
Helt konkret mangler der ifølge den ansatte mere struktur i forhold til patienternes retningslinjer.
- De får lov til at gå på udgang, som det passer dem. De kan gå ud og misbruge på den anden side af døren og komme ind igen. Når de er så dårlige, skal man kunne skærme dem og passe på dem. Jeg kan godt være utryg over, at de går rundt i Vordingborg, siger den ansatte og tilføjer:
- Man kan ikke stole på en aktiv misbruger, derfor skal vi være en tand foran dem og vide, hvordan en aktiv misbruger agerer, og det mangler vi.
De anonyme ansatte og tidligere ansattes navne er redaktionen bekendt.
FOA: Det er stærkt foruroligende
Fagforbundet FOA ser med stor alvor på situationen på det psykiatriske hospital og mener, at de ulovlige stoffer fylder for meget på afdelingen.
Ledelsen skal tage affære med det samme
- Det er et kæmpe problem. Men det er derfor, at der skal være personale nok, og man skal have mulighed for at bruge de pædagogiske redskaber, man har som personale, siger Torben K. Hollmann, der er formand i social- og sundhedssektoren hos FOA.
- Så er det måske ikke den afdeling, at patienten skal være på, så skal man måske over på en anden afdeling. For jeg er ret sikker på, at nogle af de her patienter også gerne vil af med deres misbrug, og den mulighed skal de have, tilføjer han.
Torben K. Hollmann kalder det stærkt foruroligende, at medarbejderne skal være bange på jobbet, fordi de ifølge ham udsættes for et massivt fysisk og psykisk pres. Derfor mener han, at psykiatriledelsen skal tage medarbejderens frygt alvorligt.
- Ledelsen skal tage affære med det samme og få gjort noget ved det her, og man skal ikke begynde at sige, at der ikke er nogen problemer – for hvis personalet oplever, at der er problemer, så er der problemer, og så skal man som ledelse reagere lige med det samme, siger han og tilføjer:
- Der er også patienter, som har været enormt presset og oplevet den her form for vold. Det skal ingen opleve og slet ikke nogen, som i forvejen har det dårligt.
Artiklen fortsætter under billedet.
Psykiatrien har på landsplan ifølge Torben K. Hollmann gennem længere tid været underfinansieret.
- Nu håber vi, at man kan få øjnene op for psykiatrien og få gjort noget ved problemerne. Der skal ikke være forskel på, at man er fysisk syg eller psykisk syg. Man skal have førsteklasses behandling, lige meget hvad man fejler, siger han.
Psykiatriledelsen indsætter mere personale
Hos Region Sjælland er man i psykiatriledelsen ked af at høre om medarbejdernes voldsomme oplevelser på afdelingen med de særlige pladser. Derfor vil ledelsen nu forsøge at genskabe trygheden på psykiatrihospitalet.
Der er relativt meget nyt personale på afdelingen, og der kan være brug for noget mere erfarent personale
- Der er vi selvfølgelig kede af, og vi har stor opmærksomhed på området. Vi er også opmærksomme på, at den hændelse, og den omtale har gjort, at der noget personale, som kan være bekymrede. Vi har løbende prøvet at forebygge ved at tale med personalet om det, men i forbindelse med episoden har vi nu lagt en plan for, hvordan vi kan genskabe trygheden for de medarbejdere, siger Søren Bredkjær, lægefaglig vicedirektør for psykiatrien i Region Sjælland.
- En af måderne at gøre det på er ved, at vi har inviteret medarbejdere og deres pårørende til et møde i næste uge, hvor vi skal fortælle om de ting, og hvad man gør for at håndterer konflikter på afdelingen, og hvad der er af muligheder for at få hjælp, når man står i sådan en situation, tilføjer han.
Artiklen fortsætter under billedet.
Ifølge Søren Bredkjær vil man desuden styrke indsatsen på selve afdelingen.
- Vi vil sende en ekstra personale frem i hver vagt, som har særlig erfaring med den slags patienter, som kan være med til at støtte det personale, som er i afdelingen, siger Søren Bredkjær.
- Der er relativt meget nyt personale på afdelingen, og der kan være brug for noget mere erfarent personale, som man kan supplere med. De øvrige afdelinger på Oringe har sagt, at de gerne vil bidrage til den proces, tilføjer han.
Selvom de nuværende og tidligere ansatte på de særlige pladser kritiserer sikkerheden, mener Søren Bredkjær ikke, at man nedprioriterer sikkerheden på stedet.
- Jeg er ked af at høre, de ikke føler, at deres sikkerhed er i orden. Men der er en relativ høj normering på den afdeling, og der er aftalt, hvis der kommer en situation, hvor der er behov for mere personale, så er der et udrykningsteam, som kan rykke meget hurtigt ud og hjælpe til med at håndtere eventuelle problemer. Det team kan faktisk tilkaldes før, der kommer en større konflikt. Det gælder også for øvrige afdelinger, hvis der er behov for det, siger han.
Vicedirektør kendte ikke til alle problemer
Flere medarbejdere fortæller, at de må flygte ud ad vinduer og forskanse sig på kontorer. Hvordan kan man som ledelse acceptere det?
- Jamen, det har vi jo ikke oplevet, men hvis det er det, medarbejderne synes, så skal vi selvfølgelig have en dialog med dem omkring det. Derfor ønsker vi på kort sigt også at genskabe trygheden ved at tage en dialog med medarbejderne og deres pårørende om, hvad der sker i de konkrete situationer. Og naturligvis tage en snak med dem, der har oplevet det, for det er selvfølgelig ikke acceptabelt, svarer Søren Bredkjær.
Der skal et lovindgreb ind
Er en dialog med medarbejderne og deres pårørende nok?
- Det er i hvert fald et vigtigt skridt, at man får taget en snak med dem, fordi der er nogle af de ting, som nu er kommet frem, som vi som ledelse ikke har hørt om før. De har mulighed for tale med deres tillidsrepræsentant, deres arbejdsmiljørepræsentant og deres ledelse, og vi vil meget gerne tale dem, hvis de føler nogen form for utryghed, for det skal de naturligvis ikke føle, svarer Søren Bredkjær.
Hvorfor har ledelsen ikke hørt om sagerne før nu?
- Ja, det kan man godt undre sig over, for man har faktisk et tillidsmandssystem, et ledelsessystem og et arbejdsmiljøsystem, som burde være tilgængeligt for medarbejderne. Og det vil vi naturligvis gerne drøfte på mødet med personalet og deres pårørende, svarer han.
Mangler I nogle redskaber for at skabe en mere sikker arbejdsdag for medarbejderne?
- Ikke ifølge det vi oplever, men det er selvfølgelig vigtigt, at medarbejderne kan føle sig trygge på arbejdet, og at vi netop for brugt vores arbejdsmiljøarbejde og kan gå til ledelsen, hvis der er nogle problemer, så vi på den måde kan tage hånd om det. Nu har vi haft episoden anden pinsedag (1. juni red.), og den har givet anledning til, at vi gør noget yderligere i forhold at have noget mere erfarent personale til stede, så man bliver bedre til at kunne håndtere nogle af de konflikter, som opstår, og tidligt kalde på hjælp, sådan at man kan undgå, at de udarter sig, svarer Søren Bredkjær.
Har I brug for flere økonomiske midler til området?
Nej, ikke umiddelbart, svarer han.
Borgmester ønsker politisk handling
Utrygheden og uroen omkring psykiatrihospitalet i Vordingborg har tidligere været til diskussion.
I februar sendte Vordingborgs borgmester Mikael Smed (S) sammen med række politikere et brev til indenrigs- og socialminister Astrid Krag (S) og medlemmerne af Folketingets Social- og Indenrigsudvalg for at gøre opmærksom på problemet med de udadreagerende patienter på psykiatrihospitalet.
For beboerne skaber uro blandt butiks- og værtshusejere i Vordingborg by og udgør ifølge politikerne en alvorlig trussel for borgerne. Det drejer sig blandt andet om episoder med vold, dødstrusler, truende adfærd samt misbrug af ulovligt narkotika og åbenlyst salg af stoffer.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Brevet er ikke en kritik af Region Sjælland og personalet på Oringe, men en kritik af lovgivningen om de særlige pladser, som giver nogle, der tidligere var mere isoleret fra det omgivne samfund, fuld adgang til eksempelvis en handelsgade som vores.
- Det betyder, at de kommer ud blandt helt almindelige borgere, og den utryghed, de skaber, og de episoder, der opstår, bliver vi simpelthen nødt til at få talt med folketingspolitikerne om. Der skal et lovindgreb ind, sagde den socialdemokratiske borgmester til TV2 ØST i februar.
Der er ifølge borgmesteren ikke sket noget i sagen.