De forløbne uger under coronakrisen har danskerne dagligt fået oplyst antallet af smittede med coronavirus, antallet af indlagte og antallet af smittede, der er lagt i respirator.
Men hvor mange, der er blevet helbredt, er ikke løbende blev oplyst.
Det har fået Per Lundkvist Anker fra Stege - og flere andre borgere, der har henvendt sig til Spørg om Corona-brevkassen, til at undre sig.
Normalt opgør vi ikke raskmeldte for andre sygdomme, fordi det er kendte sygdomme, hvor man kender deres forløb
I dag er han pensioneret, men tilbage i 1990'erne var han i fem år hospitalsdirektør på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.
- Man har jo på sygehuset en liste over, hvor stor kapaciteten er, man ved jo godt, hvor mange der er indskrevet og udskrevet, siger han.
- Så de må jo have de tal. Det er væsentligt for vurderingen af belastningen af sygehusvæsenet, at nettotallet oplyses, Jeg føler mig overbevist om, at de data måtte ligge der og det er pudsigt, at de ikke har dem, mener han.
Mange overlever
Det er Statens Serum Institut, der følger coronaudbruddets udvikling, og her er man netop begyndt at lave opgørelser på, hvor mange patienter, der kommer sig over en infektion med coronavirus.
Fremover vil de blive fremlagt for befolkningen på coronasmitte.dk. Onsdag aften blev der for første gang sat tal på, hvor mange i Danmark der er kommet sig efter smitte med coronavirus.
Tallene viser, at 894 personer, der har været bekræftet smittet er blevet raskmeldt igen. Der skal gå mindst 14 dage, før en patient bliver klassificeret som rask, derfor er tallene indtil videre kun opgjort fra uge otte til 11. I alt i Danmark er der pr. 3. april i alt 3.386 personer, der er testet positive med coronavirus.
- Der skal gå mindst 14 dage, før man har overstået infektion. Derfor kan vi på nuværende tidspunkt kun opgøre for de første tre uger. Men dét, vi kan se, er, at der en stor del, 97 procent, der har overstået infektionen, to procent er døde og så er der nogen, der stadig er indlagt, De tal viser, at der er en rigtig stor del, der kommer igennem den her infektion, siger Tyra Grove Krause, der er afdelingschef på Infektionsepidemiologi og Forebyggelse på Statens Serum Institut.
Artiklen fortsætter under billedet.
Tyra Grove Krause forklarer, at raskmeldinger ikke tidligere har været et fokus for Statens Serum Institut.
- Normalt opgør vi ikke raskmeldte for andre sygdomme, fordi det er kendte sygdomme, hvor man kender deres forløb og ved, hvor mange der kommer igennem, hvor lang tid, det tager, og hvor mange, der dør af dem. Så det er ikke noget, vi normalt har fokus på i overvågningen, forklarer Tyra Grove Krause.
Coronavirus kan vare op til 30 dage
Men på grund af en stor efterspørgsel fra offentligheden vil der fremover løbende blive offentliggjort tal for antallet af helbredte også.
- I Kina har de haft fokus på tallene og fulgt det her, siden coronavirussen begyndte. Det er fordi, det er særligt interessant for at få et indtryk af, hvor langt et forløb er. Indtil videre tyder det på, at et alvorligt forløb kan vare helt op til 30 dage, siger Tyra Grove Krause og forklarer her, hvordan tallene trækkes:
- Tallene er baseret på en algoritme, der er udviklet ved hjælp af en sammenkørsel af tal fra Den danske mikrobiologidatabase, Landspatientregisteret og dødsårsagsregisteret, der bygger på tal, der er indberettet fra sygehusene, Vores måde er lidt særlig. I mange lande er tallene baseret på manuelle indberetninger fra lægerne, der står med patienterne. Det kan være meget ressourcekrævende og betyde at indberetningerne kommer sent ind og ikke er komplette, fortæller hun.
Artiklen fortsætter under billedet.
I byhuset i Stege er Per Lundkvist Anker glad for, at der nu er kommet nogle tal på bordet.
- Jeg er slet ikke inde i registreringssystemerne, men det glæder mig, at vi nu får de tal at se. Men da jeg så tallene, tænkte jeg, at de var ikke ret høje, altså at 800-900 raskmeldte, ud af det store antal smittede og indlagte, var få, siger Per Lundkvist Anker.
- Men det er klart, at tallet for udskrevne forekommer lavt, når man kun har tre uger med. Så bliver det lettere at forstå. Tallene er så at sige forskudte, siger han.
Stadig usikkerhed om tallene
Ifølge Statens Serum Institut er der en vis usikkerhed omkring tallene, fordi vi endnu kun er i den femte epidemiuge.
- Tallene er baseret på tal, som regionerne i forvejen indberetter. Når du står i en pandemisk situation, hvor der kan komme rigtig mange tilfælde, så kan det være meget tidskrævende, hvis lægerne skal indrapportere, at nu er den her patient udskrevet, eller hvis man skal interviewe patienter, der aldrig har været indlagt for at følge op på, hvordan det går.
- Så vi har lavet en meget pragmatisk løsning, som går ud på at vi tjekker op 14 dage efter den dato hvor prøvetagningen for coronavirus er taget og finder ud af, om patienten er død eller om patienten stadig er indlagt, og hvis patienten ikke er det, så siger vi, at så har de overstået infektionen. Hvis patienten stadig er indlagt, så kigger vi de næste 14 dage på, om de bliver udskrevet, og så er det udskrivelsesdatoen, der tæller som, at de har overstået infektionen, siger Tyra Grove Krause.
Sådan erklæres man rask efter en Covid-19-infektion
- Når en person, hverken er indlagt eller død 14 dage efter en påvist Covid-19-infektion.
- Patienter, der er indlagt 14 dage efter positiv test for Covid-19 infektion bliver erklæret raske ved udskrivelsesdato eller 30 dage efter prøvetagningsdatoen.
- Hvis en patient dør indenfor 30 dage efter positiv test for Covid-19, vil patienten blive talt med som Covid-19-relateret dødsfald.
De første tal for overlevelsesprocenten er dog baseret på usikkerhed, fordi de første covid-19-patienter, der kom hjem fra skirejser i Norditalien og i Østrig havde milde symptomer:
- Vi ved, at de første patienter vi havde i Danmark, var de her skiturister, som havde milde symptomer mange af dem. Men det kan det godt være, at tallene kan ændre sig over de kommende uger, sådan at andelen af dem, der dør, er højere. Det skyldes, at man ændrede teststrategien sådan, at det kun var dem, der havde brug for indlæggelse, der blev undersøgt, fortæller Tyra Grove Krause.
Bedre data på vej
Hvorfor bruger man ikke tallene fra de enkelte sygehuse fremfor en algoritme?
- Vi bruger tallene fra de enkelte sygehuse via vores Landspatientregister, hvor indlæggelserne er registreret. Men med den algoritme, vi bruger, vil der altid være nogle usikkerheder.
- Hvis nu man er indlagt 30 dage efter infektion, så klassificerer man faktisk patienten som at have overstået Covid-19 og det er fordi vi ved, at indlæggelserne normalt tager kortere tid og vi skal også tage højde for at der kan være patienter, der i forvejen er indlagt for andre sygdomme i længere forløb, der får påvist Covid-19, men så går det over. Så den her algoritme vil ikke være 100 procent korrekt for det enkelte tilfælde, men til overvågningsbrug mener vi, at den er egnet til at vise, hvem der har overstået infektionen, svarer Tyra Grove Krause.
De, der har ligget i respirator, er de med i tallene?
Det er de, men lige nu har vi ikke rigtig gode data på, hvem der er i respirator, og hvor langt forløbet er. Det er noget, vi følger løbende, og der er et system på vej for, hvordan vi kan følge det og få bedre data, siger hun.