Nyhedsoverblik

Sommertømning af affald droppes

Når det bliver sommer i Vordingborg, så skal borgerne betale ekstra, hvis de vil have tømt skraldespanden hver uge.

Det har borgerne fået besked om på E-Boks.

Sidste år besluttede Kommunalbestyrelsen at droppe den obligatoriske sommertømning, der indebar, at borgerne hver uge fik tømt skraldespandene.

Udenfor sommerperioden tømmes skraldespandene hver 14. dag.

Nu skal borgerne i Vordingborg Kommune betale 330 kroner ekstra, hvis de i perioden fra uge 23 til 34 vil have tømt deres skraldespande hver uge.

I flere andre kommuner er det ikke muligt at få tømt skraldespanden hver uge i sommerperioden, bekræfter renovationsselskabet Verdis overfor TV2 ØST.