Slidt sejlklub får stor milliondonation

A.P. Møller Fonden donerer fire millioner kroner til et arkitekttegnet klubhus for sejlere på Nordhavnen i Vordingborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er glæde hos medlemmerne i Sejlklub Snekken i Vordingborg. 

De har modtaget fire millioner kroner af A.P. Møller Fonden til bygning af sejlklubbens nye klubhus midt på Nordhavnen i Vordingborg.

quote Vi kan godt begynde at lappe på det, men det vil være en kortsigtet løsning

Allan Larsen, næstformand for Sejlklub Snekken Vordingborg

Derfor kan det være svært at få armene ned, når man er kommet tættere på drømmen om et nyt moderne klubhus frem for de nedslidte og vandskadede lokaler, der i dag huser sejlerne.

- Vores klubhus synker og slår revner. Vi kan godt begynde at lappe på det, men det vil være en kortsigtet løsning. Så hvis vi skal kigge langt ud i fremtiden og se, hvordan vi bedst muligt skal klare os de næste 100 år, så er vi nok ude i noget nyt. Det er i hvert fald et stort ønske, fortæller Allan Larsen, der er næstformand for Sejlklub Snekken Vordingborg.

Artiklen fotsætter under billedet.

Sådan ser det nuværende klubhus ud.
Sådan ser det nuværende klubhus ud. Foto: Linea Madeline Grøndal

Skyhøje ambitioner

Pengene falder på et tørt sted. Sejlklubben har eksisteret siden 10. juli 1923, og det er tydeligt at se, at klubhuset trænger til en kærlig hånd.

- I gamle dage var vandstanden noget højere, så det er noget blød havbund, der er blevet bygget på, som ikke er blevet piloteret (bygningsfundament af pæle red.) ordentligt. Det havde man ikke kendskab til dengang, som man har på samme måde i dag, forklarer Allan Larsen.

Artiklen fortsætter under billederne.

 
  Foto: Linea Madeline Grøndal
 
  Foto: Linea Madeline Grøndal

Intentionen med projektet er at få skabt moderne faciliteter, hvor der er plads til, at man kan samle alle sejlklubbens medlemmer under samme tag. Den dag i dag er det ikke muligt, og derfor er ungdoms- og voksenafdelingen adskilt.

3.jpg
Læs også
20 år gammelt udstyr og molestolper som mål - nu får kajakpoloklub økonomisk hjælp
3.jpg
Læs også
20 år gammelt udstyr og molestolper som mål - nu får kajakpoloklub økonomisk hjælp

Men næstformanden har en klar plan med sin idé.

- Det skaber en synergieffekt, og så håber vi, at det vil skabe noget liv og glæde, at der er flere mennesker samlet, så der ikke sidder forskellige grupper i forskellige huse, så det vil give noget mere synergi og mere energi, siger han.

Ventes at koste ti millioner

Det nye klubhus forventes at koste i omegnen af ni-ti millioner kroner. Uden A.P. Møller Fondens donation var det ikke muligt at søsætte projektet, men der er lang vej endnu, mener Allan Larsen. 

- Med de fire millioner er vi godt på vej, men vi skal ud at søge fonde, for de fire millioner alene gør det nok ikke. Så det bliver noget med kontingentforøgelse, og så skal vi bruge noget af klubbens egenkapital, siger han.

Artiklen fortsætter under billederne.

 
  Foto: Linea Madeline Grøndal

 
  Foto: Linea Madeline Grøndal

Sejlklubben indkalder snart medlemmerne til generalforsamling, hvor de skal vende, om deres medlemmer er interesserede i, at kontingentet skal stige for at give flere penge i klubkassen.

Fra drøm til virkelighed

Sejlklubben har været i tæt dialog med Vordingborg Kommune, fordi den nye sejlklub skal indgå i en helhed i den nye havneplan.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sådan kan det nye klubhus komme til at se ud.
Sådan kan det nye klubhus komme til at se ud. Foto: Ginneruparkitekter A/S

Projektet har været to år undervejs, og der er nu kommet styr på arkitekttegninger og planløsning. Det ser derfor ud til, at drømmen bliver til virkelighed.

- Hvis vi går i gang med det, så går vi i gang inden for et år, og hvornår det så står helt færdigt, kan være svært at sige. Det kan være inden for to år. Men det første spadestik skulle gerne tages inden for det næste år, fortæller Allan Larsen.

margit andersen
Læs også
Familie mistede alt i brand - nu vælter det ind med donationer
margit andersen
Læs også
Familie mistede alt i brand - nu vælter det ind med donationer

Hvis den plan holder stik, ser det ud til, at sejlklubben kan se frem til at afholde deres 100-års jubilæum i deres nybyggede klubhus, hvor der er plads til klubbens godt og vel 400 medlemmer.


Nyhedsoverblik