Nyhedsoverblik

Slagter må lukke butik for at gøre klar til konfirmationer

I dag er det Store Bededag, og for første gang nogensinde er det en helt almindelig arbejdsdag.

Det har givet Bo Zangenberg, der ejer slagter Zangenberg i Vordingborg, et noget uventet hovedbrud.

For de mange konfirmationer, der skulle have været afholdt i dag - på Store Bededag, er nu rykket til i morgen og den kommende weekend.

Det har pludselig givet Bo Zangenberg ekstra mange ordrer ud af huset på færre dage.

Alle medarbejderne i slagteriet er rykket til Bo Zangenbergs pølsemageri i Falkerslev på Falster for at lave maden.
Alle medarbejderne i slagteriet er rykket til Bo Zangenbergs pølsemageri i Falkerslev på Falster for at lave maden. Foto: Emilie Grav - TV2 ØST

Derfor har han været nødt til at afsætte alle sine medarbejdere til at lave mad til de kommende konfirmationer - i stedet for at holde åbent og betjene kunder i slagterbutikken. 

- Det er meget træls, jeg ville rigtig gerne kunne holde åbent i dag, jeg vil rigtig gerne have haft salg i butikken, siger han.

Alle medarbejderne er rykket til Bo Zangenbergs pølsemageri i Falkerslev på Falster for at lave maden.