Nyhedsoverblik

Skib stødt på grund ved stort byggeri

Et 81 meter langt fragtskib er stødt på grund ud for Masnedø, ved byggeriet af den nye Storstrømsbro.

Det drejer sig om Antonia B - et tysk fragtskib fra 1990, der forlod den tyske havn Freesendorf i går, onsdag formiddag, med kursen mod Kolding havn.

Vejdirektoratets projektchef Niels Gottlieb bekræfter, at der er et grundstødt skib ved byggeriet af Storstrømsbroen, men henviser til Søfartsstyrelsen for yderligere information.

TV2 ØST har forgæves forsøgt at få kontakt til Søfartsstyrelsen.