Psykiatrihospital får strakspåbud efter voldsom episode

Arbejdstilsynet har givet et strakspåbud til det psykiatriske hospital i Vordingborg efter en voldsom episode, hvor flere patienter blev anholdt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En almindelig arbejdsdag endte mandag den 1. juni dramatisk for de ansatte og patienterne på psykiatrihospitalet Oringe i Vordingborg.

Flere patienter gik tidligt om morgenen amok og smadrede store dele af afdelingen S4 med de særlige pladser, mens ansatte blev truet på livet. Personalet måtte derfor flygte ud af afdelingen og slå alarm til politiet.

quote Det går galt, og det ender med menneskeliv

Janne Dissing Mørck, tidligere vikar på  psykiatrihospitalet i Vordingborg

Episoden endte i et massivt politiopbud med flere betjente bevæbnede med maskinpistoler og udstyret med skudsikre veste. Ifølge en ansat på stedet rettede flere snigskytter også sigtekornet mod psykiatrihospitalet.

Afdelingen S4 er for særligt udsatte personer med svære psykiske lidelser og sociale problemer, der er frivilligt indlagt. Patienterne kan forlade afdelingen uden opsyn af personalet, selvom de kan være til fare for andre og have en behandlingsdom.

Hverken Region Sjælland eller Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ønsker at gå i detaljer om episoden. Politiet oplyser dog, at alarmen på stedet drejede sig om trusler om ildspåsættelse og hærværk. Fem personer blev anholdt.

Men nu viser en aktindsigt, som TV2 ØST har fået fra Arbejdstilsynet, at personalet på psykiatrihospitalet ikke har fået gode nok instrukser i at forebygge risikoen for vold og trusler på stedet.

Hvem kommer på de særlige pladser?

  • Efter en række sager, blandt andet på Bostedet Lindegården i Roskilde, hvor en psykisk syg slog en medarbejder ihjel, besluttede Folketinget i 2017, at landets fem regioner skulle oprettes 150 særlige pladser til de farligste patienter i psykiatrien.
     
  • De særlige pladser er for borgere over 18 år, der har svære psykiske lidelser, særlige sociale problemstillinger, udadreagerende adfærd og eventuelt misbrug.
     
  • De særlige pladser i Region Sjælland ligger i Psykiatrien i Vordingborg og er fordelt på to afsnit. Afsnit S4-44 har syv pladser, mens afsnit S4-41 har 16 pladser med mulighed for skærmning.
     
  • De særlige pladser er et såkaldt helhedstilbud med psykiatrisk behandling, rehabiliterende indsats og misbrugsbehandling.
     
  • De særlige pladser er et tilbud til den enkelte patient, man kan altså ikke tvangindlægges der. Hvis der er en begrundet mistanke om vold eller misbrug på afdelingen, kan medarbejderne bruge tvang som kropsundersøgelse, undersøgelse af ejendele, bæltefiksering, tvangsmedicinering og tilbageholdelse. 
     

  • Der er mulighed for forskellige aktiviteter som motion, udeliv og terapi.

 

Kilde: Region Sjælland.

Desuden viser aktindsigten, at der fra den 1. januar til den 15. juni i år i alt har været 32 såkaldte hændelser indenfor fysisk og psykisk vold på de særlige pladser i Vordingborg. Det er eksempelvis hændelser, hvor patienter tager fat i medarbejderens arm, spytter, forsøger at kysse eller slår med knytnæve.

Alvorligheden kan ses i, om medarbejderen efterfølgende har fravær eller fortsætter i vagt. Seks ud af de 32 hændelser har ført til fravær hos de ansatte.

Artiklen fortsætter under besøgsrapporten fra Arbejdstilsynet.

 
  Foto: Nick Abildgaard - TV2 ØST (grafik)

Skal sikre tilstrækkelig instruktion 

På grund af de 32 hændelser har Arbejdstilsynet givet et strakspåbud til det psykiatriske hospital om at rette op på forholdene, som ifølge tilsynet lige nu strider mod arbejdsmiljølovgivningen.

Sagen betragtes desuden som meget alvorlig hos Arbejdstilsynet.

quote Vi har ikke uddannet personale til at kunne håndtere personer, der eksempelvis er meget voldelige

Thomas Adelskov (S), formand for socialudvalget i Kommunernes Landsforening

Helt konkret skal psykiatriledelsen i Region Sjælland sørge for at instruere de ansatte i at forbygge risikoen for vold og trusler samt sikre en tilstrækkelig instruktion med udførelsen af arbejdet på stedet.

For Janne Dissing Mørck, der arbejdede som vikar på det psykiatriske hospital og var på arbejde under den voldsomme episode mandag den 1. juni, er strakspåbuddet fra Arbejdstilsynet en lettelse.

- Jeg havde håbet, at der var nogen, som hørte opråbet fra os i forhold til de ting, der sker på stedet. Jeg er taknemmelig for, at der endelig sker noget. Men jeg er også frustreret over, at der skal gå så lang tid, og der er så mange mennesker, der er kommet til skade – både personale og patienter, siger hun.

- Der har bestemt været mere end 32 overfald eller episoder siden januar 2020, og det ved jeg, fordi jeg selv har været der. 32 er måske end tiendedel af, hvad der har været. Men problematikken er, at mange episoder ikke bliver registeret, siger hun. 

Læs også
Ansatte på psykiatrihospital frygter for deres liv: - Det ender med menneskeliv
Læs også
Ansatte på psykiatrihospital frygter for deres liv: - Det ender med menneskeliv

Påbuddet skal efterkommes straks, fordi de ansatte arbejder med patienter med alvorlige psykisk sygdom, misbrug og med en historik for vold og trusler som personfarlig kriminalitet, lyder det i Arbejdstilsynets besøgsrapport, der blev foretaget over tre besøg i juni.

Ansatte frygter for deres liv

Flere ansatte på psykiatrihospitalet fortalte efter episoden mandag den 1. juni til TV2 ØST, at de frygter for deres sikkerhed, når de går på arbejde.

- Det går galt, og det ender med menneskeliv, sagde Janne Dissing Mørck.

Hun bakkes op af fem nuværende og tidligere ansatte, der fortæller til TV2 ØST, hvordan de ofte har måtte flygte fra udadreagerende patienter ud gennem vinduer eller forskanse sig på afdelingens kontorer, mens patienterne forsøgte at sparke sig gennem døren.

Artiklen fortsætter under videoen.

Janne Dissing Mørck var gennem længere tid vikar på psykiatrihospitalet i Vordingborg. Men efter episoden den 1. juni vender hun aldrig tilbage til stedet. 

Efter episoden stod Lenette Bötel Eriksen også frem. Hun arbejder som social- og sundhedsassistent på en naboafdeling på psykiatrihospitalet og fortalte, at hun har ondt i maven, når hun tager på arbejde. Hun frygter at blive tilkaldt, når alarmen går på afdeling S4.

- Jeg får en kæmpe knude i maven, fordi jeg ikke ved, hvad jeg møder op til, sagde Lenette Bötel Eriksen og tilføjede:

- Jeg er bange for at skulle derop (på afdeling S4, red.). Det gør mig utryg, for når tingene kan blive så voldsomme deroppe, hvad bliver det så næste gang? Og risikerer jeg, at en af mine kollegaer kommer slemt til skade? Eller kommer jeg selv til skade? Eller kommer vi overhovedet hjem i dag?

Lenette Bötel Eriksen er ansat på et af naboafsnittene til afdelinge S4, men ligesom sine kollegaer bliver hun tilkaldt, når alarmen går.

Kommuner dumper effekten af de særlige pladser

De særlige pladser blev oprettet i 2018 og koster 5.003 kroner om dagen. Her finansieres 80 procent af en plads af den enkelte kommune, som visiterer en borger til de særlige pladser, der drives af de enkelte regioner.

quote Vi har appaleret til, at man i stedet opretter flere ordinære sengepladser

Thomas Adelskov (S), formand for socialudvalget i Kommunernes Landsforening

Men i Kommunernes Landsforening er socialudvalgsformand Thomas Adelskov (S), som også er borgmester i Odsherred Kommune, bekymret over arbejdsmiljøproblemerne og effekten af pladserne på psykiatrihospitalet i Vordingborg.

- Vi skal betale for ordningen. Derfor har vi også en forventning om, at vores borgere bliver hjulpet på bedst mulig vis, men der skal også være et ordentligt arbejdsmiljø på afdelingerne, siger Thomas Adelskov.

Evalueringen af hvordan det går med patienterne på de særlige pladser begynder efter sommerferien. Men Thomas Adelskov er ikke optimistisk omkring effekten. Han ønsker, at pladserne bliver omdannet til almindelige psykiatripladser.

- Vi har et behov for at vide, at de penge, vi betaler, går til de her borgere. Derfor har vi fra starten af været stærkt interesseret i at evaluere hele området for at se, om det rent faktisk har den effekt, som det skal have. Vi er nok kommet til den konklusion, at det har det ikke, og vi har appeleret til, at man i stedet opretter flere ordinære sengepladser, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Thomas Adelskov (S), formand for socialudvalget i Kommunernes Landsforening.
Thomas Adelskov (S), formand for socialudvalget i Kommunernes Landsforening. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

- Vi har på vores bosteder ikke uddannet personale til at kunne håndtere personer, der eksempelvis er meget voldelige, og vi har i forhold til lovgivningen ikke de samme magtmidler, som man har i psykiatrien. Derfor har vi brug for, at psykiatrien kan gribe denne type borgere og hjælpe dem, tilføjer han.

Ledelsen erkender at ansætte for uerfarent personale

Hos Region Sjælland arbejder psykiatriledelsen med at rette op på forholdene på de særlige pladser.

quote Det er et ungt afsnit med meget personale, som ikke har så meget erfaring

Søren Bredkjær, lægefaglig vicedirektør for psykiatrien i Region Sjælland

Der er iværksat en intern undersøgelse, hvor man vil undersøge organiseringen af behandlingen og medarbejdernes kompetencer. Samtidig blev der kort efter episoden mandag den 1. juni bevilliget tre ekstra medarbejdere til afdelingen, hvilket ventes at koste cirka 3,5 millioner kroner om året.

Søren Bredkjær, der er lægefaglig vicedirektør for psykiatrien i Region Sjælland, ærgrer sig derfor over Arbejdstilsynets strakspåbud til psykiatrihospitalet.

- Det er selvfølgelig rigtig kedeligt. Men vi må også erkende, at det er et nyt afsnit med en målgruppe, som vi ved er udfordrende, fordi de har en svær psykisk lidelse og kan være til fare for andre. Det er faktisk et kriterie for, at de kan blive indlagt, at de er uforudsigelige. Dertil kommer svære sociale problemer, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Søren Bredkjær, lægefaglig vicedirektør for psykiatrien i Region Sjælland.
Søren Bredkjær, lægefaglig vicedirektør for psykiatrien i Region Sjælland. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

Vi har talt med medarbejdere, der beretter om flere episoder på de særlige pladser siden oktober 2019 og episoder, der ikke bliver indberettet og registeret, fordi man løser dem på afdelingen. Er det ikke et langt aftræk fra ledelsens side i forhold til at reagere på de hændelser?

- Nej, det tænker jeg ikke. Interventionsteamet (et særligt hold ansatte, der skal forebygge konflikter, red.) er i den forbindelse blevet øget, og de har haft særligt fokus på afsnittet med de særlige pladser. Det nye er, at de på hver vagt møder frem, ligesom vi har stillet ekstra personale til rådighed, fordi det er et ungt afsnit med meget personale, som ikke har så meget erfaring. Derfor har vi nu valgt, at der skal være en erfaren og kompetent medarbejder i hver vagt for at hjælpe til og støtte omkring patienterne, siger Søren Bredkjær.

Læs også
Psykiatriansat frygter for sin sikkerhed: - Kommer vi overhovedet hjem i dag?
Læs også
Psykiatriansat frygter for sin sikkerhed: - Kommer vi overhovedet hjem i dag?

Hvis man som medarbejder får en knytnæve eller bliver udsat for psykisk vold eller trusler, kan det sætte sig og resultere i nogle lange sygemeldinger med for eksempel stress eller posttraumatisk stress. Hvad gør Region Sjælland for at undgå, at medarbejderne ender i sådanne situationer?

- Det bliver trænet rigtig meget, hvordan man kan nedtrappe sådan nogle konflikter og tackle vanskelige situationer. Personalet lærer også, hvordan man skal være mange medarbejdere til stede, hvis der er optræk til noget. Så det gør vi rigtig, rigtig meget ud af, svarer han.

Er der noget, du ville ønske, at du kunne have lavet om i forhold til at tage vare på medarbejderne og patienterne i bedre tid?

- Det seneste tiltag med fast at sætte en mere erfaren og kompetent medarbejder på vagt i hvert vagtskifte, kunne vi godt have overvejet tidligere, for vi kan se, at der netop ikke er så mange, der er erfarne, svarer Søren Bredkjær.


Nyhedsoverblik