Nyhedsoverblik

Politiet fik aldrig svar i sagen om drabet på Stine

Det lykkedes aldrig politiet at finde ud af, hvorfor Stine Kitt Jørgensens drabsmand, der i forvejen var vurderet farlig, blev placeret i almenpsykiatrien på Oringe.

Manden kvalte 39-årige Stine Kitt Jørgensen i rygegården på Oringe Psykiatriske Hospitals lukkede afdeling tilbage i februar 2021.

Knap et år senere modtog manden en dom til anbringelse.

Men politiets efterfølgende efterforskning af forholdene og sikkerheden på Oringes almenpsykiatriske afdeling stoppede i november sidste år.

Nu kan TV2 ØST afsløre, efter at have gennemgået sagsakterne på politistationen i Næstved, at det ikke lykkedes politiet at indhente alle oplysninger, de fandt relevante.

Af sagsakterne fremgår det, at politiet i januar sidste år forsøgte at finde ud af, hvorfor drabsmanden var blevet placeret på Oringes almenpsykiatrisk afdeling, der tager sig af almindelige borgere med psykisk sygdom. 

Ifølge sagsakterne forsøgte en efterforsker henover flere uger at få dokumentation for visitationen af drabsmanden fra Psykiatrien Sjælland. Efterforskeren sendte to mails og ringede to gange.

Det lykkedes aldrig politiet at få et svar.

Anklagemyndigheden har efterfølgende bekræftet til TV2 ØST, at politiet aldrig er kommet i besiddelse af dokumentationen. 

Læs også
Politiet fik aldrig svar efter drab på den lukkede afdeling
Læs også
Politiet fik aldrig svar efter drab på den lukkede afdeling