Politiet advarer mod tricktyve – vær særligt opmærksom på denne type butikskunder

I weekenden var flere tricktyve på spil i butikker i Vordingborg Kommune.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En butik i Storegade i Stege fik lørdag ved middagstid besøg af en mand, der lod som om, han gik rundt og ledte efter noget tøj.

Men da butikkens medarbejdere på et tidspunkt kiggede væk, lykkedes det manden af slippe afsted med to mobiltelefoner. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Manden var mellem 30 og 35 år, og han var cirka 180 til185 centimeter høj. Han var almindelig af kropsbygning, havde et østeuropæisk udseende med sort, kort hår, og han talte gebrokkent engelsk.

Han var iført et sort fritidssæt af mærket Adidas med hvide striber ned ad ærmerne. Han medbragte en Louis Vuitton-taske, der hang på kryds henover skulderen. 

Tricktyv på spil i frisørsalon

Lidt senere samme dag, omkring klokken 12.00, var den gal igen.

Her kom en mand ind i en frisørsalon i Algade i Vordingborg og spurgte efter en voks til håret, mens han viftede med en hundredekroneseddel og samtidig lagde en avis på disken.

Det lykkedes ham efter forvirringen at slippe afsted med en mobiltelefon fra salonen.

Manden var 35 til 39 år, 170 centimeter høj og almindelig af kropsbygning. Han havde et mellemøstligt udseende, havde sort, kort hår og talte engelsk. Han var iført sort joggingtøj og en sort kasket.

Politiet vil gerne høre fra vidner

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi vil gerne høre fra eventuelle vidner, der har set noget mistænkeligt, som kan have en sammenhæng med de to sager.

Læs også
Politiet advarer mod ny trend - sådan gør tricktyvene
Læs også
Politiet advarer mod ny trend - sådan gør tricktyvene

Og de opfordrer desuden til, at man er særdeles opmærksom, hvis der kommer kunder ind i en butik, der bevidst forsøger at skabe forvirring. For eksempel ved at vifte med en avis, pengesedler eller ved umotiveret at gå ind i butikkens baglokale.

Man kan kontakte politiet på telefonnummer 1-1-4.

Det er langt fra første gang, butikker i regionen har besøg af tricktyve:

Melissa Jensen, butiksassistent hos Change i Næstved, fortæller hvordan hun blev snydt.

Nyhedsoverblik