¨

Klimaaktivister demonstrerede mod gødningsproducent på Masnedø

Politiet har fredag formiddag hjulpet med at få en mindre gruppe demonstranter på Masnedø til at trække sig væk fra vejen. Foto: Per Rasmussen

En mindre gruppe klimaaktivister demonstrerer fredag formiddag på Masnedø bed Vordingborg, hvor politiet også er til stede.

Omkring 15-20 personer fra aktivistgruppen Free the Soil er fredag formiddag til stede på Masnedø, hvor de demonstrerer ved kunstgødningsproducenten Yaras bygninger på havnen.

Gruppen demonstrerer for at gøre opmærksom på landbrugets rolle i klimakrisen, og selv om de har ret til at demonstrere, har havnechef Jan-Jaap Cramer måttet tilkalde politiet.

- Vi respekterer selvfølgelig deres ret til at demonstrere, men de skal også respektere vores kunder på haven. De har placeret sig på hovedvejen, og det går ikke. Vi vil gerne have dem ud i rabatten, så de ikke er til gene for kunderne, og så de ikke udgør en sikkerhedsrisiko, siger havnechefen.

Har sat tipi op

Han fortæller klokken lidt i 10, at to politibiler og fire betjente er til stede, og at de fleste af de 15-20 aktivister har fulgt ordensmagtens anvisninger og flyttet sig. Der er dog fem personer, som stadig befinder sig på vejen.

- De har sat en tipi op, som en af dem er kravlet op i, så de sidste skal lige have hjælp af politiet til at trække ind til siden, siger Jann-Jaap Cramer.

Artiklen fortsætter under billedet.

Demonstranterne har blandt andet medbragt en tipi. Foto: Per Rasmussen

Vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Søren Østervig, bekræfter, at politiet er til stede på havnen. Han fortæller, at de har bedt demonstranterne flytte sig udenfor den terrorsikrede del af havnen, og at det er foregået roligt.

TV2 ØST har været i kontakt med Yara, som er den virksomhed, Free the Soil demonstrerer imod. De er klar over, at demonstrationen finder sted, men ønsker ikke at udtale sig om den.

  Foto: Per Rasmussen

Free the Soil delte fredag flyers som denne ud, da de demonstrerede ved Masnedø. Foto: Per Rasmussen

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App