Det var bælgmørkt på marken nord for Vordingborg, da en lastbil fuld af modstandsfolk læssede deres udstyr af cyklerne.
Det havde netop været nymåne, og skyerne lå tæt, da modstandsfolkene lagde lamper ud i to rækker på jorden. Midt på marken gjorde en modstandsmand sig klar med en stor lampe. I hovedet repeterede han morsesignalerne for bogstavet D - streg, prik, prik. Det skulle han snart sende op til et fly.
I den anden ende af pladsen blev et radiopejlefyr sat op på en trefod. Signalet udsendte et signal, som det britiske transportfly kunne bruge til at finde vej med over det mørklagte Danmark.
Det er den 20. marts 1945 - og våbenlasten er bestilt af chefen for modtagegrupperne på Vest- og Sydsjælland, Lolland og Falster, Niels Otto Brorly. Han var forstelev, men havde som medlem af Gyldenløveshøjgruppen hurtigt steget i graderne. Han var flygtet fra Gestapo og levede under jorden.
I aftenens nyhedsudsendelser på BBC havde mændene på marken hørt navnet 'Thomas' blive nævnt. Det var deres signal til at rykke ud.
Desværre gik aktionen helt galt - selvom mændene hørte flyveren og luftalarmerne fra de omkringliggende byer, så så de aldrig flyvemaskinerne - og slukørede vendte de hjem fra en søvnløs nat, uden at vide, at tyskerne netop i disse minutter var ved at samle lasten fra 24 våbencontainere ind få kilometer derfra.
Fundet på mark
Selvom tyskerne er kendt for deres grundighed, så fik de dog tilsyneladende ikke alt med fra nedkastningerne.
I 2023 - i mandags - går en midaldrende herre på en mark nær Mern, omkring fire kilometer nord for det sted, hvor nedkastningspladsen med kodenavnet "Thomas" var i 1945. Manden havde kort forinden fundet nogle mønter fra middelalderen på marken - og nu søgte han området omkring fundet supertæt for at finde fund.
Han kommer fra lokalområdet, men vil af personlige grunde ikke have sit navn frem i denne artikel. Hans fulde navn er dog kendt af TV2 ØST.
- Pludselig gav den en helt særlig lyd. Det lød mærkeligt, så jeg gravede i jorden. Og så fik jeg en stor, rusten klump jern op, som jeg samlede op, og børstede ren. Det tog lige lidt tid for mig at genkende formen, siger han.
I virkeligheden er der tale om et ret særligt fund.
Der er tale om den særlige "ananasgranat", en Mk2-håndgranat som kendes fra mange krigsfilm. Det er en amerikansk granat, som blev brugt i mere end 50 år. Den ændrer sig dog lidt igennem tiden - og granaten fra Mern er modellen, som blev brugt i Anden Verdenskrig, bekræfter EOD overfor TV2 ØST.
Fundet er dog ret specielt. Granaten var nemlig ikke samlet, men manglede blandt andet at få monteret det håndtag, som fungerer som sikkerhed, efter granatens split er trukket ud.
Derfor stammer granaten med meget stor sandsynlighed fra nedkastningsaktionen den 20. marts 1945 - den eneste nedkastning i netop det område under krigen, og den eneste i et endnu større område, hvor de nedkastede våben og sprængstoffer gik tabt.
Foto udløste alarm
Detektorføreren flyttede mandag meget forsigtigt granaten ind på nabomarken og sendte et billede af granaten til politiet, der straks sendte fotoet videre til Forsvarets Ammunitionsryddertjeneste (EOD), der valgte at rykke ud til stedet med det samme.
- De gravede granaten ned i et hul, og ovenpå hullet blev lagt adskillige poser med jord. Herefter blev granaten sprængt - og ved eksplosionen kunne man se, at der stadig var virksomt sprængstof fra krigens tid tilbage i granaten, siger detektorføreren fra Mern, der som kulmination på dagen endda fik lov til at trykke på knappen, der startede eksplosionen.
Video: Se sprængningen af granat:
- EOD klarede operationen. Vi var så at sige mellemmænd - og der var ikke brug for politiets hjælp i sagen til for eksempel at lave sikkerhedsafspærringer, siger Palle Hansen fra presseafdelingen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Han understreger, at ingen var i fare i forbindelse med fundet af granaten eller den senere bortsprængning.
Jagtet af Gestapo
Fundet på marken på Mern er langt fra det eneste fund af granater fra krigens tid i vores område. Det sker mange gange om året, at EOD eller Søværnets Dykkertjeneste må rykke ud til fund af ammunition fra krigens tid. TV2 ØST kunne sidste år i både en række artikler og en podcastserie fortælle om fundet af en meget stor mængde mortergranater fra krigens tid i en sø på Falster.
For bag granaterne på Falster lå en dramatisk historie - og det er faktisk også tilfældet med håndgranaten i marken på Falster.
De 24 våbencontainere, der blev nedkastet forkert, gjorde nemlig, at Gestapo fik begge øjne solidt rettet mod Sydsjælland, Lolland og Falster.
I de kommende uger blev en række modstandsfolk fra modtagegrupperne anholdt - og Niels Otto Brorly endte til sidst også bogstaveligt talt med at komme i skudlinjen. Han blev såret under en aktion og blev til sidst anholdt i april 1945, men overlevede krigen. Han døde i 1975.
Inden da nåede han dog at fortælle historien om den mislykkede nedkastning ved Mern i 1945 - knap en måned før krigen var slut.