Narkobilist dræbte otteårige Izabella: - Hvordan kan man have så lidt respekt for andres liv? 

Politiet stopper nu flere narkobilister end spritbilister. For Nils Andersens otteårige steddatter blev mødet med en stofpåvirket mand fatalt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Izabella var otte år gammel og var på vej i skole som normalt, da det skete. Den lille pige blev ramt af en bil med en narkopåvirket bilist bag rattet. 

quote Der stod tre tændte fyrfadslys, en bibel og to pakker Kleenex på bordet

Nils Andersen, far til Izabella.

- Jeg havde fået lov til at møde lidt senere på arbejde, fordi jeg var alene med børnene. Så jeg skulle egentlig bare have dem op og have dem klar til at komme i skole. Benjamin og Izabella var først færdige, så dem lod jeg cykle af sted først. Det gjorde vi altid gjorde om morgenen, husker hendes stedfar, Nils Andersen.

Ramt af en bil

Det er mere end 12 år siden, at ulykken ramte. Få minutter efter, at børnene var kørt, lød der et brag, da Izabelles storebror slog hoveddøren op. Izabella var blevet ramt af en bil og lå helt stille på fortovet, fortalte han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Izabella blev dræbt af en narkopåvirket bilist, da hun var otte år gammel og på vej i skole.
Izabella blev dræbt af en narkopåvirket bilist, da hun var otte år gammel og på vej i skole.

- Da jeg kommer derned, så kunne jeg også godt se, at det var rigtigt. Izabella lå lidt fladt på ryggen med blod i hele ansigtet, og med to voksne mennesker i gang med at give hende livreddende førstehjælp, fortæller han.

Kontrol narkotika
Læs også
Bekymrende udvikling: Politiet stopper flere narkobilister end spritbilister
Kontrol narkotika
Læs også
Bekymrende udvikling: Politiet stopper flere narkobilister end spritbilister

Trods førstehjælpen stod den otteårige piges liv ikke til at redde – og kort efter fik faderen lov til at sige et sidste farvel til sin datter på Næstved Sygehus. 

- Der var et lille rundt cafebord i døråbningen, og sygeplejersken åbnede døren. Der stod tre tændte fyrfadslys, en bibel og to pakker Kleenex på bordet. Og så var der en seng, hvor Izabella lå med et hvidt lagen hen over brystet og hænderne foldet på maven. Hun lignede Izabella som to timer før, fortæller stedfaderen. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Det er 12 år siden, at Izabella blev dræbt i trafikken. Hun blev kun otte år gammel.
Det er 12 år siden, at Izabella blev dræbt i trafikken. Hun blev kun otte år gammel.

Hash i blodet

quote Jeg forstår ikke, at man har så lidt respekt for andre menneskers liv, at man kan gøre sådan nogle ting

Nils Andersen, stedfar til Izabella.

Manden, der påkørte og dræbte Izabella, var påvirket af hash, da ulykken skete. Det gør ekstra ondt på Nils Andersen.

- Jeg forstår ikke, at man har så lidt respekt for andre menneskers liv, at man kan gøre sådan nogle ting. Jeg ved, hvor ondt det gør. Hvor mange år det tager, og hvordan ens verden bliver splittet i atomer og skal samles op bid for bid og sættes sammen igen, så en ganske almindelig hverdag kan komme til at fungere igen, siger han. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Nils Andersen har siden sin steddatters død kæmpet med sorgen.
Nils Andersen har siden sin steddatters død kæmpet med sorgen.

I dag holder Nils Andersen oplæg for Rådet for Sikker Trafik på skoler og ungdomsuddannelser for at oplyse om de konsekvenser, det kan have at køre med spiritus, narko eller medicin i blodet.   

Fylder stadig meget

Selvom der er gået mere end 12 år siden ulykken, så fylder tabet stadig meget hos både ham selv og familien. 

- Jeg tænker tit på, hvordan hun havde været i dag? Hvordan havde hun set ud? Hvilken uddannelse var hun gået i gang med? Hvordan med kærester? Havde hun allerede fået børn? Hvordan ville hendes liv have formet sig? Det fylder meget, siger han. 

- Livet går videre. Det går lidt bedre for hver dag. Men så engang imellem, så går vi alligevel et skridt eller to tilbage. Det gør vi stadig væk, siger han. 


Nyhedsoverblik