Nyhedsoverblik

Fyldte indkøbsvogn og gik forbi kassen uden at betale

En 66-årig mand fra Søborg gik torsdag aften ind i et supermarked på Vordingborgvej i Stensved.

Han tog en indkøbsvogn og fyldte den til randen.

Da han var nået igennem butikken, gik han forbi kassen uden at betale for varerne, og fortsatte videre ud i det blå.

I hælene på ham fulgte dog personale fra supermarkedet.

De stoppede hans færden og tilkaldte politiet.

Den 66-årige mand blev herefter sigtet for butikstyveri.