Livet omkring Anna Birgitte Larsen går videre, men for hende er intet, som det var engang.
- Hele verden fungerer stadig og er normal. Men samtidig er den ikke normal, siger hun.
Hun er mor til Stine Kitt Jørgensen, som blev dræbt den 27. februar, mens hun var tvangsindlagt på Oringe Psykiatriske Hospital i Vordingborg. Hun var dermed i Region Sjællands varetægt.
- Det er så urimeligt. Jeg bliver så vred, når jeg hører nogle sige, det er en ulykkelig hændelse. Det er ikke bare en hændelse. Det burde ikke have været muligt, siger Anna Birgitte Larsen til TV2 ØST.
Drabet på 39-årige Stine Kitt Jørgensen er ifølge de fem regioner det eneste på en lukket psykiatrisk afdeling i Danmark de seneste 21 år. Da regionerne ikke ligger inde med officiel data, der går så langt tilbage, kan der være tale om endnu flere år.
Familien til den dræbte kvinde stod i marts frem på TV2 ØST. Det viste sig, at Stine Kitt Jørgensen var blevet fundet kvalt inde i rygergården på psykiatrihospitalets lukkede afdeling S1. En oplysning, der på drabsdagen ikke kom frem.
Manglende observationer
Region Sjælland er nu for første gang klar til at svare på de mange spørgsmål omkring sikkerheden på den lukkede afdeling. Stine Kitt Jørgensen var ifølge journalen under skærpet observation og skulle tilses mindst én gang i timen. Det bekræfter Søren Bredkjær, der er vicedirektør i Psykiatrien i Region Sjælland.
- Det har vi faste regler for. Man sætter et kryds og markerer, at man observerer med de regelmæssige mellemrum, som man skal, fastslår han.
Men i journalen og plejepersonalets skema, som er blevet udleveret til familien, er der i løbet af de 14 dage, Stine Kitt Jørgensen var indlagt, blot 162 notater. Det svarer til lidt under 12 notater om dagen i gennemsnit og er altså under halvdelen af de dokumenterede observationer, som Region Sjælland selv stillede som krav for behandlingen.
- Er det så nok dokumentation, tænker I?
- Det kan jeg ikke lige vurdere på baggrund af dét, du siger dér, siger Søren Bredkjær til TV2 ØST.
Knud Kristensen, der er formand i Sind, Landsforeningen for Psykisk Sundhed, mener ikke, det er godt nok.
- Det er ikke tilfredsstillende. Hvis man har et observationsniveau, hvor en patient skal tilses én gang i timen, så skal man også gøre det. Ellers har man ikke nogen sikkerhed for, det er sket, konkluderer han.
Mener at have fulgt retningslinjer
Ifølge vicedirektøren for psykiatrien i regionen er der ikke begået fejl.
- Der var nok personale til stede, og de har fulgt de retningslinjer, der er.
- Men har retningslinjerne så været gode nok, når Stine Kitt Jørgensen alligevel bliver dræbt?
- Der kan man sige, at vi altid kan lære noget. Det har vi også kigget nærmere på for at se, om vi kan gøre yderligere, siger Søren Bredkjær.
Ifølge journalen var der fem ansatte på afdelingen til i alt seks patienter den pågældende dag.
- Hvor var personalet konkret, da Stine Kitt Jørgensen blev dræbt?
- Det kan jeg ikke sige nærmere. Jeg kan bare sige, de var på afdelingen. Der var retningslinjer for, hvordan de skulle overvåge patienterne.
Sigtet er tidligere dømt for vold
En 20-årig mand er sigtet for drabet og sidder varetægtsfængslet. Ifølge retsbogen fra grundlovsforhøret var han tidligere dømt for personfarlig kriminalitet i form af vold og trusler.
- Hvad er der af andre sikkerhedsforanstaltninger omkring sådan en person på en lukket afdeling, når man ved, han er tidligere dømt?
- Det bliver vurderet individuelt. Alle patienter, der har en dom til behandling, bliver visiteret fra vores specialafdeling, der har vurderet, om den pågældende kan være på en almindelig psykiatrisk afdeling eller ej, siger Søren Bredkjær.
- Er der vurderet rigtigt her?
- Vurderingen har været, at det var det rigtige på dét tidspunkt.
Region Sjælland har siden drabet i februar forsøgt at øge sikkerheden på Oringes lukkede afdeling.
- Der har været brug for at gøre det mere åbent i vores indre gårde, så man har et bedre overblik. Samtidig har vi også arbejdet med terrænsikkerhedsvagter, så de kan få en opgave i forhold til overvågning. Så kan vi forebygge, at sådan noget kan ske igen, siger Søren Bredkjær.
Mor efterlyser at nogle tager ansvar
Både Stine Kitt Jørgensen og den sigtede i sagen havde ikke mulighed for at forlade den lukkede afdeling.
- De er frihedsberøvede. Er du enig i, at I har ansvaret for deres sikkerhed?
- Det er en dybt tragisk sag, og den er meget ulykkelig. Vi har kigget ind i sagen for at se, hvordan vi kunne forebygge det, hvis det måtte ske en anden gang, svarer vicedirektøren.
- Men har I ansvaret for deres sikkerhed?
- Vi har ansvaret for patienterne og for at sikre behandlingen af dem.
- Så når Stine bliver dræbt, har I så svigtet hende og hendes familie?
- Jeg kunne godt ønske mig, det her ikke var foregået. Men det er en ekstremt sjælden situation. Vi har ikke mulighed for at garantere hundrede procent, at det ikke kan ske igen, konkluderer Søren Bredkjær.
Anna Birgitte Larsen mener ikke, at svarene er gode nok.
- Jeg synes ikke, de vil tage det ansvar, de har, siger hun.
Knud Kristensen fra Sind er enig i, at nogle bør tage ansvar.
- Der er under alle omstændigheder tale om et svigt, og de, der står tilbage, føler også et kæmpe svigt. Jeg tænker også på patienten, der endte med at blive drabsmand. Han og hans pårørende er også blevet svigtet, siger Knud Kristensen.
Selvom livet omkring Anna Birgitte Larsen går videre, har hun tænkt sig at holde fast.
- De skal ikke få lov at trække den i så lang tid, så de tænker, at vi ikke orker mere. Det her må ikke ske, siger hun.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterforsker stadig sagen og kan derfor ikke komme med yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.