Ansat og elev smittet af meningitis - men ingen sammenhæng mellem tilfældene

En ansat og en elev på Præstø Skole er ramt af meningitis. Der er dog ingen sammenhæng mellem de to tilfælde, oplyser styrelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En ansat og en elev på Præstø Skole har fået konstateret den sjældne infektion smitsom meningitis. Sygdommen er meget farlig og kan være dødelig uden rettidig behandling. 

Tidligt mandag aften oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed dog, at prøver viser, at de to er smittet med to forskellige typer meningokok-bakterier. Det betyder, at der ikke er tegn på, at der er sket smittespredning på skolen.

Det er en god nyhed, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed til TV2 ØST. Det betyder nemlig, at arbejdet med at inddæmme den frygtede sygdom er langt mindre omfattende.

quote Eleven ligger til observation med samme symptomer

Lars Bonde, skoleleder på Præstø Skole

Smitsom meningitis, der også kaldes meningokoksygdom, kan ifølge Sundhedsstyrelsen udvikle sig livstruende i løbet af få timer. Det er derfor vigtigt at reagere på symptomer, der kan være tegn på meningokoksygdom.

- En af de ansatte på skolen har desværre fået konstateret bakterien meningokok, som er en meningitisbakterie, og er blevet indlagt sidste uge. Men vedkommende er heldigvis blevet udskrevet igen, sagde skoleleder Lars Bonde tidligere på dagen til TV2 ØST.

Han oplyste samtidig, at en elev i udskolingen er indlagt på Rigshospitalet i København. Han var i første omgang indlagt til observation for sygdommen. Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser dog tidligt mandag aften, at han er smittet, men ikke med den samme type af sygdommen som den ansatte.

Hør om symptomerne på meningitis. Artiklen fortsætter under videoen:

 

Sådan spotter du smitsom meningitis

Styrelsen for Patientsikkerhed har iværksat de nødvendige foranstaltninger i forhold til de to tilfælde.

Det betyder, at styrelsen blandt andet har lavet en kortlægning af, hvem eleven har været i kontakt med det seneste stykke tid. Det er de såkaldte nære kontakter som venner, familie og kærester, som er blevet tilbudt forebyggende behandling med antibiotika.

quote Det er en sygdom, som kan være dødelig

Jeppe Nørgaard Rasmussen, overlæge i Styrelsen for Patientsikkerhed

- Vi har selvfølgelig været i tæt kontakt med styrelsen og fulgt deres anvisninger, sagde skoleleder Lars Bonde til TV2 ØST tidligere på dagen.

- Vi har underrettet hele forældrekredsen og ansatte på skolen om at disse tilfælde for at undgå rygtedannelse, tilføjer skolederen.

Præstø Skole ligger centralt i Præstø by. Skolen har cirka 500 elever fordelt på 0. til 9. klasse, med skoleklub for 0. til 6. klasse. Skolen ligger på én matrikel, hvor skoleklubben på en firelænget gård ligger tæt ved.

Lars Bonde, skoleleder på Præstø Skole.
Lars Bonde, skoleleder på Præstø Skole. Foto: TV2 ØST

Meningokok meningitis kan udvikle sig i løbet af få timer. Der vil typisk være kraftig hovedpine, kvalme og opkastninger samt høj feber.

Artiklen fortsætter under grafikken

Grafik: Nick Abildgaard

Ofte er der ét eller flere af følgende faresignaler såsom nakkestivhed, påvirket alméntilstand og sløret bevidsthedsniveau. 

- Vi kan oplyse, at alt er under kontrol. Når vi får denne type indberetninger med mistanke om smitsom meningitis, undersøger vi, hvem der er nære kontakter til personen, sagde Jeppe Nørgaard Rasmussen, overlæge i Styrelsen for Patientsikkerhed, tidligere på dagen til TV2 ØST.

- Det har vi også gjort i dette tilfælde, hvor de nære personer er blevet kontaktet af os og har fået tilbudt forebyggende behandling, dermed hindrer de at udvikle sygdommen, tilføjer overlægen.

quote Man kan få kulderystelser, hovedpine, kvalme og opkastning

Jeppe Nørgaard Rasmussen, overlæge i Styrelsen for Patientsikkerhed

Det er ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed sjældent, at to personer i samme nære personkreds.

- Det sker utrolig sjældent. Der er cirka 40 tilfælde om året af smitsom meningitis i Danmark. Der går år imellem, at to personer i samme personkreds smittes, siger Jeppe Nørgaard Rasmussen.

- Det er en sygdom, som kan være dødelig, så det er en alvorlig sygdom, tilføjer han.

Hvilke symptomer skal man være opmærksom på?

- Det er lidt bredt i forhold til, hvilke symptomer man skal være opmærksom på. I begyndelsen kan det ligne influenza, og så får man typisk høj feber. Man kan få kulderystelser, hovedpine, kvalme og opkastning. I svære tilfælde kan man blive døsig, irritabel og måske endda lidt uklar, svarer Jeppe Nørgaard Rasmussen og fortsætter:

skeespejder.jpg
Læs også
Spejdere frygtes ramt af meningitis
skeespejder.jpg
Læs også
Spejdere frygtes ramt af meningitis

- Man kan også få nakkesmerter, hvor man kan have svært ved at bevæge hovedet forover. Det behøver dog ikke at være til stede. Man kan også få ledsmerter og ondt i benene, og der kan fremtræde småblødninger i huden, der kan være røde eller blårøde punkter på størrelse med et knappenålshoved, som man ikke kan trykke væk. Hvis man oplever de symptomer, skal man straks kontakte læge,.

Sådan spotter du smitsom meningitis

Kvalme, hovedpine, opkastning og høj feber er nogle af de symptomer, man skal være opmærksom på i forbindelse med meningokoksygdom, som er en smitsom meningitis.

 

 

Hvad er meningokoksygdom?

  • Meningokokker er bakterier, der smitter ved direkte kontakt mellem to personer, og ved dråbespredning fra næse og svælg, når man hoster og nyser.
     

Hvordan smitter meningokoksygdom?

  • Man kan godt have meningokok-bakterier i næsesvælget og være rask. Har man det, er man en rask smittebærer. Man kan også smitte en anden person med meningokoksygdom, selvom man selv er rask.
     
  • Man smitter, så længe man har meningokokker i næsesvælget. Det er derfor langt fra altid, man bliver syg af at være smittet med meningokok-bakterier.
     
  • Hvis man bliver syg, vil der normalt gå mellem to og ti dage fra man er blevet smittet og til man udvikler sygdommen.


Hvor farlig er meningokoksygdom?

  • Sygdommen er alvorlig, men også meget sjælden. Antallet af meningokoktilfælde i Danmark er faldet de sidste 20 år. I 2016 var der 36 tilfælde af meningokoksygdom i Danmark. Det er endnu færre, der dør af sygdommen hvert år.

 

Hvilke symptomer skal man være opmærksom på?

  • Man vil normalt have kraftig hovedpine, kvalme, opkastninger og høj feber. Man vil også ofte opleve, at man har et meget sløret bevidsthedsniveau.
     
  • Ofte vil man også have nakkestivhed, hvor det er vanskeligt og smertefuldt at bøje nakken fremover. Der kan også opstå småblødninger i huden, som kan ligne udslæt.
     
  • Børn under to år har færre typiske symptomer og fund. De har ofte nedsat bevidsthed, udtalt slaphed, irritabilitet, opkastninger og eventuelt også hudblødninger.

 

Hvordan behandler man meningokoksygdom?

  • Det er vigtigt, at man behandles hurtigst muligt, hvis man har meningokoksygdom eller det vurderes, at der er en begrundet mistanke for det. Det har nemlig stor betydning, at man bliver behandlet hurtigt. Derfor er det også vigtigt, at man kontakter lægen så hurtigt som muligt, hvis man oplever flere af symptomerne på meningokoksygdom. Behandlingen er høje doser penicillin, der gives ved en indsprøjtning.

 

Hvem skal man kontakte, hvis man har mistanke om meningokoksygdom?

  • Man skal kontakte sin egen læge med det samme. Opstår mistanken uden for lægens åbningstid, skal man kontakte vagtlægen.
     

Hvad skal man gøre, hvis man har været i kontakt med en meningokok-smittet person?

  • Nære kontakter til patienter med mistænkt eller påvist meningokoksygdom vil af Styrelsen for Patientsikkerhed blive tilbudt forebyggende behandling med antibiotika. Det er vagthavende læge i Styrelsen for Patientsikkerhed der afgør, hvem der skal have forebyggende behandling.
     
  • Er man en nær kontakt, vil man blive kontaktet af Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis man skal have forebyggende behandling og eventuelt også en vaccination.

 

Skal man tage imod vaccinationen?

  • Man har ikke pligt til at tage imod tilbuddet om vaccinationen, men det anbefales kraftigt af Styrelsen for Patientsikkerhed.

 

Kilde: Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhed.dk.

Styrelsen for Patientsikkerheder forsøger nu at afklare, hvorvidt det er den samme bakterie, som de to personer fra Præstø Skole er blevet syge af.

- Når vi har det afklaret, tager vi stilling til, om vi skal give forebyggende behandling til en bredere personkreds, siger Jeppe Nørgaard Rasmussen.

Hvis man opholder sig i Region Sjælland og får tegn på symptomer, skal man kontakte Lægevagten 70 15 07 00 eller akuttelefonen på 70 15 07 08.

Her er brevet, som Styrelsen for Patientsikkerhed sendte Præstø Skole:

 
  Foto: Styrelsen for Patientsikkerhed.

 


Nyhedsoverblik