25-årig idømt ni års fængsel for vold og handel med narkotika

85 kilo narko til en værdi af 600.000 kroner og grov vold kostede en af bagmændene i Jungshoved-sagen ni års fængsel. 

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

25 årige Lasse Johnsen var iført sort tanktop og denim shorts, da han i dag blev stillet for retten i Nykøbing Falster.

Han erkendte adskillige forhold i en stor narkotikasag fra Vordingborg, der løb mellem april og november 2019. Som en af bagmændene havde han viderebragte hash, kokain og amfetamin med henblik på videresalg.

Læs også
Anklage: Bagmænd fordelte 73 kilo narko videre til sælgere og tjente 600.000 kroner
Læs også
Anklage: Bagmænd fordelte 73 kilo narko videre til sælgere og tjente 600.000 kroner

I retten ville han ikke nævne, hvem der havde givet ham stofferne, og han påtog sig selv ansvaret for en stor del af handlerne. Sidste år kunne TV2 ØST dokumentere handlen med stoffer på en parkeringsplads i Vordingborg, men her nægtede Lasse Johnsen at have befundet sig.

- Jeg har solgt stoffer på hele Sydsjælland, men jeg har aldrig været på den parkeringsplads, forklarede han i retten.

Forklarer sig med hård barndom

Retten fandt det formildende, at Lasse Johnsen fra starten havde tilstået forholdende, men han havde kun sparsomt delt oplysninger i sagen. 

quote Man ender her, når man ikke er lige så priviligeret som alle andre

Lasse Johnsen

Den dømte forklarede i retten, at han mente, han var havnet i handel med stoffer på grund af en hård barndom. 

- Man ender her, når man ikke er lige så priviligeret som alle andre. Jeg har ingen uddannelse, men jeg har arbejdet som håndværker i fire år. Jeg håber på at tage en uddannelse i fængslet, og at jeg bagefter kan få et normalt liv med kone og børn, forklarede Lasse Johnsen i retten, inden han modtog dommen. 

Den 25-årige modtager dommen på ni års fængsel.

Blødte kun fra munden 

Dommen faldt også oven på grov vold. Lasse Johnsen erkendte i retten at have udsat en af hans sælgere for slag på kroppen og i hovedet, at have brugt en strømpistol mod ham og at have holdt ham frihedsberøvet.

- Han skyldte 32.000 kroner. Han arbejdede for mig, men han overdrog aldrig stofferne, han sugede dem selv. Jeg var alene om at give ham en røvfuld, forklarede Lasse Johnsen over for dommeren. 

Ifølge den dømte, så stod torturen på i cirka to timer, inden han holdt sælgeren fanget på en ny adresse i Øster Ulslev. 

- Han så smadret ud, men han kunne godt gå. Der var måske kun lidt blod fra hans tand i munden. Jeg var bange for, han ville gå til politiet, så han skulle lige finde ud af, at det hele var overstået, forklarede den dømte i retten.

Udover vold og handel med narko, var Lasse Johnsen i besiddelse af en salonriffel og er tidligere straffet for tyveri af motorkøretøjer, brud på våbenloven og overtrædelse af færdselsloven.

Parkeringsplads blev flittigt brugt 

Bagmændene bag den organiseret handel, som politiet mener har rod i rocker- og bandemiljøet, er foruden den 25-årige mand en anden jævnaldrende mand,  der fordelte narkotikaen videre til en større gruppe sælgere og tjente i alt 600.00 kroner.

Den anden mand af de formodede bagmænd nægter sig skyldig i anklagerne mod ham og skal derfor først for retten til august i en domsmandssag, der ventes at strække sig over flere retsdage.  

Mændene blev anholdt 25. november i en stor aktion, hvor politiet slog til på Mislehøjvej i Jungshoved og ransagede et tidligere klubhus for den lokale idrætsforening, som nu i stedet fungerede som et hovedkontor i narkosagen. 

Artiklen fortsætter efter videoen.

 

Ifølge anklagemyndigheden overdrog mændene i de syv måneder cirka 71 kilo hash, 1,1 kilo kokain og 900 gram amfetamin til personer, der solgte narkotikaen videre til interesserede købere. 

Salget skete blandt andet fra en offentlig parkeringsplads i Vordingborg by under højlys dag. Handlerne dokumenterede TV2 ØST over en fire måneder lang periode.  

Domme:

20. december 2019: Straksdomme på 1,5 og 2 års fængsel til to mænd på 22 og 24 år. 

 

10. januar 2020: Straksdom på 10 måneders fængsel til 31-årig mand.

 

27. april 2020: 2,5 års fængsel til 23-årig mand.

 

4. marts 2020, 1 års fængsel, hvoraf seks måneder blev gjort betinget, til 33-årig mand.

 

27. maj 2020: 3 års fængsel til 50-årig mand og 1 års fængsel til 29-årig mand.


Nyhedsoverblik