20-årig købte sin egen båd uden at kunne sejle

Anna Brinch fra Vordingborg har kastet sig ud i noget af et projekt. For to år siden købte hun sin egen båd, helt uden at vide, hvordan man sejlede den.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg har ikke sejlet super meget, men jeg er ved at lære det, ikke, siger Anna Brinch med et smil på læben.

quote Jeg kan jo tage hen lige, hvor jeg har lyst til.

Anna Brinch, Vordingborg

En drøm er nemlig gået i opfyldelse for den 20-årige gymnasieelev fra Vordingborg. For to år siden købte hun sin egen sejlbåd helt uden at vide, hvordan man styrer sådan en.

- Den eneste, jeg rigtig har været ude at sejle med, er min farfar, mens han levede. Han hed Benny Rasmussen, var Falck-mand her i byen og en rigtig sejler, siger hun.

Drømmen om frihed

Båden købte hun for 27.000 kroner, og bådprojektet tager hun stille og roligt.

- Masten ligger lige nu ovre i masteskuret, hvor den venter på, at jeg lige får taget mig sammen til at få den på. Det skal jeg på søndag, siger Anna Brinch.

Inden længe skal den lille båd ud på det store åbne hav.
Inden længe skal den lille båd ud på det store åbne hav. Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST

Det er blandt andet drømmen om friheden som bådejer, der gør, at hun holder af livet på vandet.

- Jeg kan sejle til Stege, jeg kan sejle til England, jeg kan sejle over til Falster, som ligger lige herovre. Jeg kan jo tage hen lige, hvor jeg har lyst til, siger hun.

Anna Brinchs farfar var en garvet sejler.
Anna Brinchs farfar var en garvet sejler. Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST


Men også hendes afdøde farfar var med i tankerne, da hun købte båden.

- Jeg tror måske lidt, det var det, at jeg kunne gøre min farfar stolt på en måde, selvom han ikke er her mere, siger Anna Brinch.

Store planer

På trods af den begrænsede sejlererfaring har hun store planer for den lille båd.

- Min plan er at bo på min båd, mens jeg bliver student. Og så er min plan at sejle til England og tilbage igen på to måneder, siger Anna Brinch

To køjer til vennerne og en stor seng for enden til Anna Brinch selv.
To køjer til vennerne og en stor seng for enden til Anna Brinch selv. Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST

Men her slutter bådeventyret ikke.

- Så skal jeg bare have det megafedt og nyde livet som en fri fugl, siger hun.

Anna Brinch stævner ud så snart eksamenerne og studenterfejringen er overstået.

Læs også
Endelig i mål: Simon og Kasper har roet på tværs af Atlanten
Læs også
Endelig i mål: Simon og Kasper har roet på tværs af Atlanten




Nyhedsoverblik