16-årig stod bag trusler mod skole - fortsat sigtet

En 16-årig dreng er fortsat sigtet, efter han mandag fremsatte trusler på Vordingborg Ungdomsskole. Tidligere i dag valgte en dommer at løslade ham.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En dommer har tirsdag eftermiddag valgt at løslade den 16-årige dreng, som anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ellers mente burde varetægtsfængsles.

Vordingborg Ungdomsskole
Læs også
Dommer løslader dreng trods frygt for angreb på skole
Vordingborg Ungdomsskole
Læs også
Dommer løslader dreng trods frygt for angreb på skole

Politiet har oplyst, at drengen har haft en adfærd, ”der kan tolkes som forberedelse til en eventuel voldelig aktion på Vordingborg Ungdomsskole” – hvilken adfærd er der tale om?

quote Vi fik anmeldelsen fra skolen om trusler, og det gjorde, at vi reagerede på den med det samme 

Søren Ravn-Nielsen, efterforskningsleder fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

- Det er nogle trusler, der ligger mod personer på skolen. Det kan vi ikke sige noget nærmere og mere konkret om. Men dét er den sigtelse, der gør, at vi valgte at fremstille ham i grundlovsforhør, hvor dommeren så valgte at løslade ham, siger efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV2 ØST.

Fortsat sigtet

Efterforskningsleder Søren Ravn Nielsen kan dog ikke komme nærmere ind på, hvorfor anklagemyndigheden mente, af den 16-årige dreng burde varetægtsfængsles.

- Anklagemyndigheden har vurderet, at der var grundlag for at fremstille ham i grundlovsforhør, og så er det jo op til retten at bestemme, hvorvidt der skal ske varetægtsfængsling eller ej, siger efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen.

Vordingborg Ungdomsskole
Læs også
Frygt for angreb på skole - 16-årig kræves fængslet
Vordingborg Ungdomsskole
Læs også
Frygt for angreb på skole - 16-årig kræves fængslet

quote Der er alene tale om en dårlig, grovkornet spøg

Lars Urup, advokat

Den 16-årige dreng er dog fortsat sigtet for trusler.

- Det betyder kun, at nu undersøger vi de elementer, der mangler i sagen, og så tager Anklagemyndigheden efterfølgende stilling til tiltalespørgsmålet, oplyser Søren Ravn-Nielsen.

Politiet: Vi reagerede med det samme

Drengen blev anholdt mandag formiddag på en adresse på Bogø. Ifølge politiet forløb anholdelsen udramatisk.

- Vi fik anmeldelsen fra skolen om trusler mod skolen, og det gjorde, at vi reagerede på den med det samme og fik anholdt den pågældende og fik ham sigtet. Så har vi undersøgt karakteren af det, og det er det, der medfører, at han blev fremstillet i grundlovsforhør i dag, siger Søren Ravn-Nielsen.

Vordingborg Ungdomsskole
Læs også
Dreng er anholdt efter trusler på livet på ungdomsskole
Vordingborg Ungdomsskole
Læs også
Dreng er anholdt efter trusler på livet på ungdomsskole

Politiet har oplyst, at lærere og elever på skolen vil blive tilbudt opfølgende samtaler, hvis de har spørgsmål eller bekymringer.

Forsvarer: - Der er tale om en grovkornet spøg

Advokat Lars Urup var forsvarer for den 16-årige ved dagens retsmøde. Han fortæller, at det hele drejer sig om en messengerbesked, som den 16-årige sendte til en veninde.

Ifølge ham kan sms'en godt tolkes på en måde, så den handler om våben og skyderi, men det har ikke været meningen.

- Der er alene tale om en dårlig, grovkornet spøg, fortæller Lars Urup til Ritzau.

Ifølge ham har retten vurderet, at den 16-årige ikke ville kunne forstyrre politiets videre efterforskning ved at være på fri fod. Og derfor er der ikke grundlag for en varetægtsfængsling.


Nyhedsoverblik