Dommer løslader dreng trods frygt for angreb på skole

Mandag anholdt politiet en dreng efter frygt for skoleangreb - dommer ville ikke fængsle ham.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Opdatering
Clock18. feb 2020, kl. 14:41
Artiklen er opdateret med kommentarer fra den 16-åriges advokat.

En dommer ved Retten i Nykøbing Falster har tirsdag valgt at løslade en 16-årig dreng, som anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ellers mente burde varetægtsfængsles.

Politiet har oplyst, at drengen har haft en adfærd, "der kan tolkes som forberedelse til en eventuel voldelig aktion på Vordingborg Ungdomsskole".

Advokat Lars Urup var forsvarer for den 16-årige ved dagens retsmøde. Han fortæller, at det hele drejer sig om en messengerbesked, som den 16-årige sendte til en veninde.

Ifølge ham kan sms'en godt tolkes på en måde, så den handler om våben og skyderi, men det har ikke været meningen.

quote Der er alene tale om en dårlig, grovkornet spøg

Lars Urup, advokat

- Der er alene tale om en dårlig, grovkornet spøg, fortæller Lars Urup.

Ifølge ham har retten vurderet, at den 16-årige ikke ville kunne forstyrre politiets videre efterforskning ved at være på fri fod. Og derfor er der ikke grundlag for en varetægtsfængsling.

Drengen blev anholdt mandag formiddag på en adresse på Bogø. Ifølge politiet forløb anholdelsen udramatisk.

Politiet har oplyst, at lærere og elever på skolen vil blive tilbudt opfølgende samtaler, hvis de har spørgsmål eller bekymringer.

 
 

Nyhedsoverblik