Nu skal vi holde en stor løbefest igen

TV2 ØST Løbet afholdes den 7. maj i Holbæk. Tilmeldingen er åben - der er t-shirts og medaljer til alle

Sæt et stort kryds i kalenderen og kom med til årets motionsfest, når vi blænder op for TV2 ØST Løbet 2023 søndag den 7. maj i Holbæk. Tag dine venner, familie, kolleger og idrætsfællesskaber med under armen, og mød op til en dag fuld af gode oplevelser.

'

Ude på de forskellige ruter møder deltagerne meget af det bedste, Holbæk har at byde på. I samarbejde med Holbæk Løbe- og Motionsklub (Holbæk LMK) er der sammensat en række ruter, der leder deltagerne gennem bymidtens hyggelige gader og skønne naturområder, langs fjorden og forbi flere af byens smukke vartegn. Et løb fuld af oplevelser undervejs.

TV2 ØST Løbet er en oplevelse

TV2 ØST Løbet er et motionsløb for alle – både store og små, trænede og nybegyndere. Og vil eller kan man ikke løbe, så er der altså også mulighed for at gå ruterne.

Der bliver taget tid på alle deltagere, og man kan efterfølgende selv udskrive et diplom fra resultatsiden (samme sted, hvor du tilmelder dig).

Se programmet om TV2 ØST Løbet sidste år



Sponsorer og samarbejdspartnere: