Statsministeren reagerer på opsigstvækkende video: - Vi har alle et ansvar for at sige fra

En familie fra Holbæk blev søndag udsat for racistiske kommentarer under en udflugt på Kastrup Havn. Nu kommenterer Mette Frederiksen hændelsen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En video har fået store del af Danmark til at diskutere racisme. Det gælder også statsminister Mette Frederiksen.

- I går så jeg en video her på de sociale medier. Måske har I også set den. I videoen bliver en familie verbalt overfaldet, skriver hun på Facebook.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det drejer som om et klip af en familie fra Holbæk, der overfuses af en fremmed mand med racistiske kommentarer.

Videoen viser, hvordan to forældre og deres børn, der var ude at gå en tur ved Kastrup Havn lørdag eftermiddag, bliver råbt ad og skældt ud af en tilfældig forbipasserende:

- Fucking perkere, mand. Fuck nu hjem til jeres eget land, råber den fremmede mand blandt andet til familien.

Og den slags hører ikke hjemme i Danmark, slår Mette Frederiksen fast i sit Facebook-opslag.

- Familien havde modet til at sige fra i situationen. Vi har alle et ansvar for at sige fra - overfor racisme, had og diskrimination, skriver hun.

- Det er ikke første gang

Videoen blev oprindeligt lagt på sociale medier af kvinden, Kodes Hamdi, der sammen med sin familie var på Kastrup Havn lørdag.

Tirsdag eftermiddag er videoen blevet 5500 gange, mens 4500 har delt den.

Mange bakker Kodes Hamdi op, og hun fortæller til TV 2, at hun har modtaget tusindvis af positive beskeder.

Inden hun tændte kameraet, havde hendes sønner leget ved vandet, og det var umiddelbart det, som manden i første omgang blev irriteret over, fortæller hun. Da det så udviklede sig, ville hun dokumentere det.

- Jeg er stadig rystet. Det er ikke første gang, at noget lignende sker. Når jeg fortæller det til mine venner, føler de med mig, men de kan ikke sætte sig ind i, hvor slemt det kan være. Især når man står sammen med sine børn. At se mine børn blive så påvirket af det, gør, at der går en løvemor i mig, siger Kodes Hamdi, der til daglig er matematiklærer.

Læs også
Video delt tusindvis af gange - familie fra Holbæk overfuset med racistiske tilråb
Læs også
Video delt tusindvis af gange - familie fra Holbæk overfuset med racistiske tilråb

- Jeg har trukket mig rigtig mange gange. Mine forældre har lært mig at sige ’pyt’ og vende den anden kind til. Men jeg havde brug for at sige til ham, at jeg forstår godt, hvad du siger, og jeg kan svare igen.

Hun har anmeldt sagen, og Københavns Politi bekræfter over for TV 2, at de har modtaget en sådan.

Mange politiske reaktioner

Og mandens opførelse er altså faldet mange for brystet. Det gælder også en lang række andre politikere.

Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund, kaldte mandens opførsel for afstumpet, primitiv og racistisk i et Facebook-opslag søndag.

DF's Søren Espersen skriver på Twitter:

- Jeg har set videoen, og sympatiserer med den lille familie, som bestemt ikke har fortjent dén behandling.

Videoen har også fået Enhedslistens Pernille Skipper op af stolen.

Twitter reagerer hun på Rasmus Stoklunds og Søren Espersens udtalelse, med meldingen om, at episoder som disse ikke hører til sjældenhederne for mennesker med minoritetsbaggrund i Danmark:

- Er du klar over, Søren, at det er noget, som sker hele tiden? Minoriteter oplever at blive råbt sådan nogle ting af ofte. Viser det dig ikke, at vi har et problem med racisme, skriver Pernille Skipper.


Nyhedsoverblik