Den nye regering vil øge arbejdsudbuddet med 45.000 personer frem mod 2030.
Sådan lød det på onsdagens pressemøde, hvor fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) sammen med formand for Venstre Jakob Ellemann-Jensen og formand for Moderaterne Lars Løkke Rasmussen, fremlagde grundlaget for den kommende regering, som de tre partier har valgt at samarbejde omkring.
Det her er en rigtig god begyndelse
- Vi har et mål om at sikre endnu flere danskere i arbejde. Den strukturelle beskæftigelse skal øges med 45.000, sagde Mette Frederiksen på pressemødet.
At øge arbejdsudbuddet er ikke det samme som at skabe flere arbejdspladser.
Tværtimod.
Begrebet dækker over, at man vil øge antallet af personer, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det kan man eksempelvis gøre ved at få folk til at arbejdere længere, mere eller ved at skære i ydelser som dagpenge.
Arbejdsudbud
Arbejdsudbuddet er et økonomisk begreb, der beskriver udbuddet af arbejdskraft.
Øget arbejdsudbud ser økonomer som, at folk er længere på arbejdsmarkedet eller arbejder mere.
Øget arbejdsudbud er ikke at forveksle med øget beskæftigelse. Tværtimod kan der opstå øget ledighed på den korte bane, når arbejdsudbuddet øges, og flere personer er til rådighed på arbejdsmarkedet. Det kan også ske ved, at personer, som allerede er en del af arbejdsmarkedet, arbejder mere.
Politikerne kan eksempelvis øge arbejdsudbuddet ved at indføre reformer – for eksempel ved at hæve pensionsalderen. Her vil flere personer være på arbejdsmarkedet længere og dermed øges udbuddet af arbejdskraft.
Kilde: videnskab.dk og Fagbladet 3F.
Regeringen vil blandt andet bruge øget arbejdsudbud til at finansiere skattelettelser og til at fremrykke forsvarsforliget, da de har forpligtet sig på at bruge 2 procent af BNP på forsvaret, lyder det fra Ulrik Beck, der er chefanalytiker i tænketanken Kraka.
Han fortæller, at det skaber økonomisk råderum for den nye regering at øge udbuddet og få flere mennesker til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
- Øget arbejdsudbud skaber vækst og øget økonomisk velstand i Danmark, siger økonomen.
”Ansvar for Danmark”
I regeringsgrundlaget, som har fået navnet ”Ansvar for Danmark”, er løsningen ikke detaljeret beskrevet, men der står:
- Regeringen vil i denne valgperiode træffe politiske beslutninger, der øger den strukturelle beskæftigelse med 45.000 fuldtidspersoner i 2030 samt tilvejebringe ny finansiering for 11 milliarder kroner i 2030.
Heraf skal der findes 31.500 personer gennem ”konkrete politiske beslutninger” fra regeringsgrundlaget og et reformprogram, som også er fremlagt.
Erhvervsstøtten skal give 4000 personer
Erhvervsstøtten skal fortsat være et vigtigt værktøj til at fremme grøn vækst, innovation og konkurrenceevne på udvalgte områder. Den skal ændres, men det skal ske på baggrund af anbefalinger fra ”Ekspertudvalget for fremtidens erhvervsstøtte” og med virkemidler, som giver bedre vilkår for erhvervslivet bredt set.
Regeringen vil herudover omstrukturere 2 milliarder kroner af erhvervsstøtten.
Heraf anvendes en halv milliard kroner til at nedsætte bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder fra 15 procent til 10 procent og en halv milliard kroner anvendes til at skabe en ny model for værdiansættelse.
Endvidere anvendes 1 milliard kroner blandt andet til et F&U-fradrag.
Kilde: Ansvar for Danmark.
4000 af de ekstra mennesker, der skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, skal findes gennem et nyt system for erhvervsstøtte, hvor man vil omprioritere penge.
Ikke en nødvendighed
Men ifølge økonom Ulrik Beck fra Kraka er det ikke strengt nødvendigt at øge arbejdsudbuddet.
- Der er ikke noget økonomisk, der tvinger dem (regeringen, red.) til at øge udbuddet. Der er sådan set penge nok i kassen. Finanspolitikken er holdbar, vurderer Ulrik Beck.
Han mener, at det er realistisk at finde de 31.500 ekstra sæt hænder gennem planerne i regeringsgrundlaget. Til gengæld kan han ikke se, hvordan man konkret vil finde de sidste 13.500 ekstra personer.
- Der er ikke konkret anvist forslag til alle 45.000 i øget arbejdsudbud i grundlaget. Man kommer en del af vejen, men en del af det har karakter af ambitioner og potentialer, siger Ulrik Beck.
Forpligter sig på flere hænder
Udover de 31.500 personer, som arbejdsudbuddet skal øges med gennem et større reformprogram, har den nye regering også forpligtet sig til at øge arbejdsudbuddet med 13.500 personer gennem en række indsatsområder.
Eksempelvis skal flere ikke-vestlige indvandrere i arbejde. Der skal også sikres bedre mulighed for efteruddannelse af ufaglærte voksne.
For de unge, vil man styrke erhvervsuddannelserne, så flere søger mod dem. Man vil samtidig sikre, at uddannelsessystemet fra grundskole til ungdomsuddannelse har fokus på at give de unge bedre forudsætninger for at begå sig i livet.
Alle indsatsområderne er beskrevet i faktaboksen herunder.
Tiltag til ekstra hænder
Flere får mulighed for at gå fra deltid til fuldtid.
Flere ikke-vestlige indvandrere skal i arbejde, bl.a. ved at indføre en ny arbejdspligt for borgere i kontanthjælpssystemet med et integrationsbehov.
Flere faglærte. Regeringen vil blandt andet andet gennemføre en styrkelse af erhvervsuddannelserne og få flere til at søge en erhvervsuddannelse.
Det skal være muligt at uddanne, omskole og opkvalificere sig gennem et helt arbejdsliv.
Færre langtidsledige. Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen.
Flere unge i uddannelse og beskæftigelse.
Give flere seniorer lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet gennem
Nedbringe sygefravær i det offentlige. Ledelse, arbejdsvilkår og -miljø skal understøtte et lavt sygefravær – både af hensyn til den enkelte og for samfundsøkonomien.
Fortsat at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft under ordnede løn og
arbejdsvilkår.
Kilde: Ansvar for Danmark.
Et af tiltagene er at mindske sygefraværet, og det er ikke sådan lige at regne på, siger Ulrik Beck.
- Det er en af de ting, der bliver ret svært. Der skal nogle konkrete beregninger på bordet. Lige nu har det karakter af fugle på taget.
Mere positiv er meldingerne dog fra nogle af erhvervslivets organisationer. I en kommentar til regeringsgrundlaget skriver direktøren i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, eksempelvis:
- Den nye regering vil øge arbejdsudbuddet med 45.000, og det er der som minimum brug for, hvis vi fremover skal sikre hænder og hjerner nok til både erhvervslivet og det offentlige.
Også Lars Sandahl Sørensen, der er administrerende direktør i Dansk Industri (DI), er "overordnet særdeles positiv".
- Når vi ved, at alene den grønne omstilling kræver over 100.000 flere sæt hænder, er DI’s ambitioner naturligvis højere end et øget arbejdsudbud på 45.000, men det her er en rigtig god begyndelse, siger Lars Sandahl Sørensen i en pressemeddelelse.