Regeringen sætter de nationale test i folkeskolen i bero - for nu

Partierne bag folkeskoleforliget blev sent i aftes enige om en aftale.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De omdiskuterede nationale folkeskoletest sættes i bero året ud.

Det erfarer TV 2 fredag.

De nationale test har længe været debatteret og udsat for heftig kritik, og mange lærere har været skeptiske over for at bruge dem. Tidligere på måneden anbefalede Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), at brugen af de nationale test blev sat i bero.

På baggrund af en omfattende evaluering af testene konkluderede VIVE, at de nationale test er usikre i forhold til at måle de enkelte elevers niveau, og at resultaterne er for usikre til at kunne stå alene.

Lærervikar Mikkel Engelsmann Gjerrild sammen med elever
Læs også
Heftig debat om prøver i folkeskolen – flertal vil droppe de nationale tests
Lærervikar Mikkel Engelsmann Gjerrild sammen med elever
Læs også
Heftig debat om prøver i folkeskolen – flertal vil droppe de nationale tests

De nationale test kan imidlertid godt bruges til at vurdere fagligheden blandt eleverne på et mere samlet niveau, vurderer VIVE.

Og det er altså den anbefaling, regeringen og partierne bag folkeskoleforliget følger nu.

Skoler kan selv bestemme

Helt konkret betyder det, at de nationale test sættes i bero resten af året på alle skoler på nær de 20 procent, der klarer sig dårligst i dansk og matematik.

Derudover vil der blive gennemførst test på 10 procent af de øvrige skoler. I disse tilfælde vil der blive tale om tilfældig udvælgelse.

De skoler, som selv ønsker at bruge dem, kan fortsat gøre det.

Ny ordning på vej

Mens testene er i bero, har regeringen lovet at drive forhandlinger, der inden årets udgang skal munde ud i nogle nye og mere retvisende test. Når de forelægger, er det ifølge TV 2's oplysninger aftalen, at de skal rulles ud hurtigst muligt.

Lærervikar Mikkel Engelsmann Gjerrild sammen med elever
Læs også
Nationale test kan snart være fortid i Holbæks folkeskoler
Lærervikar Mikkel Engelsmann Gjerrild sammen med elever
Læs også
Nationale test kan snart være fortid i Holbæks folkeskoler

Partierne bag ordningen blev enige sent i aftes, men mødes igen fredag klokken 10 for at sætte de sidste kommaer, før de annoncerer det. Alle partier på nær Alternativet, Enhedslisten og Nye Borgerlige er med.


Nyhedsoverblik