Her kommer der sne

Dagens vejr kan give trafikale problemer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et lavtryk bevæger sig i løbet af torsdag op over Danmark og giver i dagens løb nedbør af forskellig karakter.

Allerede fra morgenstunden giver det nedbør hen over Fyn, Trekantsområdet og Sydøstjylland. Nedbøren består af både regn, slud og sne, alt efter hvor koldt det er.

væltet træ i Jyderup
Læs også
Blæsevejret ramte landsdelen forskelligt - her var det værst
væltet træ i Jyderup
Læs også
Blæsevejret ramte landsdelen forskelligt - her var det værst

Temperaturen ligger i morgentimerne generelt mellem nul og tre grader – lokalt lidt varmere.

Med temperaturer omkring frysepunktet og muligheden for sne, så vil dagens vejr give udfordringer i form af is- og sneglatte veje. Ifølge Vejdirektoratet er det tilfældet i størstedelen af landet.

Her bevæger nedbøren sig hen

I løbet af dagen flytter lavtrykket sig mod nordøst. Det samme gør nedbøren.

Ud på formiddagen er det dermed særligt Østjylland og en stor del af Sjælland, der har udsigt til slud eller sne. I det hele taget gælder det om dagens nedbør, at jo længere væk fra havet man kommer, jo større chance er der for sne.

I resten af landet vil det holde stort set tørvejr med kun enkelte hvide byger. Her er der også mulighed for, at solen kan titte lidt frem.

Prognose torsdag formiddag. Særligt over de østlige og centrale dele af landet står den på slud eller sne.
Prognose torsdag formiddag. Særligt over de østlige og centrale dele af landet står den på slud eller sne. Foto: TV2 Vejret

Kølig torsdag

I eftermiddag befinder det meste af nedbøren sig over Kattegat. Dermed vil eftermiddagstimerne byde på spredte byger, der kan være med regn, slud eller sne.

De fleste byger forventes at ramme i Sydjylland, Østjylland og i Nordsjælland.

Sne og frost ved Dybsø Fjord
Læs også
Den kommende uge byder på mere vinterligt vejr og nattefrost
Sne og frost ved Dybsø Fjord
Læs også
Den kommende uge byder på mere vinterligt vejr og nattefrost

Temperaturen topper i eftermiddag med mellem to og fire grader. I perioder bliver det dog noget blæsende, hvilket vil få det til at føles som frost.

Mest blæsende bliver det over de østlige landsdele med en frisk til hård vind fra syd og sydvest.

Prognose torsdag eftermiddag. Snevejret har bevæget sig ud i Kattegat.
Prognose torsdag eftermiddag. Snevejret har bevæget sig ud i Kattegat. Foto: TV2 Vejret

I aften er der fortsat risiko for at blive ramt af spredte byger. Størst risiko er der over den sydvestlige del af landet.

Den kommende nat falder temperaturen flere steder til under frysepunktet.

Prognose torsdag aften. Fortsat byger over de sydlige landsdele.
Prognose torsdag aften. Fortsat byger over de sydlige landsdele. Foto: TV2 Vejret



Nyhedsoverblik