Et smukt maleri. En smuk solnedgang. Et smukt fodbold-comeback.
Ordet 'smuk' kan bruges til mange ting, men de færreste vil nok bruge det til at beskrive en forhistorisk dræber.
Medmindre man hedder Victor Vest og er glad for krokodiller.
Han er 27 år og kommer fra Falster, og på flere punkter lyder hans liv som en ægte barnedrøm, der er gået i opfyldelse.
Han er ikke bange for pytonslangerne og er gode venner med skildpadderne.
VIDEO: Mød Victor Vest - og hør ham fortælle om sin kærlighed til krokodiller
Og mens mange af hans jævnaldrende passer kontorjobs i hverdagen, danner krokodillebure rammen for hans arbejdsplads.
Victor Vest er nemlig dyrepasser i Krokodille Zoo på Falster, og det er her, han fik sin passion for de frygtindgydende, spidssnudede dyr med svømmehud mellem tæerne.
- Nogen kan godt lide at køre stærkt på en mountainbike eller i en bil, men jeg synes, det er spændende at komme tæt på de her dyr, der kan være så farlige, fortæller han.
Der skal nu også mere til end en muskuløs dræber for at skræmme ham. Mest af alt fordi krokodillen ifølge Victor Vest er et misforstået dyr:
- Man tror jo bare, at den er det her blodtørstige dyr nede i vandet, men den har masser af kompetencer, hvor den hjælper naturen og andre dyr med at overleve.
Og det gør faktisk Victor Vest til lidt af en hverdagshelt.
Arter truet på deres eksistens
I mandags udkom FN's panel for biodiversitet og økosystemtjenester, IPBES, med den formentlig største og mest veldokumenterede rapport nogensinde om klodens naturtab.
Her var de overordnede, dystre konklusioner, at en million dyre- og plantearter er truet af udryddelse, og at den masseuddøen, der står for døren, er menneskeskabt.
En af årsagerne til at arterne er truet på deres eksistens, er forurening.
En anden er, at dyrenes levevilkår har ændret sig drastisk.
I rapporten konkluderer forskerne blandt andet, at 85 procent af de vådområder, som fandtes i 1700-tallet, var forsvundet i år 2000, og at vi i dag mister vådområder tre gange hurtigere, end vi mister tropisk skov - som ellers også forsvinder med foruroligende hast.
Det går blandt andet ud over krokodillearterne, hvis vigtigste levesteder netop er i vådområder.
Det kan Verdensnaturfondens, WWF, seneste rapport Living Planet Report fra 2018 tegne et tydeligt billede af.
Her fremgår det, at bestanddelen af ferskvandsarterne, som de overvåger, i gennemsnit er faldet med 83 procent siden 1970.
- Begge rapporter viser en situation, der er på niveau med klimakrisen - og måske er den endda mere alvorlig, for den er sværere at redde. Når vi mister en art, kommer den ikke igen, forklarer WWF's miljøfaglige chef, Jacob Fjalland.
Og det er her, hvor en 27-årig dyrepasser fra Danmark kommer ind i billedet.
Redder dem fra at uddø
Den særlige zoologiske have på Falster har ikke kun krybdyr for at kunne vise dem frem til besøgende.
Sammen med sine kolleger er Victor Vest ekspert i avl med sjældne krokodillearter. Og den viden bruger han blandt andet til at arbejde aktivt med bevarelsen af arterne.
- Nogle dyr har brug for, at vi giver dem en hjælpende hånd, fortæller Victor Vest.
Det er også en god følelse i maven, som Victor Vest tager hjem med, når han har fri fra arbejde.
- For mig er det vigtigt at have en hverdag, hvor jeg føler, jeg gør en forskel. Det, synes jeg, også inkluderer at bevare krokodillerne.
Men på trods af at dyrepasseren selv mener, at han gør et godt arbejde, så er det heller ikke sjældent, at han får kritiske spørgsmål om, hvorfor dyr skal være i fangeskab.
Svaret kommer dog sikkert og klart:
- Man kan sammenligne det lidt med bilforsikringer.
- En forsikring har man jo ikke, fordi der skal ske noget dårligt med bilen. Sådan er det også her. Vi har ikke dyrene, fordi de nødvendigvis skal være i fangeskab, men fordi det er en forsikring for de dyr, som er i naturen og er ved at uddø.
Også WWF, der ellers helst ser dyrene ude i naturen, bakker op om Victor og hans kollegers arbejde:
- Det ser ud som om, deres avlsarbejde er meget seriøst. Og avler man korrekt, kan dyrene sættes ud i naturen.
- Det kan være en rigtig vigtig måde at modvirke, at en art uddør - såfremt vi selvfølgelig sikrer, at deres levesteder stadig findes, siger Jacob Fjalland.