Forventer kø ved Storebælt i aften

Der har ikke været de store udfordringer i trafikken, i forbindelse med at Storebæltsbroen er blevet lukket.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lørdag er Storebæltsbroen lukket i flere timer i forbindelse med den anden etape af Tour de France. Indtil videre har trafikken set pæn ud ved broen på både Fyn og Sjælland.

Det oplyser Vejdirektoratet.

- Der er ikke særlig mange biler pt., så det ser meget pænt ud, siger Rikke Viinanen, der er vagthavende ved Vejdirektoratet, omkring klokken 14.15.

Motorvejene, der fører til Storebæltsbroen, blev spærret klokken 12.30, mens Storebæltsbroen blev lukket klokken 13. Den åbner igen klokken 18.

Læs også
Kæmpe portræt af Chris Anker Sørensen: - Forhåbentligt kan han se det fra der, hvor han er
Læs også
Kæmpe portræt af Chris Anker Sørensen: - Forhåbentligt kan han se det fra der, hvor han er

Heller ikke op til lukningen har der været de store udfordringer i trafikken.

- Det har været rigtig pænt. Folk har lyttet efter anbefalingerne om at lade være med at køre eller køre tidligere. Så der var kun fem minutters kø ved henholdsvis Slagelse V og Nyborg V, da broen og motorvejen blev lukket, siger Rikke Viinanen.

Lørdagens etape går fra Roskilde til Nyborg, og de 20 kilometer af den 202 kilometer lange rute skal rytterne cykle på Storebæltsbroen.

Forventer kø

Når broen genåbner klokken 18, er det Vejdirektoratets forventning, at der vil kunne opleves kø.

Præcist hvor meget kø, der opstår, er dog svært at spå om, fordi det er uvist, hvor mange der vil ud at køre efterfølgende, fortæller Rikke Viinanen.

Selv om trafikken er løbet glat, har politiet meldt ud om, at afspærringer blev forsøgt fjernet, samt at nogle har gået rundt på motorvejen.

Læs også
Genoplev folkefesten under Tour de France
Læs også
Genoplev folkefesten under Tour de France

Inden startskuddet til lørdagens etape skrev Midt- og Vestsjællands Politi således på Twitter, at der var folk, der havde forsøgt at fjerne afspærringer for at kunne komme frem til ruten.

Og omkring klokken 13.15 skrev Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, at der gik nogle rundt på motorvejen ved Halsskov.

- Selv om motorvejen lige nu er lukket, så er det altså ikke lovligt at færdes på motorvejen. Derfor: kom hurtigst muligt helt om på den anden side af autoværnet, skrev politikredsen.


Nyhedsoverblik