Overlæge: - To episoder får mig lidt på stikkerne

Onsdag er overlægen, der anmeldte den 31-årige sygeplejerske, vidne i retten i Nykøbing Falster. Han forklarer, at især er to episoder fik ham på stikkerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er kommet frem i retten i Nykøbing Falster, at overlægen der anmeldte den 31-årige sygeplejerske, lever sammen med en sygeplejerske, der arbejdede sammen med den tiltalte.

Det er overlægens samlever, der gør ham opmærksom på, at den 31-årige sygeplejerske havde fire patienter, der afgik ved døden på én nattevagt. I retten siger han:

- Første gang jeg hører om anklagerne er derhjemme. Vi snakker om nogle patienter. Min kæreste (som er sygeplejersker) siger noget i retning af: "Hun slår dem da ihjel". Det bliver jeg rigtig sur og skuffet over. Det er noget uhyrligt noget at sige. Men omvendt er det mærkeligt, at den patient skulle dø, så jeg påtager mig opgaven at kigge journalerne igennem. Det skete cirka 14 dage før anmeldelsen. Jeg læser to patientforløb igennem, men jeg finder ikke noget oplagt. Jeg kan ikke afvise det, men jeg kan heller ikke bekræfte det, siger overlægen.

Han fortæller om en episode, hvor en patient afgik ved døden, men som ikke fejlede det store.

- En uge før vores snak, da oplever vi, at en patient som ikke så ud til at fejle det store pludselig døde. Og det chokerede mig og en kollega. Jeg går sagen igennem, men kan ikke umiddelbart finde noget. Men det er to episoder, der får mig lidt på stikkerne.


Nyhedsoverblik