Udenlandsk mand med tårnhøj promille ender i retten

En udenlandsk mand blev lørdag anholdt med så høj en promille, at politiet søndag vil forsøge at varetægtsfængsle ham.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En udenlandsk mand er anholdt og ventes ved frokosttid at blive fremstillet i grundlovsforhør.

Det sker efter en episode med spirituskørsel lørdag eftermiddag.

Her fik politiet klokken 17.48 en melding om en bil, der var kørt ind i en have i Hårlev på Stevns.

Episoden fandt sted på hovedgaden, men manden valgte efter episoden at stikke af fra bilen, som han efterlod i haven, mens han forsøgte at flygte fra stedet til fods.

Læs også
Fire politibiler jagtede vanvidsbilist igennem Korsør
Læs også
Fire politibiler jagtede vanvidsbilist igennem Korsør

Risikerer varetægtsfængsel

Den udenlandske mand kom dog ikke langt, før han blev standset af en politipatrulje, der målte en promille på den høje side af 2.0 - grænsen for vanvidskørsel.

- På grund af den høje promille anholdt vi manden og fik udtaget en blodprøve for at fastslå den præcise promille. Samtidig beslaglagde vi hans bil, og vi vil til frokost forsøge at få manden varetægtsfængslet ved et grundlovsforhør, siger vagtchef Klaus Krogstrup fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Læs også
Bilister blev nervøse over bil - føreren havde tårnhøj promille
Læs også
Bilister blev nervøse over bil - føreren havde tårnhøj promille

Politiet oplyser normalt ikke de præcise målte promiller fra et alkometer, fordi der er usikkerheder på målingerne. Det sker dog her, fordi den anholdtes promille er helt oppe på en sigtelse for vanvidskørsel.

Ingen kom noget til ved episoden.


Nyhedsoverblik