Det er lidt over et døgn siden, Tetiana Vyshniakova ankom til Danmark og Stevns, efter tre døgns rejse på flugt fra sin hjemby og hjemland; Odessa, Ukraine.
Torsdag invaderede russiske styrker blandt flere ukrainske byer Odessa i det sydlige Ukraine. Tetiana Vyshniakova vågnede tidligt om morgenen til lyden af eksplosioner.
- Jeg kunne mærke en angst. En angst for mit liv. Panik, fortæller hun her fem døgn senere.
Det er svært at tro, at der er krig. Det er som en frygtelig drøm, og man håber bare, at den vil slutte
Det var lidt over klokken fem om morgenen torsdag, hun blev vækket af den første eksplosion, og snart fulgte yderligere et brag.
- Det første var langt væk, men nummer to var meget tættere på, og så begyndte jeg bare at pakke mine ting. Jeg ringede til mine venner og sagde, at nu var der krig, og jeg begyndte at finde mine dokumenter frem, som jeg ville skulle bruge på rejsen, fortæller Tetiana Vyshniakova og tilføjer:
- Det er svært at tro, at der er krig. Det er som en frygtelig drøm, og man håber bare, at den vil slutte.
Tetiana Vyshniakova har i Danmark fået husly hos Jacob Shaw, der har Scandinavian Cello School ved Rødvig på Stevns.
Han har gennem sit netværk sat sig for at hjælpe ukrainske musikere, som Tetiana Vyshniakova. Hun har spillet musik, siden hun var 10 år og lever af at spille cello.
Det var gennem en veninde, at den 28-årige musiker fandt frem til Jacob Shaw på Stevns, hvor hun nåede frem i går, søndag.
- Vi kunne ikke sidde og vente. Det tager lang tid, før det organiserede system kan handle, så vi gik bare i gang.
- Vi kunne ikke sidde og vente. Det tager lang tid, før det organiserede system kan handle, så vi gik bare i gang. Vi har mange kontakter i Europa, som kan hjælpe os, fortæller Jacob Shaw, der forventer at yderligere to ukrainere vil flytte ind i denne uge.
Scandinavian Cello School er et samlingspunkt og refugium for talentfulde cellister fra hele verden. Og det er også muligt for de flygtende ukrainske musikere, at fortsætte deres kunst under opholdet, fortæller Jacob Shaw:
- De har en stol og et bord, hvor de kan arbejde, og de kan øve og få undervisning. Fordi mange af dem er studerende – bachelor eller kandidat og de har nu et år, hvor de ikke kan få undervisning fra deres lærer. Så vi skal bare finde en vej for dem, så deres liv kan gå videre.
Tetiana Vyshniakova forlod Odessa, samme dag russerne angreb landet. Først rejste hun med toget fra Odessa til Khmelnitsky, hvor hendes forældre bor for at sige farvel.
De kørte hende videre til Lviv, men mange andre var på vej samme vej, og det tog 15 timer at tilbagelægge de 280 kilometer.
I Lviv var togene aflyst, og Tetiana Vyshniakova måtte i stedet med en bus organiseret af frivillige for at komme videre til grænsen til Polen.
Rejsen var hård. Hvis jeg endelig havde mulighed for at sove, kunne jeg ikke sove, for jeg tænkte hele tiden på, om jeg nu var i sikkerhed eller ej
Bussen fra Lviv til den polske grænse blev eskorteret af politi, fordi busserne var fyldt med kvinder og børn, fortæller Tetiana Vyshniakova:
- Rejsen var hård. Hvis jeg endelig havde mulighed for at sove, kunne jeg ikke sove, for jeg tænkte hele tiden på, om jeg nu var i sikkerhed eller ej.
- Jeg har det bedre nu. Jeg har fået samlet lidt kræfter, men jeg er stadig meget bekymret for min familie, for mine venner og for alle mennesker i Ukraine, tilføjer hun.
Måtte forlade sin kæreste
Tetiana Vyshniakova er i sikkerhed nu, men hendes forældre er blevet tilbage i landet, hvor de passer på hendes farmor. Den ukrainske præsident har forbudt mænd mellem 18 og 60 år at forlade landet, så hendes kæreste kunne ikke tage med hende væk.
Min kæreste sagde til mig, at jeg ikke skulle bekymre mig om ham, og at alting nok skulle blive godt igen, og så tog jeg afsted.
- Jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg skulle tage af sted uden mine forældre og min kæreste, men min mor sagde: tag afsted, så ved vi, du er i sikkerhed. De kunne også være taget afsted, men de valgte at blive. Jeg tror, det var for at passe på min farmor.
- Min kæreste sagde til mig, at jeg ikke skulle bekymre mig om ham, og at alting nok skulle blive godt igen, og så tog jeg afsted.
Hun er i kontakt med dem så meget som muligt og følger situationen tæt.
- Civile mennesker mister livet, så jeg håber, at krigen slutter snart. Jeg håber bare, jeg en dag kan komme hjem igen, siger hun og tilføjer:
- Jeg er glad og taknemmelig over at være her, og jeg er glad for at kunne fortsætte med at spille musik, selv om det selvfølgelig ikke er det vigtigste lige nu.
Ifølge Jacob Shaw ønsker Scandinavian Cello School at hjælpe så mange musikere, der har brug for det, som muligt. De har selv plads til fire, men andre stevnsboere har allerede meldt sig klar til at hjælpe med husly, hvis det bliver aktuelt.