¨

Stevns klint i nyt skred - men kommune vil ikke advare mere

Søndag røg et stort stykke af Stevns Klint. De seneste par år har der været flere, og sikkerheden kan ikke strammes meget mere, mener kommunen.

Livsfare. Højrisiko for skred. Sådan lyder et af de mange skilte, der er sat op ved Stevns Klint. Andre steder står der at færdsel er på eget ansvar.

Stisystemerne er blevet flyttet længere væk fra skrænten, og så har Stevns Kommune fjernet flere bænke og borde.

Stevns Klint er vild natur. Men det er også en turistattraktion.

Søndag morgen var der et klinteskred, og denne gang var to fiskere, ifølge øjenvidner, ved at blive ramt.

Vil ikke stramme sikkerheden

Det får dog ikke Stevns Kommune til at stramme sikkerheden omkring klinten. Kommunen mener, at de allerede har gjort meget for sikkerheden.

I samarbejde med Stevens Museum og Højeruplund, der ejer grunden, er kommunen nu i gang med at udarbejde en beredskabsplan, så de ved, hvad de skal gøre, når der sker skred.  Men fordi det er vild natur, så mener kommunen, at de ikke skal gøre alt for meget.

- Det er jo hele tiden en balancegang. Der er mange skilte herude. Det er jo på eget ansvar at færdes her. Man kan jo heller ikke plastre det hele til. Det er jo vild natur, og sådan er det her langs Stevns Klint, siger Tine Jensen fra Natur og Miljø i Stevns Kommune. 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App