Nyhedsoverblik

Stevns ånder lettet op

I Stevns har de siden i går holdt vejret, efter der blev varslet forhøjede vandstande.

Stevns ligger nemlig ved Tryggevælde Å, som var i fare for at gå over sine bredder og skabe oversvømmelser. 

Men det lykkedes kommunen at pumpe vandet væk, og de melder nu ud i et opslag på Facebook, at faren er drevet over.

- Diget ved Tryggevælde Å's udløb holdt skansen, og lige nu ser vandstanden i åen ud til at falde. Vandstanden i Køge Bugt er også på vej ned, og dermed vil slusen åbne igen, så vandet kan løbe naturligt ud, skriver de.

Kommunen følger forsat situationen tæt gennem weekenden, oplyser de.