Nyhedsoverblik

Massive vandmængder spærrer vej

Tingvejen på Stevns er torsdag spærret på grund af vand på kørebanen.

Det skriver Stevns Kommune i et opslag på Facebook.

- Behovet for at spærre vejen skyldes en kombination af fortsat høj vandstand i Køge Bugt samt store regnmængder, skriver kommunen.

Kommunen forventer, at vejen vil være spærret i nogle dage. 

Borgerne kan holde sig opdateret omkring afspærringen på kommunens Facebookside.