Fire lokale havne kæmper om arbejdspladser til kæmpe havvindmøllepark

Danmarks største havmøllepark ved Stevns skal have en servicehavn, og fire lokale havne kæmper om titlen og dermed potentielle arbejdspladser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

I disse dage vurderer energiselskabet Vattenfall, som står bag opførelsen af havvindmølleparken Kriegers Flak ved Stevns, hvilken havn, der skal være servicehavn for det store projekt.

Med titlen som servicehavn følger flere arbejdspladser og opgaver som at tilse møllerne ude i Østersøen. Her er fire lokale havne ud af i alt seks med i opløbet. 

quote Uden at løfte sløret kan jeg sige, at det er et meget tæt opløb

Arne Rahbek, projektkommunikatør ved Vattenfall

- Der er seks forskellige havne, som er i spil i det her område, og det er desværre sådan, at fem må blive fravalgt og en, der ender med at blive valgt til servicehavn, siger Arne Rahbek, projektkommunikatør ved Vattenfall.

- Men uden at løfte sløret kan jeg sige, tilføjer han, at det er et meget tæt opløb.

Forventer afgørelse inden jul

Det er de lokale havne Faxe Ladeplads, Klintholm, Rødvig og Stubbekøbing, som kæmper om at blive servicehavn. Derudover kæmper Køge Havn og Trelleborg Havn i Sverige også om at blive servicehavn. 

Vattenfall vandt udbuddet om Kriegers Flak med en pris på 37,2 øre per kilowatttime, laveste pris nogensinde.
Vattenfall vandt udbuddet om Kriegers Flak med en pris på 37,2 øre per kilowatttime, laveste pris nogensinde.
Foto: TV ØST

- Det kræver forskellige ting at være servicehavn. Transporttiden til mølleparken, havnefaciliteter til erhverv og infrastruktur til havnen, fortæller Arne Rahbek.

Inden jul forventer Vattenfall, at der er fundet en afgørelse.

Du kan læse mere om Kriegers Flak her.

Danmarks største havmøllepark